Jeg får tit spørgsmål om, hvad man gør, når man er indkaldt til møde i kommunen i forbindelse med en børnesag. Jeg henviser altid til en partsrepræsentant, der kender de offentlige regler og kommunernes praksis.

Der er ingen, der bliver indkaldt, der reelt ved, hvad der er i vente, eller kender den sociale lovgivning på fingrene. Men det er pinedød nødvendigt at kende reglerne. Specielt hvis barnets anden forælder er hverdagspsykopat, og er fantastisk til at charmere alle og enhver – også kommunens sagsbehandlere. En hverdagspsykopat kan lyve overbevisende, og har absolut ingen skrupler, så også der kommer den sunde forælder bagud på point og troværdighed.

Jeg har derfor spurgt Mette Christensen, MetteC-Consult, som er partsrepræsentant og socialrådgiver, hvad man kan forvente til et møde med kommunen, og hvad man selv skal have styr på.

Jeg er enig med Mette i, at du altid bør tage en bisidder eller partsrepræsentant med til alle møder. Det er desværre min erfaring, at det er nødvendigt, hvis du vil have en ordentlig behandling. Og så hører fire ører også bedre end to, hvilket er godt i den stressende situation, et møde af den art er.

 

 

Forfatter: Mette Christensen, MetteC-Consult, partsrepræsentant, socialrådgiver og familieterapeut mv. Læs mere om Mette her

5 gode råd til mødet med ”Systemet” – Kommunen.

Det kan være meget angstprovokerende, når man indkaldes til møde med ”systemet” i en børnesag, for man aner som regel slet ikke, hvad man går ind til.

5 gode råd til systemet kommunen”Systemet” er et lukket land med sit helt eget sprog, og sine helt specielle spilleregler. Samtidig befinder man sig formentligt i en særlig sårbar situation, hvor alle sanser er aktiveret på én gang og det kan derfor – i sig selv – være svært at navigere i ”ukendt farvand”.

Derfor kan mødeinvitationen virke mere som en rutchebane-tur, end en lettelse over at der måske er hjælp at hente.

Det er meget svært at finde rundt i reglerne i det offentlige system. Det er helt umuligt at vide, hvor man skal starte og hvor man skal slutte, for slet ikke at tale om, hvilken lovgivning det er, man lige tilhører eller hører under.

I børnesager er der endvidere det ”aber-dabei”, at der også er tale om en risiko for, at en myndighed kan og vil bestemme over dig og dine børn, så hvordan undgår man lige at blive ”kørt over” i det første møde med dette system?!

Nedenstående er en kort introduktion til, hvordan du forbereder dig til mødet med ”systemet”. Her er der tale om mødet med Kommunen. Familieretshuset er en helt anden sag – og dog.

Det handler om, at du skal forberede dig på den gode måde. Være så meget på forkant som muligt, så du med sindsro kan rette ryggen og sætte dig godt til rette og være godt tilpas i stolen foran din rådgiver.

Min erfaring siger mig, at uagtet hvor mange gode råd jeg kommer med, og uanset hvor godt jeg klæder dig på til et møde, er det alligevel svært. Du skal derfor overveje, om denne hjælp er nok, eller om du i virkeligheden har brug for en professionel rådgiver, der kan vise dig vejen og guide dig i den rigtige retning, i stedet for, at du går ind af alt får mange ”blinde veje”, inden du overhovedet kommer i gang.

Nedenstående er der er kort intro med 5 gode råd til dit møde med ”systemet” – Kommunen.

 

1. Mødeinvitation og aktindsigt

Møde i kommunen reglerNår du modtager din mødeinvitation, er der ofte en del mangler i den.

Det er vigtigt, at det fremgår, hvor mødet afholdes, hvem der er inviteret med til mødet, hvad formålet med mødet er (underretning, opfølgning, opstart af foranstaltning mv.), og at der er en dagsorden for mødet.

Når disse oplysninger findes, kan du roligt begynde at forberede dig på, hvad du vil sige, idet formålet og dagsorden er tydelig.

Med samme oplysninger har du ligeledes muligheden for, at være på forkant med, hvad du ikke vil tale om på mødet, og evt. hvad du gerne vil tale om, men som ikke hører med til dette møde.

Her har du muligheden for at forespørge om et andet møde med en anden dagsorden. Forud for mødet vil jeg anbefale dig, at du anmoder om aktindsigt i nuværende og evt. henlagte/tidligere sager. Dette for at forberede dig til mødet, så du også ved, hvad der står i de akter, I skal tale om (underretning, statusudtalelse mv). Kommunen har 7 arbejdsdage til at fremsende aktindsigten.

 

2. Børnesamtalen

Når Kommunen modtager en underretning, eller der skal afholdes den lovgivningsmæssige opfølgning, skal barnet også helst høres – alt efter alder og udviklingsniveau.

Din opgave vil her være, at du skal sørge for, at der er en tryghedsperson med til denne børnesamtale. Samtalen afholdes som oftest på skolen, så det kan sagtens være en lærer, pædagog el.lign., blot barnet er tryg ved denne person. Børnesamtalen kan også afholdes i jeres hjem, men du må, som forælder, helst ikke deltage. Er barnet tryg ved dette, kan samtalen måske foregå på værelset. Jeg vil dog altid anbefale, at der sidder en med til børnesamtalen, idet det også er en sikkerhed for barnet.

Er situationen af en eller anden grund fastlåst, eller der ingen tryghedspersoner lige er at finde, kan I kontakte Børns Vilkår for hjælp – de har også en Børnetelefon.
Du skal være meget opmærksom på, at barnet skal have tilbudt en tryghedsperson/bisidder til en børnesamtale.

 

3. Bisidder/Partsrepræsentant

partsrepræsentant bisidderTag altid en bisidder eller en partsrepræsentant med til møderne.

En bisidder har et sæt ekstra ører, en partsrepræsentant repræsenterer dig som part i sagen, og kan derfor være medvirkende i dialogen, og med til at træffe beslutninger på dine vegne.

Du har altid ret til en bisidder/partsrepræsentant, og kommunen kan ikke bestemme hvem. Men kommunen kan afvise, hvis bisidderen/partsrepræsentanten ikke varetager dit barns og/eller dine behov.

Vær varsom med, hvem du vælger som partsrepræsentant, og overvej en ekstra gang at tage en professionel med, idet vedkommende agerer som part i sagen. Det er en vigtig rolle, som man skal varetage med respekt og med ydmyghed.

 

4. Selve mødet

Møde kommuneMed ovenstående er du formentlig godt forberedt til mødet – du har formål, dagsorden, mødedeltagere, læst aktindsigt, har dine spørgsmål klar og sidder med din bisidder/partsrepræsentant

Her skal du holde dig på egen banehalvdel. Det er vigtigt, at du står i ”egne sko” og ikke ansvarsfralægger ved at synes, at det er andres skyld, at du sidder i netop denne stol. Det er helt ok, at være uforstående overfor det, som man ofte er, men ”hold dig på egen banehalvdel”.

Før mødet går i gang for alvor, skal du gøre opmærksom på, at du ønsker et referat tilsendt efter mødet.

Der er 3 veje at gå, når der afholdes underretningsmøde/ bekymringsmøde i en nyopstartet sag:

  1. Sagen lukkes, hvis ikke der er hold i bekymringen, eller hvis bekymringen er afhjulpet, og dit barn i
    mellemtiden er i bedre trivsel.
  2. Kommunens Familieafdeling og du finder i samarbejdet ud af, at der skal en korterevarende og af-
    grænset hjælp til dit barn (og/eller hele familien). Dette kaldes et §11-forløb, idet det henviser til Lov om Social Service §11.
    Eksempel på et sådant forløb er typisk psykolog, familiebehandling, gruppeforløb, men der findes mange, mange muligheder alt efter, hvilken kommune du bor i.
  3. Hvis der fortsat er bekymring for barnet, og det vurderes, at barnet formentlig har brug for særlig støtte, skal det undersøges mere tilbundsgående. Det sker ved en §50-undersøgelse (Børnefaglig Un- dersøgelse). Denne har en tidsfrist på 4 måneder, beregnet fra den dag, Kommunens Familieafdeling har modtaget det materiale, der giver anledning til bekymring for barnet. Ikke fra den dato mødet af- holdes, efter et teammøde eller når der træffes afgørelse herom.
    Der er langt flere perspektiver i selve undersøgelsesfasen, som jeg ikke vil komme ind på her. Kommunen kan sideløbende med §50 undersøgelsen iværksætte §52.2. støtte, hvis der er brug for akut hjælp, og hvis det vurderes, at det er den foranstaltning, man alligevel når frem til. Den støtte kan være særlig støtte til barnet eller til familien.

 

5. Referat

Mødet er slut, og der er lavet aftaler.
Når du får referatet tilsendt, skal du læse det godt igennem og sende dine bemærkninger ind, hvis der er fejl og mangler. Det er vigtigt, at alt relevant bliver tilføjet referatet i forhold til den viden og meningsudveksling, der skete på mødet. Det er din sikkerhed for, at alt kommer med. Det talte bliver ikke videregivet til den næste rådgiver, og ingen kan huske tilbage i tiden.

Få det sendt ind hurtigst muligt efter du har modtaget referatet – jeg anbefaler max. 10 dage.

Husk, at det der ikke er skrevet ned, er ikke sagt.

Læs også artiklerne:

Hverdagspsykopater elsker ikke deres børn

Hvordan går jeg fra psykopaten, når vi har børn?

Har du børn med en psykopat?

 

Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen til min side, hvor jeg skriver og taler om at være pårørende til en hverdagspsykopat, som er det udtryk, jeg bruger som en fællesbetegnelse for psykopater, narcissister, sociopater og lignende.

Jeg bruger min egen historie og den viden, jeg har tilegnet mig de sidste 30 år til at hjælpe andre, der har prøvet det samme som mig.

2 svar til “5 gode råd til mødet med ”Systemet” – Kommunen.”

  1. Den han er om mandagen, er han ikke om tirsdagen. Bedst som jeg tror at han er sød og glad, skifter han til olm, vred og kynisk. Jeg bliver syg indeni af at være i nærheden af ham og alligevel bliver jeg i tvivl om det nu er mig, der pisker en stemning op -igen. Præcis som han siger at jeg gør. 

    Det værste ved mit mønster er, at jeg glemmer den onde person han er, så snart han viser en pænere side. Jeg vil ikke acceptere at jeg elsker en mand og har børn med en mand, som er så egoistisk, ubehagelig og kold. Der er kun plads til ham imellem os. I 10 år troede jeg på, at jeg var heldig, at have så skøn en mand i mit liv. Det var min egen skyld, at han skammede mig ud, hånede mig, trynede mig med sin vrede osv. Jeg forsøgte endda at få lægen til at give mig noget medicin så jeg ikke kunne mærke, den angst og det ubehag, jeg havde hele tiden. Jeg fandt på forklaringer om at det var hvede, kaffe, tomater, støv osv. der gav mig vejrtrækningsproblemer, trykken for brystet, søvnproblemer og kontinuerlig influenza. Til tider var jeg så syg at jeg ikke kunne komme ud ad sengen. Alligevel insisterede han på at have sex med mig. Jeg så mig selv svinde ind og blive mindre og mindre værd og at give ham æren for alt hvad der lignede værdi. Et fængsel, som jeg skulle være taknemmelig over at være i, for han var den bedste, den klogeste, den smukkeste, en altopofrende ægtemand (som han omtaler sig selv).

    Vores ægteskab sluttede på en ferie i Spanien, hvor han forsvandt med vores 3 årige søn og først vendte tilbage ,sent på aftenen, i meget beruset tilstand. Næste dag tog jeg et fly hjem og anmodede om skilsmisse. Det blev starten på en ny kamp. Ikke mindst om min ret til at have en anden virkelighed end hans.

    • Kære Bobo
      Tak for din kommentar og din historie.
      Det er desværre det, de gør: Fordrejer sandheden, og beskylder os for at gøre og sige det, de faktisk selv gør og siger. Og de er så overbevisende og insisterende, at vi begynder at tro op dem, og tænker, at vi er de skøre. Det er vi ikke!

      Jeg er glad for at du er ude af forholdet, og jeg håber, du tager den belastning, du har været igennem alvorligt og sørger for at give dig selv tid og plads til at hele og blive normal igen. Så godt det kan lade sig gøre, for at blive brudt ned af en hverdagspsykopat er så belastende, at de fleste af os har skader af det for resten af livet.

      Et stort kram herfra.

      Kærlig hilsen Alexa

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.