KOMMENDE FOREDRAG

5 TRIN TIL NYE VANER

 

Foredraget har en lidt kæk titel: “5 Trin til Nye Vaner”, men det er så meget mere end det.

Det er min egen metode, som jeg har brugt til at genopdrage mig selv fra en barndom, der har været seriøst dysfunktionel.

Jeg har stort set måttet ændre al adfærd, mine indgroede overbevisninger, og hvad jeg ellers havde lært i min barndom og ungdom. Den adfærd, jeg havde lært i starten af mit liv, gav mig mange og svære udfordringer som voksen – specielt i mine relationer. Hvis jeg ville have sunde relationer, blev jeg nødt til at ændre på min programmering.

Jeg brugte mange metoder, men at kunne ændre dårlige vaner og adfærd, når jeg opdagede disse mønstre, det har været en murbrækker af de helt store.

Det er absolut ikke nemt, men det kan være et rigtigt godt værktøj, at få en metode, der er enkel af forstå og følge.

Metoden kan også bruges på mindre hardcore vaner end barndomstraumer, og den har været meget effektiv i mit liv, og hos de mange mennesker, jeg har givet metoden videre til.

 

STED OG TID

19. februar 2020

Valby, København

Hvidehus, Valbygårdsvej 64A, 2500 Valby – 19.00-21.00

Køb billet her - 199 kr

 

En bedre vej til nye vaner 

Ændre vaner

 

Har du også forsøgt at ændre vaner? Og fejlet efter et par dage eller uger? Har du også fundet ud af, at nogle vaner er sværere at ændre end andre? Vil du gerne vide, hvorfor det er sådan? Er du træt af, at dine vaner vinder over dig?

Dette er min erfaring kogt ned til 5 Trin til Nye Vaner – en metode, som har virket for mig, og som har virket for rigtigt mange, jeg har været coach og mentor for i årenes løb.

 

Hvorfor er det så svært

Gennem 25 år har jeg hjulpet mennesker både privat og arbejdsmæssigt med at sige farvel til gamle uhensigtsmæssige vaner og goddag til nye gode vaner.

Det er 5 Trin, der er enkle men ikke altid lette. Men som virker på de vaner og uvaner, der har rødder i vores levede liv, vores barndom og vores psykologiske sår.

Det er ofte netop de vaner, der forhindrer os i at nå vores drømme, forhindrer os i at leve det liv, vi gerne vil, og som giver os problemer i relationer.

Det er derfor, vi gerne vil ændre dem – og vi opdager til vores store frustration, at det er nemmere sagt end gjort.

 

5 trins metoden

Der er rigtig meget god forskning og teori derude, der forklarer, hvorfor det er så svært at ændre vaner, men der er ikke ret mange virksomme metoder, der hjælper os skridt for skridt til rent faktisk at skifte gamle vaner ud med nye vaner. Denne 5 Trins metode tager ikke udgangspunkt i, at vi skal tvinge os selv, eller banke os oven i hovedet med en stor stegepande for at kunne ændre vaner.

Metoden tager udgangspunkt i accept, respekt, kærlighed og taknemmelighed. I at alle de vaner, vi har i livet – også dem vi gerne vil af med – de er der af en rigtig god grund. Og når vi kan gennemskue dette, så kan vi blidt indføre en ny vane, mens vi kærligt siger farvel til den gamle vane. Denne metode er ikke for dig, der drømmer om at være en helt ny person på mandag, men det er en metode, der virker, hvis du arbejder med den. En vane ad gangen.

 

Foredrag med eksempler

Foredraget giver først en masse gode råd til arbejdet med at ændre vaner, og derefter gennemgås de “5 Trin til Nye Vaner”.

Der vil være masser af håndgribelige eksempler. Både fra mit eget liv, og fra de mennesker, jeg har hjulpet til at ændre vaner. Vi vil også sammen vælge en irriterende vane, og bruge de 5 Trin på denne vane, så du kan opleve metoden i brug i praktis.

 

 

 

Test din hverdagspsykopat

Psykopat


Få adgang til en PROFESSIONEL TEST, så du kan få en idé om, du kender en hverdagspsykopat.

Få derefter 8 mail over 10 dage med videoer om hverdagspsykopater. Om hvad der kendetegner dem, og hvad de gør ved os.

Hvorfor bliver vi så frustrerede, vrede, stressede, udmattede og kede af det?

Ingen spam. Du skriver dig op på min mailliste, og får artikler, videoer og noget om mine foredrag og andre begivenheder. Frameld dig nemt når du vil. Powered by ConvertKit