Medlemmer kan logge ind på medlemssiden her – og på medlemsforummet her

Fri os fra psykopatisk adfærd

 

Hvad får du som medlem af netværket?

  • Du får adgang til et sikkert, professionelt og anonymt medlemsforum, hvor du kan dele dine oplevelser med mig og en masse andre, der har oplevet det samme som dig. Vi kan skrive, lægge lydfiler, billeder, videoer og meget andet op i forummet. (Det er ikke en gruppe på de sociale medier – det er et sikkert sted.)
  • Du får rabat på alle mine kurser, gruppeforløb, onlinekurser, foredrag, samtaler mv. Og snart også på andres produkter, bøger mv.
  • Du får en månedlig medlemsmail med nye tiltag, nye redskaber, gode historier mv.
  • Du støtter også med dit medlemsskab, at der bliver lavet materiale til at oprette støttegrupper overalt i landet, så alle får mulighed for at få hjælp og støtte.
  • Hvis du kan og vil, så kan du også være frivillig i dit lokalområde, og gøre en indsats for at hjælpe andre og udbrede viden.

Netværket er for dig, der er eller har været i nærkontakt med psykopater, narcissister, sociopater, følelsesvampyrer og andre giftige personer.

Du er også velkommen, hvis du arbejder med ofre, overlevere og pårørende til psykopater mv., eller er en fagperson, der har viden om dette område.

Så snart du har tilmeldt dig, får du adgang til en medlemsside, hvor det blandt andet er et link til medlemsforummet, og til dine rabatkoder.

Læs meget mere længere nede på siden.

Månedligt medlemsskab - 69 kr.

Netværket “Fri os fra Psykopatisk Adfærd”

Meld dig ind her

Kvartalsvis medlemsskab - 199 kr.

Netværket “Fri os fra Psykopatisk Adfærd”

Meld dig ind her

Halvårligt medlemsskab - 345 kr. - spar en måned

Netværket “Fri os fra Psykopatisk Adfærd”

Meld dig ind her

Årligt medlemsskab - 690 kr. - spar to måneder

Netværket “Fri os fra Psykopatisk Adfærd”

Meld dig ind her

Donation

Donation til netværket og bevægelsen “Fri os fra Psykopatisk Adfærd” – Hvis du blot ønsker at støtte det gode formål – eller vil støtte med et ekstra beløb. Der står 100 kr i betalingsfeltet, det kan du gange op (brug feltet “antal”) alle de gange, du har lyst til. ? Alle bidrag er mere end velkomne.

Støt her

(alle beløb er inklusive moms)

Så snart du har tilmeldt dig, får du adgang til en medlemsside, hvor det blandt andet er et link til medlemsforummet, og til dine rabatkoder.

Hvordan skal vi frigøre os fra psykopatisk adfærd?

Vi skal begrænse og dæmme op for psykopatisk adfærd ved at:

  • Udbrede viden om psykopatisk adfærd
  • Punktere fordomme og tabu om psykopatisk adfærd
  • Hjælpe og støtte ofre for psykopatisk adfærd til at blive stærke overlevere
  • Kræve at overlevere af psykopatisk adfærd kan leve frit og trygt i vores samfund
  • Kræve at vores børn bliver beskyttet mod psykopatisk adfærd
  • Informere og støtte overlevere og fagpersoner til at kunne hjælpe flere ofre og overlevere

Så endnu flere kan udbrede viden om psykopatisk adfærd og prikke hul på tabu.

Det er meget vigtigt, at vores samfunds systemer er i stand til at identificere og frigøre sig fra psykopatisk adfærd. At vores systemer hjælper og beskytter ofrene for psykopatisk adfærd, i stedet for at støtte dem, der begår overgrebene.

Hvad er psykopatisk adfærd?

  • Manglende empati og omsorg for andre
  • Egocentrering
  • Manglende samvittighed og anger
  • En opfattelse af egen særlige berettigelse
  • Styret af behov for anerkendelse
  • Styret af opfyldelse af egne behov
  • Styret af personlig vinding, magt og dominans
  • Manipulerende, upålidelig og afstumpet adfærd
  • At nedbryde, bruge og udnytte andre mennesker i processen mod egen vinding
  • I yderste konsekvens ansvarsløs, svigefuld, risikovillig og fjendtlig adfærd

Fri os fra psykopatisk adfærd

Vi kan naturligvis ikke udrydde psykopatisk adfærd eller i det hele taget dårlig adfærd.

Det, vi kan gøre, er at være opmærksom på, når psykopatisk adfærd bliver luftet i nærheden af os. Så skal vi sige fra, eller flytte os fra det. Når vi sætter grænser og ikke tolererer psykopatisk adfærd, så begrænser vi psykopatisk adfærd.

For at kunne gøre det behøver vi viden, vi behøver redskaber, vi behøver en accept i vores samfund – både i familien, på arbejdspladsen og i samfundet – af at noget adfærd simpelthen ikke er acceptabelt. Vi mennesker lider, når vi bliver udsat for psykopatisk adfærd, og det går ud over livskvaliteten, livsglæden, relationerne og helbredet. Det er den sikre vej til stress, depression og angst – og derfor går det også ud over produktiviteten i virksomhederne, organisationerne og samfundet.

Netværkets fornemste opgaver er

  • at udbrede viden om hvordan vi spotter psykopatisk adfærd
  • at udbrede viden om hvordan vi undgår at blive udsat for psykopatisk adfærd
  • at udbrede viden om hvordan vi slipper fri af psykopatisk adfærd
  • at udbrede viden om de menneskelige konsekvenser af at være udsat for psykopatisk adfærd
  • og ikke mindst at hjælpe dem, der har været i nærkontakt med psykopatisk adfærd

Vi gør dette ved at støtte, motivere, opmuntre, forstå og anerkende ofre og overlevere af psykopatisk adfærd, og vi gør det ved at informere og rådgive både ofre, overlevere, fagpersoner og alle andre, der ønsker at få viden om denne adfærd og konsekvenserne af den.

Måske bliver dette her til en bevægelse

  • Vi skal beskytte os selv og vores samfund mod psykopatisk adfærd.
  • Det inkluderer beskyttelse af både enkeltpersoner og familier
  • Det inkluderer også beskyttelse af vore virksomheder, organisationer og offentlige systemer – inklusive medarbejderne heri

Efter at vores samfund og vores kultur er blevet mere individuel og mindre fællesskabspræget, så er egoismen, magtsygen, den manglende empati og den personlige berettigelse blevet reglen mere end undtagelsen. Det betyder, at mennesker, der excellerer i psykopatisk adfærd, har kronede dage, og stort set ikke oplever begrænsninger i deres udfoldelser. Tværtimod bliver mange af disse karaktertræk hyldet i vores samfund.

Men psykopatisk adfærd har kun et formål: At nedbryde andre mennesker for at kunne bruge og udnytte dem til at dække egne behov for personlig vinding, magt og dominans. Uden samvittighed og anger.

Derfor er vores opgave – for vores alle sammens skyld – at frigøre os og sige fra over for psykopatisk adfærd.

Vores primære og første opgave er at nå ud til ofre og overlevere af psykopatisk adfærd, og fortælle dem, at de ikke er alene. Når vi er mange nok og stærke nok, kan dette netværk udvikle sig til en bevægelse, der også kan være en bidragsyder til en mere generel information om psykopatisk adfærd i samfundet.

Hvorfor starter jeg dette netværk?

Fri os fra psykopatisk adfærdI de seneste godt to år, hvor jeg offentligt har skrevet, talt og holdt foredrag om psykopatisk adfærd, har jeg mødt en hel masse fantastiske mennesker, der er eller har været udsat for psykopatisk adfærd. Stærke, fantastiske, vise, veluddannede, stressede, smukke mennesker.

Mange af disse mennesker har fortalt mig, at de så gerne ville bidrage, og så gerne ville være åbne og fortælle deres egen historie, men at de ikke kunne. På grund af de mange ubehagelige konsekvenser som personerne med psykopatisk adfærd ville påføre både dem og deres familier – især deres børn.

Det er gået op for mig, at jeg er en af de få, der rent faktisk kan og vil stille mig op og fortælle om mit eget liv med hverdagspsykopater.

Min mor og hele hendes generation er døde – både de sunde og dem med psykopatisk adfærd, jeg er enebarn, jeg har ingen børn, mine ekskærester er en samling af både søde mænd, mænd med forskellige former for dysfunktionel adfærd, samt mænd med psykopatisk adfærd. Jeg har haft en række forhold, så ingen kan skelne den ene fra den anden – og jeg nævner aldrig navne eller andre personlige detaljer. Jeg har haft mange job, mange kolleger og mange chefer, så når jeg fortæller historier om psykopatisk adfærd fra arbejdslivet, så er der heller ingen, der ved, hvor og hvem det er. Endelig har jeg også skiftet navn et par gange, hvilket gør forvirringen komplet.

Jeg får opringninger og mails fra mennesker i alderen 15 til 80, fra kvinder og mænd, fra hele landet – og fra udlandet, fra den ufaglærte til den administrerende direktør. Psykopatisk adfærd rammer alle. Mennesker græder af smerte og af lettelse, og jeg har aldrig i mit liv fået så mange kram af fremmede mennesker. Men de er jo netop ikke fremmede, de er ligesom mig.

Jeg har talt med og rådgivet tusindvis af mennesker igennem mange år, de seneste par år har det været offentligt og åbent – tidligere var det privat og frivilligt arbejde. Den viden alle de mennesker har givet mig, har gjort mig i stand til at se nogle mønstre, og har givet mig masser af eksempler.

Du kan læse mere om min historie her. Og mit brev til min afdøde mor her. Hvis du er interesseret i min professionelle erfaring som leder og økonom, så ligger hele min erhvervsmæssige fortid på LinkedIn her.

Jeg har senest optrådt et par gange i radioen – P1 og P4, og har fået en fantastisk feedback med en masse taknemmelighed, fordi jeg står frem og taler om dette tabu. Der bliver brugt ord som øjenåbner og mirakel. Der bliver talt om, at jeg kaster lys på de mekanismer, der bliver sat i gang af psykopatisk adfærd, og jeg får at vide, at det, jeg siger, forsikrer dem om, at det, de selv føler, er rigtigt. Nogle siger, at de pludseligt forstår deres egen barndom på en hel anden måde. Jeg får at vide, at jeg gør en forskel, og at jeg er et talerør for dem, der ikke selv kan tale åbent.

Det er ikke, fordi jeg eller min historie er noget særligt, men fordi der er så stort et behov for at begynde at tale om psykopatisk adfærd, at få det frem i lyset. Jeg vil vove at påstå, at det er et af de største, usete og mest skadelige problemer i vores samfund.

“Den der har evnen, har pligten”, sagde Hr. Møller. Jeg har evnen, og jeg går gerne forrest – men jeg har brug for en masse hjælp og støtte.  Derfor tager jeg dette skridt, og spørger dig: “Vil du være med til at starte et netværk?”

Medlemsbidrag

Bidraget bruges til at drive et levende og ikke mindst sikkert medlemsforum, hvor vi kan tale sammen på kryds og tværs – uden risiko for at andre kan læse med. Og hvor du kan vælge at være fuldstændig anonym eller helt åben, efter dit ønske og behov.

Medlemsbidraget skal også bruges til at lave materialer til selvhjælpsgrupper samt til at lave informationsmateriale. Det skal dække kommunikation med medlemmer, der vil gøre en frivillig indsats samt koordinering af opgaverne.

 

Hvad koster det, og hvad får du for pengene?

Prisen for at blive medlem af netværket er 69 kroner pr. måned. Du kan betale månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller årligt – de to sidste muligheder giver en pæn rabat.

1. Du får adgang til et medlemsforum

Du får adgang til et avanceret og sikkert medlemsforum, hvor du kan vælge at være åben eller anonym efter dit eget valg. Og det er ikke en Facebook gruppe – det er et professionelt forum.

Jeg svarer på spørgsmål – efter bedste evne – en eller to gange om måneden i medlemsforummet. Enten skriftligt, på video eller på lydfil efter hvad der er mest praktisk. Jeg kan ikke rådgive hver enkelt individuelt, men jeg kan tage udgangspunkt i dine spørgsmål og lave nogle svar, som både du og andre kan få glæde af. Hvis der er fagpersoner, der vil bidrage frivilligt, så vil der også være svar fra disse. Så kan vi lave en hel brevkasse…

Du kan skrive indlæg og artikler, dele din historie, høre andres historier, skrive kommentarer og dele  erfaringer om diverse situationer. Der er også mulighed for at dele viden udefra i form af artikler, videoer, billeder og meget andet, som kan oploades. Jeg sørger for at facilitere og beskytte forummet, så vi får en kærlig og behagelig tone til glæde for os alle.

2. Du får rabat

Som medlem af netværket får du en særlig rabat på alt, du ellers ville købe hos mig:

10 % på alle fysiske produkter og events: Kurser, workshops, mentorgrupper, personlige sessioner, foredrag, bøger, materialer mv.

20 % på alle online produkter, jeg laver: Kurser, mentorforløb mv.

Du kan få rabat på alt det, du køber til dig selv, bortset fra foredrag – til mine foredrag kan du invitere andre til at deltage sammen med dig, og få rabat på alle billetterne.

Jeg regner med at kunne give rabat på andre relevante ydelser fra andre fagpersoner, når vi kommer i gang. Meld endelig ind i medlemsforummet eller til mig, hvis du kender dygtige folk, der tilbyder samtaler, kurser og andre produkter og ydelser af høj kvalitet til sådan nogle som os.

3. Du får medlemsmails

Hver måned får du en medlemsmail med information om, hvad der sker i netværket.

Meld dig ind øverst på siden ved at trykke på de røde knapper.

 


 

Få 2 videoer om psykopater

Psykopat

Få svar på, hvad det er, de gør ved os, siden vi bliver så frustrerede, vrede, stressede, udmattede og kede af det?

Ingen spam. Du skriver dig op på min mailliste, og får artikler, videoer og noget om mine foredrag og andre begivenheder. Frameld dig nemt når du vil. Powered by ConvertKit