3 måneders gruppeforløb i hele Danmark

Nye hold i efteråret 2019

 

Har du, eller har du haft en hverdags-psykopat i dit liv? Har du brug for at finde ud af, hvilken damptromle der ramte dig, at generobre din frihed og at løfte dit selvværd? Så er disse grupper noget for dig.

I løbet af 3 måneder – syv 3 timers gruppemøder med cirka 2 ugers mellemrum – vil du:

  • få adgang til min faglige viden og erfaring
  • få mulighed for at dele dine oplevelser med mennesker, der har oplevet nøjagtigt det samme som dig
  • få så stor viden om psykopatens/narcissistens/sociopatens giftige adfærd, at du til enhver tid kan genkende den
  • få viden om, hvilke skader du har fået af nærkontakten med en hverdagspsykopat
  • få redskaber til, hvordan du skal tackle hverdagspsykopaten
  • få redskaber til at frigøre dig
  • få redskaber til at kickstarte rejsen tilbage til dig selv og til at genvinde kontrollen over dit eget liv

 

HverdagspsykopatJeg vil ikke bilde dig ind, at det er en let rejse, du begynder på – eller fortsætter på. Afhængigt af, hvor længe der har været hverdagspsykopater i dit liv, jo større transformation skal du igennem.

Har du haft en psykopat tæt på i barndommen, har du fået større skader, end hvis du for eksempel har haft et kortvarigt forhold til en hverdagspsykopat som voksen.

Men i begge tilfælde er du blevet alvorligt påvirket, så undervurder ikke effekten af disse giftige mennesker.

 

Dette er ikke terapi

Lige for en god ordens skyld. Mine gruppeforløb er ikke terapi. Det er en kombination af et kursus og samtaler med andre, der har været igennem det samme som dig. Og det er et tre måneders forløb, så det er intensivt og afgrænset. 

Du bliver uddannet i alt om hverdagspsykopater, dig selv, hvad du har været udsat for, og hvad de har gjort for at nedbryde dig. Du får en værktøjskasse til at takle dem og din situation, du får forklaringerne på, hvorfor du ikke kan give slip, og du får en køreplan til at komme op igen. Og du behøver ikke at læse en linie for at få den viden, du har brug for.

Alt dette får du ikke i terapi. Der får du noget helt andet.

Rigtigt mange tager mit gruppeforløb først, for så har de et overblik over sig selv og deres udfordringer, og de kan så – hvis det er den løsning, de vælger – gå til terapeuten og fortælle, hvad de har brug for at arbejde med – bagefter. Det giver et helt andet samarbejde med terapeuten, og I kan i fællesskab målrette din terapi.

Læs mere længere nede på siden.

 

NB! Der er nu 2 slags grupper

1.  Der er den eksklusive gruppe i København (Valby), hvor jeg fysisk er til stede og leder gruppen.

2. Og så er der de nye lokale grupper over hele landet/verden, hvor en vært lægger lokaler til. Gruppen mødes fysisk, mens jeg er med direkte og live over internettet og video. Jeg leder gruppen live. Jeg kan se og høre alle, og alle kan se og høre mig.

Hvis du gerne vil være vært i en lokal gruppe – og som tak deltage i forløbet gratis – så skriv en mail til mig her, så sender jeg dig noget mere information om kravene til lokaler og teknik.

 

Live præsentation af grupperne

Du kan se en præsentation af grupperne her, hvor jeg taler om følgende:

  1. Hvorfor holder jeg disse forløb? Om mig, mit formål og min baggrund.
  2. Hvad sker der i grupperne? Opbygning, rammer, regler og indhold.
  3. Samt smagsprøver fra gruppeforløbet:
  • Får vi traumer af at være i nærkontakt med en hverdagspsykopat – og hvilke slags?
  • Stockholmsyndromet – hvad har det med os at gøre? Så slemt er det jo ikke, vel?
  • De 3 trin til frihed

Se præsentationen når du har tid og lyst.

     

    5. september 2019

    København - Amager

    Gruppe hos lokal vært, og Alexa Peary med live via internettet og video. Max 10 personer.

    NB! Denne gruppe er forbeholdt kvinder, der har børn med en hverdagspsykopat.

    Sted: Amager, 2300 København S, Privat hjem på 4. sal. Du får den nøjagtige adresse samt værtens navn nogle dage før gruppen begynder.

    Datoer: Torsdage 5/9, 19/9, 3/10, 31/10, 14/11, 28/11 og 12/12. 

    Tid: kl 18-21. 

    Pris ved engangsbetaling: 2.995 kr.

    Ratebetaling: Der betales 800 kr. ved tilmelding, og resten betales i 3 månedlige rater á 779 kr. eller 4 månedlige rater á 599 kr. Der er tillagt et gebyr ved ratebetaling..

    Betaling: Se alle beløb og datoer ved at trykke på den røde knap, og tryk på pilene i betalingsvinduet for at vælge, hvordan du vil betale.

    Tilmeld dig her

    11. september 2019

    København - Valby

    Eksklusivt fysisk forløb med Alexa Peary. Max 15 personer.

    Hvidehus, Valbygårdsvej 64 A, 2500 Valby, kl 18-21. Datoer: Onsdage 11/9, 25/9, 9/10, 23/10, 6/11, 20/11, 4/12 2019.

    Pris 4.500 kr. Du kan også betale i tre rater á 1.550. Første rate betales med det samme, anden rate 1/10 og tredje rate 1/11 2019. (Tillæg på 150 kr.)

    Vælg ratebetaling eller engangsbetaling i rullegardinet i betalingsvinduet.

    Har du brug for andre betalingsmuligheder eller en anden afdragsaftale, så send mig en mail.

    Tilmeld dig her

    17. september 2019

    Aarhus - Tranbjerg

    Gruppe hos lokal vært, og Alexa Peary med live via internettet og video. Max 10 personer.

    Sted: 8310 Tranbjerg, Aarhus, Privat hjem. Der er en rolig hund på adressen. Der er offentlig transport til adressen.

    Du får den nøjagtige adresse samt værtens navn nogle dage før gruppen begynder.

    Datoer: Tirsdage 17/9, 1/10, 29/10, 12/11, 26/11, 10/12 og 7/1

    Tid: kl 18.30-21.30 

    Pris ved engangsbetaling: 2.995 kr.

    Ratebetaling: Der betales 800 kr. ved tilmelding, og resten betales i 3 månedlige rater á 779 kr. eller 4 månedlige rater á 599 kr. Der er tillagt et gebyr ved ratebetaling.

    Betaling: Se alle beløb og datoer ved at trykke på den røde knap, og tryk på pilene i betalingsvinduet for at vælge, hvordan du vil betale.

    Tilmeld dig her

     

    Hvem vil få glæde af disse grupper?

    Gruppeforløbets indhold er tilrettelagt til dig, der har, eller har haft, en eller flere hverdagspsykopater i dit personlige liv, uanset om det er dine forældre, søskende, ægtefælle, kæreste, venner eller lignende. Det vil sige, at du er pårørende til en hverdagspsykopat, og dermed følelsesmæssigt involveret.

    Gruppens indhold er ikke tilrettelagt til dig, der har psykopater i rene arbejdsmæssige relationer. Du må meget gerne deltage i gruppen, men skal blot være opmærksom på, at fokus er et andet. Hvis du har psykopater også i dit personlige liv, så vil du få større udbytte af gruppen.

     

    Hvad vil du få ud af at deltage?

    Du vil opleve i løbet af disse 7 gruppemøder, at du vil få viden, overblik og redskaber til at starte rejsen mod frihed og glæde.

    HverdagspsykopatDu vil se, at der et meget gennemskueligt mønster i psykopatens adfærd, og et lige så gennemskueligt mønster i vores reaktion på psykopaten.

    Det er et mønster, hvor folk udefra har svært ved at forstå, hvad der foregår. Og hvor vi, der er inde i det, har svært ved at forklare, hvad der foregår.

    Derfor har vi brug for at tale med andre, der har oplevet det samme som os. De forstår, hvad der foregår.

    Du har sikkert – som mig – haft svært ved at finde ud af, hvilken damptromle der ramte dig, og hvor den overhovedet kom fra. Men i løbet af de 7 gruppemøder vil du have skilt damptromlen ad, og du vil vide, hvordan den er skruet sammen, og du vil kunne genkende en damptromle igen, når du møder den.

    Du vil få viden om, hvilke skader en hverdagspsykopat påfører andre mennesker fysisk, psykisk, mentalt og følelsesmæssigt.

    Sammen med redskaber til at starte healingen af disse skader, vil denne viden ruste dig til at kunne vende den negative spiral ryggen, og i stedet starte en positiv spiral i dit liv. En spiral med mere glæde og frihed.

    Det er ligegyldigt, om du stadig har en psykopat i dit liv, eller du har gjort dig fri. Det er også ligegyldigt om din psykopat er kvinde eller mand, og om psykopaten er en forælder, en søskende, en ægtefælle/kæreste, god ven eller chef/kollega eller andet.

    Har du været i nærkontakt med en psykopat, så har du fået sår og skader, og disse sår og skader kan heles.

     

    Hvad sker der i gruppen?

    Der vil være mindst 8 deltagere i gruppen. I de fysiske grupper med mig er der et loft på cirka 15 deltagere. I de lokale grupper vil der være mellem 6 og 12 deltagere.

    Nok til at der vil være forskellige erfaringer at lære af, men ikke så mange, at det bliver svært at få et tillidsfuldt forløb.

    En typisk aften vil indeholde udpluk af følgende:

    1. Oplæg med viden om psykopater og deres adfærd, viden om skader og traumer eller viden om helingsmetoder og -redskaber
    2. Erfaringsudveksling i mindre grupper
    3. Erfaringsudveksling og spørgsmål i plenum
    4. Forslag til øvelse til næste gang (frivilligt)
    5. Afrunding og refleksion

    Jeg har en standardplan for de 7 gruppemøder. Jeg sørger selvfølgelig for både at lede og sætte gode rammer for gruppen, så du trygt kan koncentrere dig om dig selv og din udvikling. 

    Standardforløbet ser således ud i overskrifter for de 7 møder:

    1. Introduktion.
    2. Påvirkning og skader vi har fået af nærkontakt med en hverdagspsykopat.
    3. Psykopaters diagnoser, personlighedstræk og ikke mindst adfærd.
    4. De forskellige former for vold samt følelsesmæssig manipulation.
    5. Beskyttelsesdragten – redskaber til at håndtere kontakt til en hverdagspsykopat.
    6. Viden om hvorfor det er så svært at gøre sig fri af en hverdagspsykopat.
    7. Frigørelsesprocessen fra hverdagspsykopaten. De tre faser.

     

    Du får adgang til videoer af de faglige indlæg

    Du vil løbende få adgang til videoer, der omhandler mine indlæg på gruppemøderne. De er ofte mere udførlige, og der er også flere emner dækket på video, end vi kan nå på gruppens møder. Du får din egen personlige og ubegrænsede adgang til alle videoer og tilsvarende lydfiler og til alle noter.

     

    Hvad siger tidligere deltagere?

    “Allerførst vil jeg lige sige endnu engang hvor taknemmelig jeg er for, at jeg startede på dit forløb. Det klæ’r mig så meget på i forhold til mine børn, og jeg kan hjælpe dem på en super god måde, fordi jeg har den viden fra dig med mig.”

    “Det er det bedste jeg har gjort for mig selv. Jeg har lært så meget om emnet, at jeg nu føler mig stærkere, når jeg fremover møder en psykopat. Det har været så dejligt at vide, at jeg ikke er alene om mine følelser, og det jeg mærker, når der er en psykopat i nærheden. Tak❤”

    “Tak for dit livsforandrende kursus.”

    “Jeg tænker tit på vores gruppeforløb og ved egentlig ikke hvad jeg skulle have gjort uden dette og din viden Det er en af de bedste gaver som jeg har givet mig selv.”

    “Kurset har givet mig værktøjer til at tackle de fremtidige møder med psykopater og mappen er et godt opslagsværk.”

    “Jeg er blevet forbløffet over, hvor hurtigt udvikling kan ske, når vi har den rette viden, og vi vil forandringen.”

    “Der kommer hele tiden nye oplysninger om psykopater, som giver mening for mig, og nye erkendelser, der slipper mig fri af, at det har været min egen skyld – dejligt.”

    “Jeg har fået så meget viden, om det at være i berøring med en hverdagspsykopat, i mit gruppe forløb hos dig. Jeg har kun rosende ord at sige om mit forløb. Især 6 og 7 gang gjorde noget ved mig. Gjorde mig klog på, hvor alvorligt det egentlig er og hvad det har gjort ved mig. Det er så stort af dig, at dele så meget ud af dine egne oplevelser. Så dejligt at du brænder for at få delt denne viden ud, om hvad de her hverdagspsykopater gør ved en, men især at det skal tages alvorligt. Alexa kan kun anbefale dine gruppe forløb, til mine medmennesker, jeg støder på, som har været i berøring med en hverdagspsykopat.”

    “Jeg har fået et højere selvværd, og er blevet modig igen. Nu kan jeg fastholde mig selv og mit værd.”

    “Det har været guld værd for mig. Nu skal jeg så igang med at handle på alt den viden jeg har fået. Tak for den insigt.”

    “Jeg bruger materialet, jeg har fået, hver gang jeg taler med ham! Så jeg ikke hopper i hans fælder.”

    “Jeg har fået en dybere forståelse for, hvad det vil sige at have en psykopat omkring sig, en viden om hvad de rent faktisk gør, og ikke mindst har jeg forstået, at det ikke er mig, der er skør.”

    “Der sker mere og mere vanvittige ting i min relation til psykopaten, men jeg bliver ikke væltet af det mere på grund af min nye viden og vores øvelser.”

    “Nu er det mig, der er i centrum! Jeg har fået sat tingene på plads, og er blevet roligere.”

    “Jeg har lært, at jeg ikke kan vinde kampene, men at jeg kan vende psykopaten ryggen. Jeg er blevet virkelig god til at undgå kommunikation med psykopaten.”

    “Det var en helt fantastisk øjenåbner – som at få trukket et lag gardin fra øjnene hver gang. Du skal have mange tak. Det var et virkelig godt kursus.”

    “Jeg har aldrig i mit liv stået så meget op for mig selv, som jeg gør nu. Og jeg kommer aldrig derud igen, hvor jeg var. Forskellen er, at jeg nu ved, at det ikke bare var mig!”

    “Jeg har haft stor glæde af mine to forløb hos dig. Det har givet mig meget at være sammen med andre med samme problem, og din dejlige måde at gribe vores historier an på har givet en utrolig ro og styrke.” 

    “Det er en befrielse og lettelse at få et fællesskab, der forstår mig, efter at jeg har været alene med mine tanker i over to år.”

    “Før var jeg i benægtelse og ville helst flygte. Nu har jeg mødt mig selv med anerkendelse, og jeg er nysgerrig på mit eget liv. Jeg er også begyndt at få nye relationer i mit liv – sunde vel at mærke!”

    “Jeg har lært at min intuition altid har ret, og at jeg skal lytte til den.”

    “Du er en ener og foregangs anker for alle os som har været i kløerne på psykopater eller noget derhen af. Personligt har det gjort at jeg nu kan stå ved hvem jeg er / hvad min historie er/har været og forhåbenligt er der en masse derude som også tør at få hjælp i fremtiden. Af ❤ tak”

    “Jeg har fået friheden og redskaberne til ikke altid at gå i kamp med psykopaten. Det er en helt ny frihed.”

    “Jeg kan virkeligt også varmt anbefale Alexa Pearys forløb. Det giver mig helt vildt meget indsigt og viden om denne type mennesker. Hvad de er i stand til og hvorfor vi falder i igen og igen ❤️”

    “Jeg er blevet samlet op i gruppen. Jeg har talt, lyttet, tudet og jeg har tænkt på mig selv. Jeg har lært så meget.”

     

    Hvad er en hverdagspsykopat?

    Vi hører ofte kun om de kriminelle psykopater. Medierne elsker at fortælle de gruopvækkende historier om mord, vold, sex og bedrageri.

    At være havnet i kriminalforsorgen, er stort set også den eneste måde, man i dag får en diagnose som psykopat. Hverdagspsykopat

    Men der er også alle de andre psykopater, inklusive narcissisterne og sociopaterne. De er ikke nødvendigvis kriminelle, de fungerer tilsyneladende fint, de passer deres job og de har familier.

    De kommer aldrig i kontakt med det psykiatriske system. Men de er følelsesmæssigt og moralsk handicappede mennesker, der bruger andre mennesker til at dække deres egne behov. Og som gør det uden hensyntagen til de personer, det går ud over. Alt drejer sig kun om dem. Det kan have store psykiske, fysiske, følelsesmæssige og økonomiske konsekvenser for ofrene.

    Det er blot sværere at erkende det og tale om det, fordi alt ser så fint ud på overfladen, og fordi meget af den påvirkning, vi har levet under, er så indirekte og manipulerende, at vi ofte selv tror, at det er vores egen skyld det hele.

    Derfor har vi brug for at tale med andre, der har oplevet det samme som os. De forstår, hvad der foregår.

     

    Hvem er jeg?

    Jeg er opvokset med psykopater og narcissister – og med en bræmme af alkoholikere i tilgift. I en af de familier, hvor alt tilsyneladende ser rigtigt ud på overfladen, men hvor der er helt tomt indeni. Alexa Peary

    Jeg er blevet bedømt på, hvad jeg gjorde og ikke, på hvem jeg var. Blevet bedømt på at være familiens glansbillede og den perfekte datter – kopien af den person, min mor ønskede, at hun selv var – illusionen om hendes lille perfekte ”Mini-mig”.

    Jeg blev den person, min mor havde bestemt, jeg skulle være, og jeg fjernede den person, jeg rent faktisk var. Der var ikke andre muligheder i en verden af kontrol, manipulation, psykisk vold, følelseskulde, prestige og præstation. Hvor den moderlige omsorg bestod af masser af kritik, hån, krav, kulde og ildevarslende tavshed.

    Hvis du har lyst, kan du læse mere om denne del af mit liv i mit afskedsbrev til min mor her.

    Som voksen blev jeg arbejdsnarkoman, uden tillid til andre mennesker, uden selvværd og lettere uegnet til nære relationer. Og – viste det sig – med en udpræget tendens til at vælge psykopater, narcissister og alkoholikere som kærester, venner og chefer.

    Men på overfladen så det fint ud med uddannelser, fin karriere, ægteskaber og store smil.

    Min rejse mod sundhed startede allerede, da jeg var i 20’erne, men tog først rigtig fart, da jeg var i starten af 30’erne. Og den fortsætter i dag, hvor udvikling stadig er en uundværlig og vigtig del af mit liv.

     

    Ved jeg noget om at lede et gruppeforløb?

    Jeg er uddannet systemisk/narrativ proceskonsulent samt executive coach, og jeg har stor erfaring med både individuelle forløb og gruppeforløb.

    Jeg har levet af dette de sidste 15 år, og har haft mindst 15.000 timers samtaler og faciliteringer gennem de sidste 30 år som leder og selvstændig.

    Jeg har også selv brugt 20 år i selvhjælpsgrupper og som mentor i forbindelse med min egen og andres frigørelsesproces.

    De seneste 10 år har jeg uddannet mig internationalt og intensivt inden for dette område: Hverdagspsykopaternes adfærd og hvordan vi håndterer nærkontakt med dem.

    Læs mere om mig og mine kvalifikationer på min side om rådgivning: Den finder du lige her

    Hele mit CV ligger på LinkedIn.

     

    Det med småt:

    Du forpligter dig ved tilmelding til at betale for hele forløbet på 7 gange.

    Du kan se hvilke datoer, der bliver trukket penge fra dit betalingskort i betalingsvinduet. Husk at vælge mellem ratebetaling og engangsbetaling i købsvinduet.

    Du kan betale med alle internationale betalingskort. Skriv til mig, hvis du ønsker at betale kontant, med bankoverførsel eller med MobilePay.

    Skriv også til mig, hvis du har brug for en anden ratebetaling end de foreslåede, så kigger jeg på det.

    Fortryder du din tilmelding, kan du afmelde igen inden for 14 dage efter tilmelding, dog senest 14 dage før forløbet starter. Derefter skal du betale for hele forløbet.

    Vil du vide mere:

    Det nemmeste er at sende mig en mail her og spørge – eller fortælle, hvornår og hvordan jeg kan ringe tilbage til dig.

    Test din hverdagspsykopat

    Psykopat


    FÅ ADGANG TIL EN PROFESSIONEL TEST, SÅ DU KAN FÅ EN IDE, OM DU KENDER EN HVERDAGSPSYKOPAT.

    Få derefter 8 mail over 10 dage med videoer om hverdagspsykopater. Om hvad der kendetegner dem, og hvad de gør ved os.

    Hvorfor bliver vi så frustrerede, vrede, stressede, udmattede og kede af det?

    Ingen spam. Du skriver dig op på min mailliste, og får artikler, videoer og noget om mine foredrag og andre begivenheder. Frameld dig nemt når du vil. Powered by ConvertKit