Dette er et af de spørgsmål, jeg oftest får. Efter et foredrag, i telefonen eller på nettet.

De fleste, der spørger, forstår simpelthen ikke, hvorfor de nu – hvor de er fri – ikke bare har det godt, og nyder deres liv i fulde drag.

I stedet opdager de, at de er totalt udmattede, næsten ikke kan slæbe sig af sted på arbejde, og slet ikke kan klare alt det, de kunne, da de var sammen med hverdagspsykopaten.

Og de opdager også, at det er en tilstand, der kan vare ved og ved og ved…

Komme sig over hverdagspsykopat

Jeg får meget ofte dette spørgsmål i forskellige forklædninger:

Hvornår bliver jeg følelsesmæssig fri? Hvornår får jeg min energi tilbage? Hvornår holder jeg op med at tænke på ham/hende? Hvor lang tid tager det at blive normal?

Jeg forsøger at lade være med at tage modet fuldstændig fra spørgeren, og svarer derfor ofte forsigtigt: “Jeg synes selv, at de to første år var de værste.” Hvorefter jeg får et hyl tilbage: “Jamen, så lang tid har jeg slet ikke!” Ledsaget af et meget fortørnet og utilfreds ansigtsudtryk.

Jeg svarer – eller nogle gange tænker jeg blot for mig selv: “Ja, jeg forstår dig godt, men hvad er dit alternativ?”

 

Jeg tog meget lang tid om det

Jeg nænner ikke at fortælle, at jeg først var nogenlunde fri, da der var gået omkring 15 år, at jeg stadig har sår og traumer, jeg skal tage hensyn til, og at jeg nok aldrig kommer mig helt.

Til trøst for alle skal det siges, at jeg ikke havde nogen viden om hverdagspsykopater og deres virkning, da jeg gik processen igennem, og derudover har jeg haft hverdagspsykopater i min barndom også. Så for mig har det været en rejse stejlt op ad bakke og samtidig i blinde. Det behøver det jo ikke være i dag, hvor tabuet og den deraf følgende uvidenhed er ved at smuldre.

Men det er stadig en stor opgave. Det, vi har været igennem, når vi har været i nærkontakt med en hverdagspsykopat, det er ikke for småbørn. Det er noget, vi er nødt til at tage meget alvorligt. Det er ikke klaret med et par ugers ekstra ferie.

 

Hvor lang tid tager det så?

Det korrekte svar på spørgsmålet om, hvor lang tid, det tager, er: “Det afhænger af forholdets /relationens længde, hverdagspsykopatens hårdhed, hvor meget viden du har, og hvor meget du arbejder med det, samt hvor villig, du er til at søge hjælp.” Og en ligeså korrekt tilføjelse til det svar: “Det tager meget længere tid, end du kan forestille dig, og kræver en meget større indsats, end du vil acceptere.”

Vi overlevere er normalt så viljestærke, modstandsdygtige, kampklare og seje, at vi forventer, at vi kan kæmpe os igennem dette også. Vores udfordring er, at det at komme sig over psykisk vold, traumer, terror og en systematisk følelsesmæssig, fysisk, psykisk og mental nedbrydelse, det er noget helt andet end at overleve fra dag til dag, som vi er vant til, i den krigszone som hverdagspsykopaterne skaber omkring sig.

At restituere og bygge os selv op kræver ro, selvomsorg og selvrespekt. Det kræver, at vi frigør os fra alt – og alle – der dræner vores energi. Det kræver, at vi står op for os selv, og det kræver, at vi sætter grænser og siger nej. Vi skal også lære at give slip på vores forsøg på kontrol. Jo, vi har fået et ekstremt kontrolbehov, det er en af vores skader.

Og ikke mindst kræver det, at vi skal til at lære noget helt nyt, nemlig at leve i fred, ro, renlighed og regelmæssighed. Uden dramaer, konflikter, kampe, overlevelsesinstinkter og uden vores afhængighed af adrenalin, kortisol, dopamin, oxytocin og meget mere.

 

En ny måde at leve på

Det kræver også, at vi begynder at stille os selv spørgsmålet: “Hvem er jeg?” og ikke mindst “Hvem vil jeg være?” Et spørgsmål, som nogle af os aldrig har stillet os selv, og hvis vi har stillet det, har vi ikke haft ro nok i vores liv til at overveje svarene.

Så hvis vi vil komme os over påvirkningen fra én eller flere hverdagspsykopater, så skal vi netop ikke kæmpe, som vi plejer. Vi skal lære en ny måde at leve på, som er det modsatte af at kæmpe. Et liv i ro og nærvær, med kærlighed til os selv, og med en anerkendelse af, at de sår og traumer, vi har fået, de er væsentlige, og med en accept af, at det er en stor opgave at restituere og komme op igen. Vi skal vælge at påtage os denne opgave aktivt. Det sker sjældent af sig selv.

Til gengæld står gevinsterne i kø i form af overskud, glæde, taknemmelighed, kreativitet og visdom, hvis vi påtager os opgaven. Prøv at tænke på, hvor mange kræfter, du har brugt på hverdagspsykopaten og dennes dramaer og ustabile adfærd, og tænk på, hvor meget du kan opnå, ved at bruge alle disse kræfter på et bedre og mere givende dit liv for dig.

Men at komme sig efter en hverdagspsykopat, det tager den tid, der er nødvendig. Og hvor lang tid, det er, det kan vi ikke vide på forhånd.

Få 2 videoer om psykopater

Psykopat

Få svar på, hvad det er, de gør ved os, siden vi bliver så frustrerede, vrede, stressede, udmattede og kede af det?

Ingen spam. Du skriver dig op på min mailliste, og får artikler, videoer og noget om mine foredrag og andre begivenheder. Frameld dig nemt når du vil. Powered by ConvertKit
Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen til min side, hvor jeg skriver og taler om at være pårørende til en hverdagspsykopat, som er det udtryk, jeg bruger som en fællesbetegnelse for psykopater, narcissister, sociopater og lignende.

Jeg bruger min egen historie og den viden, jeg har tilegnet mig de sidste 30 år til at hjælpe andre, der har prøvet det samme som mig.

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.