Hverdagspsykopater elsker ikke deres børn. Det er hele humlen i deres karakterafvigelse, at de ikke har empati, og at de ikke kan vise omsorg. De kan spille skuespil, og gøre det samme som de ser andre gøre, men de elsker ikke nogen – heller ikke deres børn.

En hverdagspsykopat har absolut ingen skrupler over at bruge sine børn som redskab i “spillet” om at nedbryde den anden forælder, vinde over ham/hende og derved få sit behov for magt, kontrol og opmærksomhed dækket.

Derfor bruger de også med største fornøjelse deres egne børn i det, de opfatter som spillet om at få magt over den anden forælder.
Uanset om det er magt i forholdet, eller magt efter at forholdet er afsluttet. Det sidste udspiller sig i det, man i systemet kalder “Højkonfliktskilsmisser”.

Drama, konflikt og opmærksomhed

Det hverdagspsykopater ønsker og har brug for, er drama og konflikt. De trives med det, de får energi af det, og de ved, at vi nedbrydes af det, fordi vi ikke kan holde til det høje stress- og adrenalinniveau.

Det, de også har brug for, er opmærksomhed. Det at vide, at andre tænker på dem, beskæftiger sig med dem, udregner strategier mod dem, forsøger at finde ud, hvad der sker, og hvad der vil ske. De elsker det, og de bruger så deres to største behov: Behovet for opmærksomhed og behovet for drama og konflikt som en optimal cocktail for at føle sig betydningsfuld.

En af de vigtigste opgaver for en hverdagspsykopat er systematisk at etablere relationer til andre mennesker, som de så – ved hjælp af psykisk vold – dresserer til at hoppe med på denne opmærksomheds/drama/konflikt karrusel, hver gang de har brug for det.
Jo flere mennesker, de har til at dække dette behov, jo flere forsyningskilder har de, som de kan tappe af, når som helst de har brug for det.

 

Kærlighedsrelationer

Mange typer relationer kan bruges til dette, men kærlighedspartnere er specielt perfekte. Når der er følelser, forventninger, kærlighed og sex til stede, så bliver vi mennesker sårbare, og sårbare mennesker er nemme at manipulere. Vi vil så gerne please og hjælpe og gøre alt godt i verden for den elskede.

Når først et offer er indfanget, så er det vigtigt for hverdagspsykopaten at sikre, at dette bytte ikke undslipper. Når det er en kærlighedsrelation, så er metoderne til sikringen at blive gift, få børn og etablere fælles gæld. Helst så hurtigt som muligt inden vi opdager, hvad vi har med at gøre. Når først vi sunde mennesker med empati, samvittighed og ansvarlighed er bundet på den måde, så er det meget svært for os at gå fra det forhold igen. Vi har jo investeret meget i forholdet, og vi bliver ved med at investere mere og mere for at beholde forholdet.

 

Grundene til at hverdagspsykopaten får børn

Det ved hverdagspsykopaten godt. Han eller hun ved godt, at specielt fælles børn binder os sunde partnere mere end noget andet til forholdet. Og det er præcist én af hverdagspsykopatens to grunde til at få børn, nemlig at det giver dem magt og kontrol over den anden forælder, så de har denne som en tvungen forsyning til deres behov for drama, konflikt og opmærksomhed.

Den anden grund til at få børn er, at så har de nogle mennesker, de ejer, og som kan blive dresseret og tvunget fra fødslen, til at give dem den ønskede opmærksomhed – og som vel at mærke ikke kan stikke af. Og som også kan give hverdagspsykopaten den ekstra fritidsfornøjelse, det er for dem, at skabe splid mellem deres børn, spille dem ud mod hinanden, og sørge for at deres forhold er så konfliktfyldt, at al deres opmærksom er rettet mod hverdagspsykopaten.

Disse mennesker accepterer ikke trusler mod deres – synes de – berettigede position som den vigtigste person i de menneskers liv, som de opfatter som deres ejendom. Det gælder både ægtefælle og børn – og ofte også både deres egen og ægtefællens familie.

 

Hverdagspsykopaten elsker ikke sine børn

Hverdagspsykopater elsker ikke deres børn. Det er hele humlen i deres karakterafvigelse, at de ikke har empati, og at de ikke kan vise omsorg. De kan spille skuespil, og gøre det samme som de ser andre gøre, men de elsker ikke nogen – heller ikke deres børn.

En hverdagspsykopat har absolut ingen skrupler over at bruge sine børn som redskab i “spillet” om at nedbryde den anden forælder, vinde over ham/hende og derved få sit behov for magt, kontrol og opmærksomhed dækket.

Derfor bruger de også med største fornøjelse deres egne børn i det, de opfatter som spillet om at få magt over den anden forælder. Uanset om det er magt i forholdet, eller magt efter at forholdet er afsluttet. Det sidste udspiller sig i det, man i systemet kalder “Højkonfliktskilsmisser”.

 

Højkonfliktskilsmisser

Hverdagspsykopaten er på grund af manglen på empati, omsorg og samvittighed slet ikke i stand til at se eller forstå, at de skader deres børn. For hverdagspsykopaten drejer det sig om at vinde – og som en klog kvinde formulerede det til mig fornylig: “De opfatter børnene som den pris, de kan vinde i et spil om magten.” De fleste hverdagspsykopater aner ikke, hvad de skal stille op med børnene, når de har “vundet” dem, og det er lykkedes at få dem adskilt fra den sunde forælder.

Ingen sund forælder kan bringe det over sit hjerte at bruge børnene på den måde. Sunde forældre vil som udgangspunkt ikke deltage i kampen, og de tror at “systemet” vil kunne se, hvad der reelt foregår og at “systemet” vil kunne redde deres børn. Det gør “systemet” dog ikke, “systemet” har hverken viden eller redskaber til at beskytte børn mod psykopater. Tværtimod tager “systemet” ofte i ren uvidenhed psykopatens parti i kampen – en kamp, der reelt kun er envejs.

Der er et angreb og et forsvar. En overgrebsperson og et offer. Intet andet. Myten om to ligeværdige parter er i disse tilfælde netop bare det: En myte – og endda en livsfarlig myte. Nogle af disse sager ender med drab – drab, der kunne undgåes med større viden og handlekraft i “systemet”.

 

De sunde forældre mister deres børn

Den sunde forælder mister – oftere end vi har lyst til at vide – kontakten til deres børn, der bliver psykisk manipuleret og terroriseret af hverdagspsykopaten uden nogen til at beskytte dem. Og med “systemets” hjælp foretages der endnu flere overgreb på børnene og den sunde forælder.

Når det går op for den sunde forælder, at de er nødt til at tage kampen op, så er det ofte for sent. Hverdagspsykopaten har et solidt forspring, og selv om den sunde forælder tager kampen op på alle fronter, og prøver at forsvare sig mod angrebene, så taber de ofte. Hverdagspsykopaten har på det tidspunkt overbevist alle om – både i og udenfor “systemet” – at den sunde forælder er psykisk syg, selvmordstruet, alkoholiker, psykopat, voldelig og generelt usamarbejdsvillig. Uden nogen form for dokumentation, med med den patologiske løgners overbevisende charme og magt.

Den sunde forælder har også det tunge ansvar og følelsen af forpligtelsen til at redde sine børn. Så det er det mest almindelige, at vi – af hensyn til børnene – nødtvunget hopper op på karrusellen, hver eneste gang hverdagspsykopaten siger ”hop”.

 

Den sunde forælder nedbrydes

Det betyder så også, at det mest almindelige er, at den sunde forælder går ned med flaget med stress, depression, angst, udbrændthed, kompleks posttraumatisk stress og alle mulige fysiske og psykiske symptomer og sygdomme på grund af den massive og langvarige stress, de bliver påført af hverdagspsykopaten. Vi kan som sunde mennesker ikke tåle at være i den centrifuge, som hverdagspsykopaten skaber – eller rettere sagt altid har kørende som en del af deres liv.

Og det stopper aldrig. Hverdagspsykopaterne bliver ved med at gøre, hvad de altid har gjort, de skifter bare personerne ud, som de bruger til at dække deres behov. De finder nye partnere, får flere børn, finder nye veje til at sikre deres evige behov for drama, konflikt og opmærksomhed. De skifter dem ud, der ikke vil dække deres behov, men kan godt beholde tidligere behovsdækkere /partnere i årevis, hvis de er nyttige.

 

Menneskereolen med forsyninger

Min egen eks havde sådan en menneskereol, hvor alle hans tidligere koner, elskerinder, veninder, venner med flere billedligt talt stod på hylderne i denne reol. Når min eks kedede sig, så kiggede han ind på hylderne og valgte én ud, som han så kontaktede og forventede opmærksomhed fra. Om det var positiv eller negativ opmærksomhed var ikke så vigtigt. Hvis den udvalgte ikke ville spille med, så valgte han bare en ny fra hylderne. Der var altid masser af forsyninger at tage af.

 

Det stopper aldrig. Det er op til os andre at at have viden og redskaber til at kunne håndtere disse grænseløse, konfliktsøgende, drænende, kontrollerende, egoistiske, uempatiske, berettigede, samvittighedsløse og afstumpede mennesker.

 

(Kilder: Denne artikel er baseret på mange års erfaring, uddannelse og ikke mindst hundredvis af samtaler med andre overlevere. Der er ingen enkelte bidragsydere, jeg kan henvise til. Men jeg er i alt, hvad jeg skriver meget inspireret af Christine Louis de Canonville, Robert B. Hare, Jackson MacKenzie og Karyl McBride. )

Test din hverdagspsykopat

Psykopat


Få adgang til en PROFESSIONEL TEST, så du kan få en idé om, du kender en hverdagspsykopat.

Få derefter 8 mail over 10 dage med videoer om hverdagspsykopater. Om hvad der kendetegner dem, og hvad de gør ved os.

Hvorfor bliver vi så frustrerede, vrede, stressede, udmattede og kede af det?

Ingen spam. Du skriver dig op på min mailliste, og får artikler, videoer og noget om mine foredrag og andre begivenheder. Frameld dig nemt når du vil. Powered by ConvertKit
Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen til min side, hvor jeg skriver og taler om at være pårørende til en hverdagspsykopat, som er det udtryk, jeg bruger som en fællesbetegnelse for psykopater, narcissister, sociopater og lignende.

Jeg bruger min egen historie og den viden, jeg har tilegnet mig de sidste 30 år til at hjælpe andre, der har prøvet det samme som mig.

10 svar til “Hverdagspsykopater elsker ikke deres børn.”

  1. Kære Alexa
    Jeg har været underlagt en hverdags psykopat og dysfunktionel mand i mange år, jeg tænker at at deres adfærd oftest kan tilskrives opvækst uden grænser, hvor deres temperament og behov for drama er blevet accepteret, jeg kunne godt tænke mig at høre om hvad der fremmer adfærden der resulterer i hverdags psykopaterne.

    Kh Christine

    • Kære Christine
      Tak for din kommentar.

      Det er ikke dårlig opdragelse, der er skyld i hverken narcissisme eller psykopati. Der skal meget mere til.

      Eksperterne er ret enige om, at gener er vigtige. Cirka 50-60% af risikoen for at blive hverdagspsykopat er derfor arveligt. Har en person en forælder eller bedsteforælder, der har denne personlighedsforstyrrelse, så er der 5060% risiko for at denne person også her den.

      Der er også enighed om at alvorlig omsorgssvigt af et barn kan enten gøre adfærden værre eller også skabe adfærden. Men det skal være meget grov omsorgssvigt – ofte i form af fysiske eller seksuelle overgreb i de allerførste år, hvis det alene skal være årsagen. Ofte løber disse personlighedsforstyrrelser i familien, således at både gener og miljø er tilstede, uden at man præcist kan afgøre hvad der betyder hvad.

      Du kan læse mere om hverdagspsykopater i denne artikel: HVAD ER EN PSYKOPATS KENDETEGN?

      Kærlig hilsen Alexa

  2. Hej Alexa

    Det er første gang, jeg nogensinde har læst noget tekst, med så sigende og rammende et indhold. Tak for, at sætte de ord på, som kan være svære for os andre!

  3. Spot on! Desværre! Jeg er heldigvis endt med at have begge mine, nu store børn hos mig på fuld tid og de har selv droppet kontakten helt til deres far. Det har kostet mange, mange ressourcer gennem årene og mange mange snakke med børnene og psykologhjælp til dem begge to, men de klarer sig godt nu.

    Systemet er helt utrolig svært at råbe op, de har netop ikke ressourcer eller indblik til at forstå, hvad de står overfor. Jeg lever nu i frygt for om han pludselig gør noget for at skade mig, nu hvor jeg i hans øjne har “vundet kampen” og fået børnene. Jeg føler mig aldrig helt tryg. Jeg har ansøgt om forældremyndigheden og er bange for det obligatoriske møde, vi skal indkaldes til 😑

    • Kære Lene
      Jeg har selv haft een af slagsen. De er ufatteligt ens. Mødre, fædre, ægtefæller, søskende, venner, chefer, kolleger….
      Kram fra en “søster” ❤️
      Kærligst Alexa

  4. Skræmmende skarpt! Og de er forbavsende ens. Frem i lyset med dem.
    Og vi andre skal turde tale om de overgreb vi har været udsat for, og tro på at vi en dag bliver troet på af Samfundet og Systemet,  ja folk i al almindelighed, og ikke skammes ud som de der er “syge”. Helt på hovedet!!  ☹️ 
    Håbet er lysegrønt. Jeg har godt nok ventet i mange år … 😜

    • Kære Mebe
      Du har helt ret. Jeg håber også, at der begynder at komme opmærksomhed på alle de overgreb på børn og forældre, der faciliteres af vores system. Jeg er bare stadig bange for, at det tager lang tid at ændre, for det kræver, at der er nogen, der erkender, at de har svigtet rigtigt mange børn i rigtigt mange år. Og specielt de sidste 10 år med det makværk af en forældreansvarslov, som nu gudskelov er ved at blive løst lidt op.
      Men lad os håbe.
      Kram ❤️
      Alexa

  5. Du godeste,  vidste ikke, du kender til min eksmand og mit tidligere ægteskab og de svigt og al den manipulation mine børn har været udsat for😳
    Det er en utrolig præcis beskrivelse, der er ikke noget i artiklen, jeg ikke kan nikke genkendende til og give eksempler på👍

    • Kære Lotte
      De er desværre ret ens, så selv om der kan være afvigelser i metoderne, så har de samme adfærdsmønster alle sammen. Det er derfor, at det er så vigtigt, at vi taler sammen, udveksler erfaringer og hjælper hinanden. På den måde kan vi afmontere dem, så de ikke får deres vilje. Og forhåbentligt kan vi også være med til at uddanne “systemet”, så de hjælper os i stedet for at sende børn i armene på psykopatens overgreb og omsorgssvigt. Kram til dig. ❤️
      Kærlig hilsen Alexa

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.