Nærkontakt med Hverdags-Psykopaten

Kursus

 

Kursets indhold:

Kurset gennemgår, hvad det er, der kendetegner en hverdags-psykopats adfærd og giver indsigt i, hvordan man kan vide, om man har én psykopat i sin nærhed. Og ikke mindst, hvad det gør ved os og ved vores psykiske og fysiske sundhed. Der gives redskaber til, hvad der skal til for at undgå, at en hverdags-psykopat influerer på ens liv og hverdag.

Betegnelsen hverdags-psykopat omfatter psykopater, narcissister, sociopater, følelsesmæssige vampyrer, energityve og hvad mennesker med denne særlige adfærd ellers bliver kaldt.

Kurset diagnosticerer ingen, men taler udelukkende om det mønster af adfærd, disse personer har. Og specielt tales der om det mønster af adfærd, man som pårørende har, da det kan være væsentligt vigtigere at tale om. Man kan ikke ændre hverdags-psykopaten, men man kan passe på sig selv, og man kan sørge for, at man ikke er interessant for dem.

Så længe hverdags-psykopater og deres adfærd betragtes med berøringsangst og som et tabu, så længe er der familiemedlemmer, partnere, venner og kollegaer, der får deres liv ødelagt.

Vi hører ofte kun om de kriminelle psykopater. Men der er også alle de andre psykopater. De er ikke kriminelle, de fungerer tilsyneladende fint, de passer deres job og de har familier. Men de er følelsesmæssigt og moralsk handicappede mennesker, der bruger andre mennesker til at dække deres egne behov. Det kan have store psykiske, fysiske, følelsesmæssige og økonomiske konsekvenser for ofrene.

 

Overskrifter på dagen:

  • Hvad er en hverdags-psykopat?
  • Hvordan fanger en hverdags-psykopat sine ofre?
  • Hvordan strammer hverdags-psykopaten nettet om sine ofre?
  • Hvordan føles det af være fanget i nettet af bedrag?
  • Hvilke skader får man af at være fanget i nettet af bedrag?
  • Hvordan kommer man fri af nettet igen?
  • Hvordan kommer man op igen efter mødet med en hverdags-psykopat?

 

Hvem vil få glæde af dette kursus?

Kurset er for dig, der ønsker at få fod på den nyeste viden og forskning om hverdags-psykopaters adfærd, og som ønsker at forstå, hvordan denne adfærd påvirker dig og alle andre omkring psykopaten. Uanset, om du er et familiemedlem, en ven, en kollega – eller du i dit job kommer i berøring med psykopater og/eller deres ofre – så får du et overblik, en viden og en større forståelse af de psykiske spil, der foregår omkring en hverdags-psykopat. Og du får en idé om, hvad der skal til for at komme ovenpå igen efter mødet med en hverdags-psykopat.

 

Fortrolighed

Jeg sørger selvfølgelig for nogle gode rammer for dagen, så du er i trygge hænder. En forudsætning for at deltage i kurset er, at du accepterer fortrolighed om det, du hører på dagen. Hverdags-Psykopater er et tabuemne, og alle skal kunne deltage i sikker forvisning om, at deltagelse, og det der bliver sagt, ikke kommer videre. Kursusstedet benytter kun mit navn – Peary – på skilte mv.

 

Om Alexa Peary

Hverdags-psykopatAlexa Peary er Certified Executive Coach samt systemisk og narrativ proceskonsulent. Hun har 3 års uddannelser inden for coaching og facilitering af enkeltpersoner og teams. Hun har arbejdet med karriereudvikling og udvikling af medarbejdere i over 20 år. Hun har studeret blandt andet strategi, organisationsteori, talent- og karriereudvikling, psykologi og filosofi. Hun er en af de få Executive Coaches på markedet, der rent faktisk er erfaren leder.

Hun har været selvstændig de sidste 13 år, og har haft i omegnen af 16.000 timers samtaler og faciliteringer gennem årene som leder og selvstændig.

Hun har – da hun selv har en baggrund i en familie med hverdags-psykopater – særligt interesseret sig for psykopatisk adfærd, og i særdeleshed for, hvordan det er at være pårørende til en person med psykopatisk adfærd. Hun har selv brugt over 30 år på at reparere den omsorgssvigt og de skader, hendes egen opvækst har påført hende. Hun har blandt andet brugt rigtigt mange år i selvhjælpsgrupper og anden udvikling, og har været mentor for andre pårørende i lige så mange år.

Alexa underviser, holder foredrag, afholder gruppeforløb og har skrevet en række artikler indenfor emnet.

Læs mere om Alexa her. Hele hendes CV ligger på LinkedIn.

Mød hende på www.peary.dk og på www.kend-din-psykopat.dk

 

Få 2 videoer om psykopater

Psykopat

Få svar på, hvad det er, de gør ved os, siden vi bliver så frustrerede, vrede, stressede, udmattede og kede af det?

Ingen spam. Du skriver dig op på min mailliste, og får artikler, videoer og noget om mine foredrag og andre begivenheder. Frameld dig nemt når du vil. Powered by ConvertKit