Hvad er en hverdagspsykopat? Hvad er kendetegnene?

Hvordan ved man, om det er en psykopat eller en narcissist, man har med at gøre? Og hvad er forskellen på en psykopat, en narcissist, en sociopat og alle de andre betegnelser.

Definitioner, diagnoser, karaktertræk, adfærd. Du kan også teste din hverdagspsykopat.

Hvorfor ved vi så lidt om psykopatisk adfærd?

Hvad er en hverdagspsykopat?

Hvad er en psykopat? Hvordan ved man, om det er en psykopat, man har med at gøre? Hvad er en psykopats kendetegn? Og hvad er forskellen på en psykopat, en narcissist, en sociopat og alle de andre betegnelser?

 

Selve ordet psykopat

Ordet psykopat er sammensat af to græske ord: Psyche og Pati. Psyche betyder psyke eller sjæl og Pati betyder funktionsforstyrrelse eller sygdom. Så grundlæggende betyder psykopat en person med en forstyrrelse i psyken eller med en sygdom i sjælen.

Hvad er en Psykopats kendetegn?

Vi mennesker har brugt ordet psykopat, og har talt om personer med denne specielle adfærd i årtusinder. De er omtalt i bibelen og af de gamle grækere, og vi har også haft dem med i vores diskussion af ”det onde” og ”de onde” igennem specielt religionens historie.

Men nu opfattes ordet psykopat som enten et skældsord, som hører under injurielovgivningen, eller som betegnelsen på en seriemorder, hvilket er mediernes foretrukne brug af ordet. Og jeg hører ofte, at jeg da ikke kan tillade mig at bruge ordet psykopat! Eller at det er en gammeldags betegnelse, som “ingen” bruger mere.

Og forvirringen bliver endnu mere total, når vi går til de engelsksprogede lande, der bruger ordet narcissist på nogenlunde samme måde, som vi i Norden bruger ordet psykopat. I Norden og specielt i Danmark har vi ikke tradition for at bruge ordet narcissist i betydningen af en alvorlig personlighedsforstyrrelse. Her er det stadig et ord, vi mest bruger, hvis en person er lidt selvoptaget.

 

Betegnelsen psykopat

Efter at diagnoserne i midt /slutningen af 19 hundredetallet overtog alle beskrivelser af uhensigtsmæssig adfærd, så har ordet psykopat levet en hensygnende tilværelse. Med det resultat, at vi også har mistet vores viden om, hvad en psykopat egentligt er.

Steen Hildebrandt – professor ved Aarhus Universitet, og en fantastisk klog mand – sagde engang, at vi ”begriber med vores begreber”. Så da vores begreb forsvandt – eller blev ændret – så forsvandt også vores viden om psykopater, og om den adfærd der kendetegner psykopater.

Vi mistede vores forsvarsværk, hvilket betyder, at psykopater i dag har meget større spillerum end for 50-60 år siden. Og rigtigt mange mennesker bliver uforvarende ofre for dem, med store psykiske, fysiske, materielle og sjælelige skader til følge.

Når nu betegnelsen psykopat er forsvundet, så er vi begyndt at bruge andre ord for at beskrive den adfærd, vi taler om her. For beskrive den, det er vi nødt til.

Psykiaterne og diagnosesystemerne bruger i begrænset omfang stadig ordet psykopat, men ellers er betegnelserne, der bruges:

  • Dyssocial personlighedsforstyrrelse
  • Antisocial personlighedsforstyrrelse, der findes i to grader
  • Narcissistisk personlighedsforstyrrelse, der findes i to grader

 

Test om du kender en psykopat

Ved at skrive dig op på min mailliste, så får du automatisk et link til en test, du kan tage. Så kan du få en indikation, om du kender en psykopat eller lignende. Eller i det mindste en person med en meget uhensigtsmæssig adfærd.

Du kan skrive dig op og tage testen her:

Du skriver dig op på min mailliste, og får artikler, videoer samt information om mine events. Du får også 9 mail over 8 dage med videoer om hverdagspsykopater. Om hvad der kendetegner dem, og hvad de gør ved os. Frameld dig nemt når du vil.

 

Andre betegnelser

Ordet sociopat har vundet mere og mere indpas som et alternativ til psykopat, men ingen kan i dag blive enige om, hvad det ord betyder, så læs tre artikler om sociopater, og du er fuldstændig forvirret!

Oprindeligt var sociopat en betegnelse for en psykopat, som de personer brugte, der holdt på, at grunden til, at man blev psykopat, var omsorgssvigt. Hvor de eksperter, der brugte ordet psykopat holdt på at psykopati var genetisk og arveligt. I dag er de fleste eksperter enige om, at det er en kombination af gener og omsorgssvigt – og måske også personlighed.

Der er kommet en del bogtitler med mere kreative betegnelser: Giftige personer, følelsesvampyrer, energityve, parasitter, og det sidste nye i amerikansk ledelseslitteratur: Assholes. Kanon udtryk, som desværre er svært at oversætte til noget, der vil blive accepteret i dansk ledelseslitteratur.

 

Hvorfor lukker vi øjnene for psykopater i vores samfund?

Lisbeth F. Brudal, en norsk forfatter, taler om faser for udviklingen i vores indsigt om overgreb og vold.

Den første fase, hun husker, var børnemishandling, der blev afdækket som et samfundsproblem. Eksperterne begyndte af undersøge dette problem, og fandt ud af, at vi havde overset tegnene i mange år. Der blev lavet befolkningsundersøgelser og informationskampagner. Derefter gik der et arbejde i gang med at udvikle metoder, hvor vores sociale og sundhedsmæssige systemer kunne opdage mishandling og anden mistrivsel – og derved gribe ind.

Den næste fase var om incest. Eksperterne begyndte at kæde spiseforstyrrelser, tvangstanker og andre symptomer sammen med seksuelle krænkelser. Der blev lavet befolkningsundersøgelser og informationskampagner. Og igen blev der udviklet metoder, så fagpersoner og offentlige systemer kunne fange disse overgreb.

#MeTooSeksuelle overgreb og vold mod kvinder var den næste fase, en fase, der har været i gang i mange år, og som de seneste år har fået en opblomstring efter flere rapporter om både fysisk vold og psykisk vold mod kvinder og børn – og hvor #Metoo kampagnen har gjort et vigtigt arbejde for vores alles indsigt i dette emne.

Lisbeth F. Brudal mener, at det næste emne, den næste fase er om psykopater. Om de mennesker, der på grund af mangel på empati og samvittighed mv. er meget utrygge og belastende af leve sammen med, arbejde sammen med, og være i familie med. Ikke blot de hårde kriminelle psykopater, men hverdags-psykopaterne, der ikke nødvendigvis overtræder lovgivningen, og hvor alt ser normalt ud på overfladen.

Alle ved, at en psykopat kan være farlig, men hvordan? Det mangler vi en masse viden om og synliggørelse af i samfundet. Medierne er begyndt at skele til udlandet, og der er så småt flere udsendelser om både de hårde psykopater og hverdags-psykopaterne. Både i erhvervslivet, i politik, blandt topeksperter og i familielivet beskrives hverdagspsykopaternes spil og bedrag, og hvordan det påvirker de personer, der er i nærkontakt med psykopaterne.

Hør eventuelt denne radioudsendelse fra DR1: Sådan tackler du en psykopat.

 

Vi er bange

En af grundene til, at vi ikke har lyst til at erkende, at der er psykopater omkring os, er at vi er bange. Vi foretrækker i film og bøger, at den lyse helt vinder over den mørke skurk, og alle de gode lever lykkeligt til deres dages ende. Problemet med virkeligheden og med psykopater er, at det her ofte er psykopaterne /de onde, der vinder.

Hvad er en Psykopats kendetegn?En anden grund er, at det er ved at gå op for os, at psykopater findes i alle samfundslag. Psykopaters værdisæt betyder, at de går målrettet efter magt, penge og prestige. Og bruger alle midler, også de beskidte for at opnå de tre ting. De manipulerer, udnytter og tryner andre, og de tager aldrig ansvar for deres handlinger. Det er altid nogle andres skyld, når de bliver taget med fingrene i en eller anden pengekasse.

En vigtig grund er også, at de karaktertræk og den adfærd, som psykopater har, det genkender vi fra os selv. Godt nok i en meget lille og afbalanceret udgave, men frygten for, at vi hver især er psykopater, kan få selv gode empatiske mennesker til at afvise at beskæftige sig med psykopater og lære noget om dem. Derved skaber alle vi, der ikke er psykopater en modstand mod at tale om emnet.

Eller kommer med de der skrøner om, at det kun er psykisk ustabile og dumme mennesker, der lader sig fange i en psykopats net. Hvilket er noget af det mest dumme, arrogante og ondskabsfulde, jeg endnu har hørt. Det er på linje med, at voldtægtsofret selv er ude om voldtægten, og den seneste, hvor en forfatter Gudhjælpemig har udtalt, at Kim Wall selv var ude om, at hun blev dræbt i ubådssagen, fordi hun havde et specielt frækt glimt i øjnene på et foto…

Psykopater vælger stærke mennesker, både som partnere, medarbejdere og venner. Fordi stærke mennesker er sjovere at bryde ned, det tager længere tid, og dermed indeholder processen mere dejligt drama. Plus at en psykopat og en narcissist stort set altid vælger at omgive sig med mennesker, som andre beundrer. ”Se, hvad jeg har scoret!” Se, hvor fantastisk, jeg er!”

 

Definitionen på en Hverdags-Psykopat

Psykopatens kendetegn

Når jeg har søgt tilbage i litteraturen og i tidligere opslagsværker, hvor vi ikke talte om diagnoser i hver en sætning, da var der fornuftige dagligdags definitioner på psykopater.

Ud fra den viden, jeg har om både adfærd og diagnoser, så har jeg sat en definition sammen, som kan bruges af pårørende til psykopater:

En psykopat er en person, der nedbryder, udnytter og skader andre mennesker for at dække sine egen behov. Og som ikke i processen skader sig selv, eller føler nogen form for anger.

Der er selvfølgelig forskellige grader af psykopater, men denne grundlæggende definition omfatter mennesker, som er så skadelige at være sammen med, at vi er nødt til at lære noget om dem og deres virkemidler – ganske enkelt for at kunne forsvare os selv, vores familier og vores virksomheder og organisationer.

Denne definition passer kun på to diagnoser i det psykiatriske system. Nemlig den dyssociale /antisociale personlighedsforstyrrelse og den narcissistiske personlighedsforstyrrelse. Alle andre personlighedsforstyrrelser og psykiske sygdomme – og almindelig uhensigtsmæssig adfærd – falder udenfor definitionen.

Disse to diagnosers kendetegn kommer her:

 

Den dyssociale personlighedsforstyrrelse

  • Er ligeglad med andres følelser
  • Tager ikke ansvar
  • Har ingen respekt for sociale normer
  • Har ingen respekt for loven
  • Tilsidesætter hensynsløst egen eller andres sikkerhed
  • Har ingen respekt for forpligtelser, heller ikke arbejdsmæssige eller økonomiske
  • Har ikke evnen til at fastholde relationer i længere tid
  • Bliver hurtigt frustreret, irritabel og aggressiv
  • Kaster med ting, truer og/eller slår partner og børn
  • Får ikke dårlig samvittighed, føler sig ikke skyldig og føler ikke anger
  • Lærer sjældent af sine erfaringer – heller ikke de ubehagelige
  • Har en forklaring på alt
  • Det er altid nogen andres skyld eller noget andets skyld
  • Projicerer sin egen adfærd over på andre mennesker, og beskylder dem for de samme ting, som vedkommende selv gør eller tænker
  • Lyver eller bilder folk noget ind for at få det, han/hun vil have
  • Foretager sig ting impulsivt uden at tænke over konsekvenserne
  • Er dårlig til at planlægge fremtiden

 

Den narcissistiske personlighedsforstyrrelse

  • Overdriver sin egen betydning
  • Forventer at blive anerkendt som overlegen uden nødvendigvis at have præsteret noget
  • Kræver overdreven beundring fra omgivelserne
  • Meget optaget af magt, prestige, berømmelse og succes
  • Tilbringer sin tid sammen med mennesker, der er specielle eller indflydelsesrige
  • Fantaserer om succes og om sine egne evner
  • Kan ikke sætte sig ind i andre menneskers følelser, behov og situation
  • Drømmer om den ideelle partners ideelle skønhed og ideelle kærlighed
  • Mener at være noget særligt og at være berettiget til hvad, der måtte ønskes – uanset regler og konventioner
  • Forventer at andre indordner sig, og gør, som der bliver sagt
  • Mener sig nødsaget og berettiget til at sætte sine behov over andre menneskers behov
  • Udnytter og bruger andre mennesker for at nå sine mål
  • Misundelig på andre, og tror, at alle er misundelige på ham/hende
  • Arrogant og hoven, både i adfærd, holdninger og tanker
  • Mener, der er meget få mennesker, der er hans/hendes tid værd

 

Mere om narcissister

Der er en del utilfredshed med den måde, narcissister diagnosticeres på. Mange eksperter mener, at diagnosen er for bred, og at der er flere forskellige typer af narcissister, og de kan have forskellig adfærd.

Den opdeling, der bliver forsket mest i for tiden er opdelingen i tre typer af narcissister:

Den grandiose narcissist, der minder mest om det billede, de fleste af os har af en narcissist. Storskrydende, forfængelig, charmerende, sexet og med et meget stort ego. Som manipulerer og charmerer dig til at dække sine behov. Som får dig til at føle dig set og beundret, at du er den eneste ene, og hvis ikke du tilpasser dig, så ligger der en latent trussel om, at så finder han/hun nok en anden…

Den sårbare narcissist, der ynder at være offeret, som det er synd for. Hvor alt er de andres skyld, og intet kan tilskrives narcissisten. Den sårbare narcissist får sine behov dækket ved at manipulere groft og trygle om sympati, hjælp, støtte og ofte også penge. De har alle mulige forklaringer på, at de ikke kan selv, og gør sig afhængig af dig, for at du skal dække deres behov. Og du gør det for ikke at føle dig som et dårligt menneske, for ikke at narcissiten skal skade sig selv, blive alene, blive syg…

Den aggressive narcissist, der ligger tættere op af psykopaten. Vrede, raserianfald, trusler og forskellige former for vold. Ikke nødvendigvis fysisk vold, men stort set alle andre former: Psykisk, seksuel, økonomisk og materiel. Som manipulerer og truer dig til at dække sine behov ved skiftevis charme og trusler. Og du gør det, fordi du ikke kan klare flere trusler, dramaer, og konflikter – og fordi du er bange.

 

Kombinationen og forskellen

Mange eksperter er enige om, at hvis man har en dyssocial personlighedsforstyrrelse, så har man stort set også altid en narcissistisk personlighedsforstyrrelse med i købet. Mens man godt kan være narcissist uden at være dyssocial.

Til diagnosenørderne kan jeg oplyse, at kendetegnene på den dyssociale personlighedsforstyrrelse er fra WHO’s diagnosesystem ICD-10, mens kendetegnene på den narcissistiske personlighedsforstyrrelser er fra American Psychiatric Associations diagnosesystem DSM-5. Begge dele oversat og beskrevet på almindelig dansk af mig.

 

Lad være med at putte diagnoser på andre mennesker

Når vi taler om diagnoser, så er vi som pårørende ikke kvalificeret til at vurdere andre mennesker. Det er kun fagfolk, der for det første er psykiatere eller psykologer, og som derudover har en specialuddannelse i disse personlighedsforstyrrelser og i de redskaber, der hører til. Det er meget få mennesker i Danmark, der har den rette uddannelse og erfaring.

Men når vi nu har de diagnoser, så husk at de er kategoriseret af eksperter, ud fra det vi tidligere betegnede som psykopater i vores hverdag. Eksperterne har godt nok en lang række interviewteknikker, redskaber og tillige baggrundsmateriale fra det offentlige system og fra de pårørende, men de vurderer en person ud fra dennes karaktertræk, og karaktertræk vurderes ud fra personens adfærd.

Hvad er en Psykopats kendetegn?Så i bund og grund vurderer de adfærd. Og adfærd kan vi altså godt tale om, det gør vi jo hele tiden: ”Hun er godt nok manipulerende.” Han er godt nok egoistisk.” Det må vi godt sige, det er ikke injurierende eller grænseoverskridende at tale om adfærd. Vi må også gerne beskrive adfærd overfor venner, familie, offentlige myndigheder og i retten. Og det skal vi også – ellers mangler vi jo et sprog for den adfærd, og psykopaterne har let spil med deres manipulation, løgne og fordrejninger.

Når I hører mine foredrag, ser mine videoer og læser mine artikler vil I opleve, at jeg ofte bruger udtrykkene “Hverdagspsykopat” eller ”Mennesker med Psykopatisk Adfærd” som en samlebetegnelse for psykopater, narcissister, sociopater, og hvad de ellers kaldes.

 

Vil du vide mere?

Vil du længere ind i psykopatens og narcissistens adfærd og kendetegn, så har jeg lavet et videokursus med indholdet i den nye alternative amerikansk diagnosemodel fra DSM-5. Med eksempler fra mit eget liv, så det bliver mere konkret.

DSM-5 taler om 4 grader af narcissister og psykopater, og er nemmere at forstå for os pårørende.

Du kan læse mere om minikurset “Hvad er en psykopat?” lige her.

 

Kilder: Lisbeth F. Brudal, Psykiatrifonden, Erik Simonsen, DMS-5, ICD-10 og SCID-II, SCID-II interviewskema og diverse opslagsværker

 

Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen til min side, hvor jeg skriver og taler om at være pårørende til en hverdagspsykopat, som er det udtryk, jeg bruger som en fællesbetegnelse for psykopater, narcissister, sociopater og lignende.

Jeg bruger min egen historie og den viden, jeg har tilegnet mig de sidste 30 år til at hjælpe andre, der har prøvet det samme som mig.

15 svar til “Hvad er en hverdagspsykopats kendetegn?”

  1. Jeg tror, at mennesker kan få det værste frem i hinanden, også selvom kærligheden er tilstede. Jeg har været i et forhold gennem syv år, hvor der var meget kærlighed, men også meget projektion, fortielser, antagelser, og manglende tillid. Forunderligt nok, vil jeg altid elske hende, og aldrig glemme vores syv år sammen.

    Kære G
    Vores kommunikation i sidste uge viste desværre klart og tydeligt, at du stadig bruger antagelser, beskyldninger, udeladelser samt tildeling af egenskaber og følelser, som du selv besidder, overfor mig. Og så hænger du stadig fast i modsætningsfyldte generaliseringer og devalueringer af mig, hvilket eksempelvis viste sig, da jeg ikke ville fortsætte med at overføre penge til dig, selvom pengene udelukkende var en hjælp til dig, og ikke en forpligtelse. Det var ikke smuk læsning.
     
    Undervejs i vores syvårige forhold, var jeg først forvirret, senere frustreret og nu har jeg egentlig kun medfølelse for dig. Jeg har gemt vores korrespondance gennem de sidste to år og den viser tydeligt, at du har nogle udfordringer indenfor dine forsvarmekanismer. Denne besked, er ikke en modreaktion på dine diagnostiske beskyldninger og desværre, så er der en stor risiko for, at du vil feje det til side og benægte alt. Men når du fortsætter med konkludere, også overfor andre mennesker, at jeg er årsagen til al din elendighed, så vil jeg ganske naturligt returnere min version. 
    Jeg håber, at du engang vil arbejde med, og se kritisk og indadrettet, på episoder, konflikter og kommunikation gennem dit og vores liv, selvom det ikke er den nemmeste og mest bekvemme løsning. Det er for nemt, og for ansvarsløst, at kunne recitere episoder og ikke mindst sætninger, der er sagt af mig i ophedede diskussioner. Eller at kunne fortælle mig, hvad der er normalt, og ikke normalt.

    Denne besked, er heller ikke en ansvarsfraskrivelse. Jeg vil selvfølgelig tage min del af ansvaret for problemerne i vores tidligere forhold, hvilket jeg også har arbejdet professionelt med. Men de hundredvis af gange, hvor du har tillagt mig nogle egenskaber og følelser, som jeg aldrig har besiddet, udløste nogle handlemønstre, og vredesudbrud hos mig, som jeg ikke er stolt af, og som jeg aldrig har set tidligere i mit liv. 
    Det har desværre været for nemt for dig, at bruge forskellige devalueringsmekanismer overfor mig, hvilket har forvirret min evne til at se og tænke rationelt, fået mig til at indrømme urealistiske egenskaber, samt forringet mit selvværd. Det er heldigvis ikke længere tilfældet.
     
    Undervejs i de syv år, har du evnet, at skjule dine psykiske udfordringer og din depression, og da de begyndte at dukke op til overfladen, brugte du din søns diagnoser, kommunens manglende indsats, dine forskellige chefer, veninder, kollegaer, din søns skole og selvfølgelig mig, som værende årsager til dit stress, dit lave selvværd og din overbelastning. Men der er altid flere sider af samme mønt, og de sider, vil jeg gerne udbrede til de mennesker, som jeg også kender fra din familie, omgangskreds eller din arbejdsrelation. Primært, fordi jeg ikke bryder mig om, at blive omtalt som værende psykopat, borderline, et skadet menneske eller have udsat dig for psykisk vold, når det har vist sig, at du har nogle psykiske udfordringer, som også har været medvirkende til at skabe et usundt forhold mellem os. Sekundært, fordi jeg håber, at der er mennesker i din omgangskreds, der vil hjælpe dig med dine udfordringer.
     
    Du talte usandt igen i sidste uge. Det var din bil, som jeg så, og om det var en ny kæreste, en GoMore bruger eller den nye ejer, er egentlig underordnet. Pointen er, at du igen ikke svarede sandfærdigt og samtidig undvigende. 
    Jeg har haft følelsen af manglende tillid, siden vi mødte hinanden første gang og der har meget ofte været uregelmæssigheder, som har påvirket mine handlemønstre i en, desværre, dårlig retning, og som har været årsag til mine mange afslutninger af forholdet.
    Da jeg opdagede, at du havde taget kontakt til din ekskæreste i Berlin, mens vi stadig var sammen, var din første forklaring, at det var helt i orden. Det ville du aldrig have accepteret, hvis det var med modsat fortegn, og samtidig skabte du falske, men plausible undskyldninger, for at retfærdiggøre din uacceptable adfærd. Denne episode, er kun én af mange, som du selv har acceptereret, men som du ikke ville acceptere, hvis andre gjorde det samme.
    Alt, hvad jeg efterfølgende fandt på ud af, blev også drejet mod andre forklaringer eller mennesker. Jeg husker stadig, at fundet af søgninger på datingsider, blev drejet over mod, at din søsters mand, havde lånt din iPad, hvilket igen vakte min mistillid til dig, og den manglende tillid til dig, forsvandt desværre aldrig. Hvilket førte til endnu flere afslutninger fra min side.

    Jeg håber, at du en dag, kan indse dine problematikker og at du vil få hjælp til dem. Jeg ved, at du har et svært liv, men det betyder ikke, at jeg stiltiende skal acceptere, at jeg bliver udråbt som værende hovedproblemet i dit liv.

    KH fra mig

  2. Hej.

    Er der nogen der kender til grupper eller lign. for børn/voksne med en eller flere forældre der muligvis er psykopat/sociopat? 

  3. Jeg tror jeg mødte en psykopat, som nu har knust mit hjerte og min psyke 2 gange. Da jeg mødte ham var han helt fantastisk sød, jeg blev meget hurtigt forelsket i ham. Han sagde de sødeste ting til mig, og da jeg i forvejen har et dårligt selvværd, var det så skønt at høre alle de rosende ord. Faktisk fik han løftet mig så meget, at jeg bare følte at der var styr på alt. Det gik godt på studiet, det gik godt med vennerne og så havde jeg den sødeste kæreste. 

    Men da vi officielt blev kærester, så forsvandt den meget søde opførsel. Han blev mere ligeglad, han virkede ofte til ikke ha’ særlig meget empati hvis ting gjorde mig ked af det – han kunne faktisk finde på at grine af mig i situationer hvor jeg græd og var frustreret. Han var rigtig god til at vende alle situationer om til at det var mig der var problemet, så jeg begyndte at forsøge at lave om på en masse ting, samtidig med at jeg ikke følte noget var særlig “lige” mellem os, jeg følte jeg gjorde alt for ham og at jeg ville gøre alt for ham. Jeg mistede virkelig mig selv i det. 

    Jeg var der altid på slaget, jeg var der altid til at besvare opkald og beskeder, men han ville ofte brænde vores aftaler af, eller udskyde tidspunkterne flere timer, velvidende om at jeg ville blive ked af det eller skuffet – men det ville jeg få skæld ud for. Han begyndte at blive kedelig og ville aldrig ud og lave noget – jeg nævnte engang at jeg syntes han var kedelig, det blev han enormt vred over og sagde at “det skulle jeg ikke sige, for det gad han ikke høre på og det havde en anden pige også sagt til ham før.” Forholdet endte fordi at konflikterne og diskussionerne blev for meget, men den sidste aften var gruefuld. Jeg var stadig dybt forelsket i ham og ville af en eller anden grund ikke miste ham, jeg følte kæmpe skyldfølelse og at jeg havde ødelagt hele forholdet. Da jeg viste overfor ham at jeg stadig holdt af ham, blev han enormt aggressiv. Han åbnede døren til sin lejlighed og skreg og råbte af mig, kastede mine ting ud og sagde at han ville ydmyge mig. Han kastede med sine møbler, hev i mig og endte med at slå mig. Efter episoden var jeg i shock og knust og løb ud for at ringe til politiet, men da han opdagede det, bønfaldt han mig om ikke at gøre noget. Jeg var så naiv og blind at jeg ikke meldte ham. 

    Ugerne efter var jeg knust, jeg spiste intet i flere dage, det gik ud over venner, familie og studie. Jeg kunne hverken gå i bad eller komme ud af værelset, jeg var helt ødelagt. Nogle uger efter fandt jeg ud af at jeg var blevet gravid og jeg afblokerede ham og tog kontakt. Da jeg så ham første dag efter vi ikke havde ses i et stykke tid, var han enormt sød, kærlig og omsorgsfuld. Han græd og sagde at han håbede så inderligt at jeg ikke beholdte barnet. Jeg sagde til ham at ligenu var jeg selv i shock og mega fortvivlet og forvirret og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Han sagde han godt forstod mig. 
    Vi begyndte at ses og alt var som da vi først mødte hinanden og han sagde til mig at det var gået op for ham hvor meget han savnede mig og at han rigtig gerne ville starte frisk og at hvis jeg fik en abort, så ville det bare være et så kæmpe bevis på hvor meget jeg elsker ham og så ville han være mig evigt taknemmelig. Jeg græd og sagde til ham at han måtte ikke sige de ting hvis ikke han virkelig mente det, for jeg kunne ikke gå igennem endnu et heartbreak. Han overbeviste mig.
    For en uge siden fik jeg en abort og for to dage siden skred han fra mig, ydmygede mig ude på en åben gade, nedgjorde mig og sagde at han havde løjet fra start, at han bare ville ha’ jeg skulle få den abort – og så skyldte han desuden al skyld på mig, sagde jeg ødelagde hans liv og at hele graviditeten var min skyld og kun min skyld. Hans mor begyndte at ringe mig op og min mor op, og svine mig til. Min mor fortalte mig så tidligere i dag at hans mor og ham havde planlagt det hele sammen, planlagt hvordan han skulle lade som om at han ville være sammen med mig, så de kunne få skovlen under mig. Tydeligvis ved vi nu hvor han får sin sindssyge opførsel fra… jeg er FULDSTÆNDIG knust og helt ødelagt. Jeg elskede ham virkelig. Jeg føler virkelig at intet i livet giver mening nu og at jeg har været så dum. Jeg ved ikke hvordan jeg kommer videre og jeg har ikke rigtig nogen at snakke med. 

  4. Jeg mødte en psykopat-sociopat…
    Alt var løgn….
    Han var dygtig, han manipulerede mig til at låne penge og leje biler…
    Svinet har svindlet mig for 68000,
    Politiet rejste ikke sag pga manglende beviser…
    Nu er jeg blevet filmet til tv 2 og håber på den måde at kunne forhindre andre i at tro på en kærligheds svindler

  5. Det jeg også synes er mærkeligt er at han tilsyneladende er uvenner med alle omkring sig også sine børn og derfor er et socialt liv ikke-eksisterende og når jeg forsigtigt beklager mig over det siger han bare at jeg jo har ham men det er bare ikke nok for mig heldigvis har jeg hund og møder søde mennesker på mine ture men det er svært at rykke til en helt anden landsdel og miste sit netværk….føler mig nærmest som i et fængsel med udgang et par timer dagligt

  6. Hej jeg har virkelig brug for hjælp/råd? Jeg er en pige på 67 og har i 12 år haft et forhold til en mand fra Jylland. Vi var begge gift på det tidspunkt men det sagde bang og vi klikkede med det samme.  Han var sød og charmerende men ikke særligt empatisk det var meget ligesom en opgave der skulle løses når vi mødtes. Vi har også været fra hinanden da han pludselig fandt ud af at det var for besværligt med skilsmisse, hus, økonomi osv og selvom jeg var ked af det måtte jeg jo acceptere hans valg hvilket jeg så gjorde og bestræbte mig for at glemme ham og lukke ham ude af mit liv….men nej så let gik det så ikke for efter kort tid fortrød han og ville starte igen hvilket jeg ikke havde lyst til. Så startede problemerne for alvor med skriverier til min voksne søn om de mest intime detaljer, opkald på min tlf mails med beskidte beskeder osv osv. Nå men det er en meget lang historie som endte med et møde og vi begyndte at se hinanden igen. Efter en måned med vores genfundne kærlighed og tilgivelse droppede han mig igen? Så var det helt slut tænkte jeg men nej efter et par uger var han på igen. Nu skal jeg spare for alt det der kom efter men facit nu er at vi blev gift i start juni og nu knap 4 mdr efter ser jeg i øjnene at det var mit livs fejltagelse det er så hårdt han er manipulerende, udspekuleret, fordrejer ting, beskylder mig for alt ligefra hans mobning som dreng til vejret intet er godt nok og mine meninger og holdninger er ham fløjtende ligegyldige. Vi er lige kommet hjem fra ferie og bare det at få udleveret bagagen er et problem hvis ikke jeg husker at sige at jeg lige flytter en taske 10 meter og jeg mener 10 meter og en varighed af højest 30 sek så tænder han totalt af og de næste timer skal jeg så høre på hvad jeg gjorde forkert sidste år eller i går eller forgårs eller hvad jeg havde sagt om alt ligefra knivslibning til vask og stygning det virker totalt sygt. Hvad i alverden er det ved ham jeg har følt så fantastisk for og brændt for???? På mig virker det nu som om at nu har han fået mig for jeg skulle nok ikke bestemme om det skulle være os eller ej det var alene hans beslutning og så rullede han charmen ud og jeg faldt i med et brag. Normalt er jeg en ganske fornuftig person med egne stærke meninger og holdninger men lige nu er jeg totalt ved at falde fra hinanden så please help me?

  7. Hej. Jetbrændstof har simpelthen også lyst til at spørge om jeg mon har været sammen med en psykopat de sidste 5 år. Vi er sidst i 50′ erne begge to. Umiddelbart har jeg mødt en sød fyr, men han ved simpelthen ikk hvad kærlighed og følelser er. Han har ingen skrupler mod at gøre en ked af det, men svært ved at gøre en glad. Jeg har grædt mange tåre sammen med ham… han er kold, hjerteløs,mm det drejer sig om dyr…..han kan ikke se han såre en med det han siger og gør….og forstå man gør folk ked af det med at sige og gøre sådan og sådan… han bliver let vred såmdet kammer over, men dog ikke vold og helt galt går det med alkohol indenbords. Så skiftere han helt karakter…. og ikke til den gode side… han er en svær kæreste. Han er god til at dreje problemerne over på at det er andres skyld.. hvor har jeg brugt meget energi på at løse tingene sammen med ham, uden han har hjulpet… jeg har efter 5 år følt mig slidt og psykisk brugt… der har været mange op og ned ture….. han kan ikke se det der med de manglende følelser at det ikke dur i et forhold… han mærker ikke forelskelse eller savn f.eks over for en kæreste i hvert fald. Han er meget lukket og snakker meget lidt. Han har store problemer med selvværd, og alligevel mener han alting er min skyld… ham er svært ordblind og har også udtalelser problemer… og kommer let til kort i en samtale… han har ingen problemer med løgn og fortielser og kan ikke se det er forkert….. møder man ham møder man et sødt og rart mennesker og mine omgivelser kan slet ikke forstå han kan være sådan og jeg har svært ved at tale med andre om det… svært at beskrive et menneske sådan i detaljer, menndet værste er den manglende følelser han har. Han er meget lukket…sød og rar, men kan også pludselig være det totalt modsatte… jeg er brugt op på alle de op og nedture… jeg har brugt meget energi på at forstå, tilgive, redde vores forhold og tage ham ind i varmen igen… han har svært ved at sige undskyld fordi han simpelthen ikke kan se han sårer en. Han mangler i den grad situationsfornemmelse og empati. 

  8. Hvor er jeg glad for at have fundet denne side og alt hvad jeg har måttet gå igennem de sidste 21 år nu fået lidt mere viden om emnet. Desværre er de træk fra den mand jeg mødte dengang nu blevet så velkendte at min søn (C*) har fundet en kæreste med nøjagtig samme karaktertræk som gør, at han pleaser hende i alt også om jeg “passer ind i deres liv”.
    Min historie for 22 år side da jeg mødte min søns far var netop en sød og charmerende mand. Dog fandt jeg hurtigt ud af, at alt skulle foregå på hans primisser og han vendte alt til egen fordel. Han har brugt min C* ved samvær til at fortælle alt det dårlige han kunne om mig. I dag siger han at han jo altid kun tænkte på C* behov, men det var hans behov for hans nag til mig at C* også skulle have samme holdning. Jeg har i alle disse år holdt på at jeg ikke ville gå ned på samme plan og tale dårligt om hans far. Dette har så gjort, at det ER mig der er blevet den lille i det spil, da han jo overfor venner, familie og ved enhver lejlighed har fortalt det han syntes og ingen fået min version. Jeg har forsøgt at leve et liv, hvor der skulle være tryghed og de samme vilkår i mit hjem, men hvad der var under samkvem blandede jeg mig ikke i, hvilket jeg i dag fortryder da jeg jo vidste hvilket menneske han var, men blåøjet og uvidende og tænker at selvfølgelig skal han have samkvem med hans far. I dag kan jeg tydeligt se hvad der kom ud af det.
    C* har på grund af en barndom med en far der bagtalte åbenlyst og kun satte egne behov forrest, selv når han havde C* på weekende skulle de præcis det han ville, selv nogle af disse karaktertræk. Han har ikke fra hans fars side lært at være loyal overfor mig, og han har lært at bagtale og har ingen skrupler overfor mig at gøre det. C* har i dag fundet en kæreste han også er flyttet sammen med, som jeg har vist tillid og respekt overfor. Hun er umiddelbart en sød og smilende, men kun sålænge det går efter hendes hovede. Samtidig kan jeg både se og høre, at C’, som han desværre fik lært, også overfor hende har bagtalt, selv til hendes mor, og de har så udnyttet dette mod mig. Hun har ved mange lejligheder sagt til mig, når jeg havde lavet aftale med min søn, at det skal hun bestemme og jeg indordner mig så efter det. Jeg har kunnet se når der var noget der ikke passede hende, når det ikke er hende der får opmærksomheden, måden at være sur på. Hun kræver meget opmærksomhed, siger hun er smukmedsmuk på, og vil gerne fremstå som den smilende, venlige og charmerende pige alle skal lide. Hun tager mange selfies så hun kan få mange likes, hun roser sig selv til skyerne og bestemmer i dag alt hvad min søn skal, til hvilken tid osv. Han var i lære, men arbejdstiderne passede hende ikke, da disse var om aftenen så hun har presset på for at han når han var udlært at tage en anden uddannelse, for hun ville have ham hjemme hver aften. Hun får i dag selv SU, og nu hvor min søn er udlært har han råd til en større og dyrere bolig, da hun vil have en lejlighed, hvor soveværelset ligger væk fra både stue, køkken og bad. Der kommer min søn til at betale alt for hendes ønsker og behov, selvom de skal betale halv halv, men med hendes SU kan hun ikke, men min søn der er meget forelsket blindt gør som hun vil. Til jul hvor de ville holde dette sammen, både med hendes mor og mig, fik jeg juleaften en sms om at jeg lige skulle ringe inden jeg kom. Fordi jeg først ville i kirke. Så ville hun vurdere om jeg også måtte komme. Jeg blev så ked af det. Og den måde de ville holde jul på passede jeg ikke ind i. Siden da har jeg været blokeret, lukket ude, intet svar på sms eller mail. Jeg har dog i forbindelse med at han blev udlært sendt mail med at jeg var stolt af ham og at jeg ville ønske han bare ville tale med mig om dette, istedet for at ignorere. Her spiller både hans far og hans kæreste en stor rolle i hvad han skal. Han fars holdning og bagtalen, som hans kæreste udnytter til at få det som hun vil, og jeg er så magtesløs og kan intet stille op overfor deres behandling af mig. Har dog fået det svar at det er deres virkelighed der er den rigtige og de ikke syntes jeg ville “passe ind i deres liv og slet ikke hvis de fik børn”. Dette har været det hårdeste i disse måneder, og så med den besked. Jeg har ikke talt med nogen om at være lukket ude fra min søns liv, af skam og fordi jeg, når jeg taler med mig selv, lyder fuldstændig skør med de oplevelser og behandling de giver mig, hvor alt vendes mod mig, som ikke har været normale, og tænker så må det jo være mig der ikke er god nok. Da jeg nu er faldet over disse sider og fået læst mig til meget af de karaktertræk ved jeg hvad jeg er oppe i mod, og har været siden jeg mødte min søns far. Men jeg kan intet stille op, jeg har svært ved at fungere ved at være lukket ude men også svært ved at se hvordan jeg nogensinde får et normalt forhold til min søn, sålænge han er sammen med en kæreste der har samme karaktertræk som du beskriver en narcissist. Hvordan kommer jeg videre. Hvor ville det være dejligt, at kunne sige nøjagtig til dem der spørger ind til det, hvad der virkelig er grunden til situationen, men her står jeg stille, for kommer hurtigt til at lyde som det ER mig og min egen skyld og jeg praler aldrig af mig selv eller taler dårligt om andre, så jeg vil føle mig meget egoistisk at tale på den måde om både min søn og hans kæreste. Jeg har ikke sovet godt siden, tænker på dette konstant, bruger så meget energi på den afmagt det er, fungerer dårligt og har afskåret mig fra meget. Håber jeg herigennem kan komme videre.

  9. Marianne

    Min historie om min ex kæreste er lang og strækker sig over 23 år.
    Jeg mistænker ham for at have psykopatiske træk, men deler min historie nu for af få vished om, om jeg har nu også har ret eller om jeg bare er udsat for almindelige “kærlighedskvaler”

    Min ex kæreste og jeg voksede op sammen og gik i samme klasse fra vi var 10 år. Allerede fra den første dag var der noget ved ham, som jeg ikke kunne få øjnene fra og allerede som 12 årig, blev jeg dybt forelsket i ham første gang. 
    De næste fire år snakkede vi stadigvæk sammen som venner, men vi havde skiftevis kærester, så selvom jeg stadigvæk var meget lun på ham i de år, så blev vi ikke kærester før i 10 klasse, hvor han slog op med min veninde og fandt sammen med mig istedet,  selvom jeg også havde kæreste på, som jeg måtte gøre det forbi med. 
    Min mor var rasende på mig da hun fandt ud af vi var sammen, for min ex kæreste havde problemer med alkohol, milde stoffer og halvkriminel, men jeg var stormende forelsket og var fuldstændig ligeglad med hendes kloge ord. For mig var han bare vidunderlig.

    Men hurtigt begyndte vores forhold at blive en prøvelse fordi han boede hos sin plejefamilie sommeren over og jeg så ham ikke meget. Han ringede og skrev til mig men havde undskyldningen at han skulle arbejde meget for sin plejefar så det var derfor vi ikke kunne ses så meget. 
    Når jeg så endelig så ham, når han kom hjem til sin mor som også er alkoholiker, så gik der druk i den med det samme, fordi sådan var kulturen. Vi blev tit uvenner når vi drak, gik fra hinanden et par gange men alligevel blev vi gode venner igen og fandt sammen da vi ikke kunne undvære hinanden. 

    Da vi var 17 år, blev jeg pludselig uventet gravid. Det var et stort chok for os begge og mine forældre overtalte mig til en abort, selvom min ex kæreste gav udtryk for at han gerne ville have barnet.
    Men vi var unge og jeg gennemførte aborten. 
    Senere fortalte vores fælles veninde dengang at min ex kæreste havde opsøgt hende dybt ulykkelig og fortalt hende at han var ked af, at han havde sat mig i så dårlig en situation. Men han fortalte det aldrig til mig direkte og jeg hørte først om det flere år efter.
    Vi forsatte med at have et stormfuldt forhold 1,5 år mere, hvor vi var skiftevis sammen og væk fra hinanden. Vær gang vi var væk fra hinanden fik jeg af vide at han enten havde kysset eller også haft sex med andre piger, men han undskyldte det med at vi var væk fra hinanden og ikke var i forhold. 
    Til sidst flyttede han uden varsel fra byen. Vi var kærester og havde på det tidspunkt det rigtig godt sammen,  men pludselig en dag tog han hjem til sin bror og besluttede sig for at blive der fra den ene dag til den anden. 
    Jeg var knust og dybt ulykkelig og jeg skrev lange breve hvor jeg bad ham om at komme tilbage. Han lyttede ikke til mig men tillod alligevel at jeg kom på besøg et par gange, hvor det endte med at vi havde sex.
    Jeg havde før oplevet at han var kold og kynisk overfor mig, lige indtil han blev fuld nok, så blev han kærlig og blid og så var vi sammen indtil vi igen var ædru. Så afviste han mig igen kynisk. 
    Til sidst endte det med et dramatisk opgør: Jeg afslørrede ham på fersk gerning i at have noget kørende med en anden pige, mens han havde noget med mig også og jeg blev stik tosset på ham. Jeg fik nok en gang for alle.  Vi havde før været oppe og slås for vi har begge temperament.
    Han tog engang hårdt kvælertag på mig og smadrede mig ind i væggen mens han skreg mig op i hovedet, men jeg undskyldte det med at jeg “trykkede på hans røde knapper” 
    Da opgøret imellem os skete, skreg han mig op i hovedet, at han havde nydt at udnytte mig og at jeg bare var klam og billig. Da jeg skubbede hårdt til ham, rev han mig rundt og fik lagt mig på maven, mens vi skreg alt muligt til af hinanden. Han holdt mine arme vredet om og jeg fik provokeret ham nok til at han pludselig skreg “Nu holder du fandme kæft”  og så trak han min højre arm ud af led, så brusken i leddet flækkede. 
    Min arm var ødelagt i 3 uger og er aldrig rigtig blevet helt i orden igen. 
    Det var sidste gang jeg så og talte til ham i 13 år…….

    Men for 1,5 år siden fik vi igen kontakt via Facebook. Vi blev venner på FB og jeg lagde mærke til at han lavede likes til mange af mine opdateringer. Han skrev neutrale kommentar og da jeg begyndte at drømme meget om ham og os, indså jeg, at tiden nok var kommet til at vi fik snakket ud. 
    Så jeg tog mod til ham og skrev til ham at jeg havde tænkt over det og ville foreslå ham at mødes så vi kunne få snakket ud. 
    Han skrev tilbage, at han var blevet rigtig glad da jeg havde skrevet, men at have daværende kæreste var blevet ked, da han have informeret hende om mine hensigter. Jeg forsikrede ham om, at jeg var gift, mor og ikke havde i sinde at lave splid hverken i mit eget eller hans forhold.
    Men han takkede nej i første omgang til at ses og det blev ved det. Alligevel holdt vi kontakten – i starten kun en gang imellem hvor vi delte en musikvideo m.m. med hinanden og et par kommentar, men som tiden gik blev vi mere og mere fortrolige med hinanden og tog hul på nogle af de uløste problematikker vi havde haft gemt på i de 13 år. 
    Flere gange gav han udtryk for at han var glad for,  at vi havde fået kontakten igen, at han havde savnet mig i alle de år og at han aldrig ville give slip eller miste mig igen. 
    På det tidspunkt lå jeg nu i skilsmisse og jeg følte at han var en hjælpende hånd på afstand og fik mig nemmere igennem mit følelsesmæssige kaos. Han fik mig til at smile og føle mig holdt af. 
    Langsomt begyndte jeg at stole på ham igen og jeg lagde hadet til ham bag mig og tilgav ham for det han havde gjort imod mig. Han havde blot fejlet, men hvem gjorde ikke det? 
    Jeg var overbevist om, at det var på grund af hans tidligere misbrug, at han havde været sådan overfor mig, men nu var vi begge afholdsmennesker og ældre og jeg følte virkelig at han forstod mig i modsætning til fx min ex mand. 
    Langsomt kom mine følelser tilbage for ham og selvom han stadigvæk var i fast forhold, opstod der igen sød musik imellem os og han lovede at han altid ville være der for mig –  hvertfald som ven. 
    En dag lagde jeg “kortene på bordet” og skrev til ham om mine drømme og at jeg havde det indtryk af at vi hørte sammen som “sjælevenner”
    Han reagerede ved at skrive en masse meget anmassende som fx at han havde altid elsket mig og jeg var hans sjæleven så han ville aldrig give slip på mig og vi skulle være sammen altid. 
    Han overøsede mig med søde beskeder og en masse kærligheds enojier, men til sidst  måtte jeg bede ham om at slappe lidt af fordi det blev meget kvælende.
    Han lovede mig det og vi snakkede mere løbende om vores hverdag, men han var charmerende og sød så jeg blev smigret af hans søde ord og den måde han fik mig til at føle mig særlig på.
    Jeg var dog stadigvæk opmærksom på at han var optaget og havde en kæreste, men jo mere trygge vi blev ved hinanden, jo mere havde jeg også lyst til at udvikle forholdet.
    Vi begyndte at flirte – først i det små,  men så mere og mere og jeg følte han var oprigtig interesseret i mig og ikke kun i min krop. Jeg var fanget af mine egne følelser og vi begyndte igen at snakke om at mødes. Dog havde jeg mine spekulationer om hvorvidt det ville ende med at han var sin kæreste utro, for jeg følte at kemien stadigvæk var der imellem os og fandt det foruroligende. Jeg ville jo ikke ødelægge noget imellem ham og hans kæreste.
    Han overbeviste mig alligevel om at han kun havde til hensigt at mødes for at give mig et stort kram og se mig i øjnene igen efter alle de år. Han forsikrede mig om at han ville holde sig i ro den dag vi sås og ikke ligge op til noget.
    Til sidst fandt vi en dato og han sagde han ville opdigte en historie til sin kæreste fordi han ikke ville såre hende, men han savnede også mig så nu måtte han bare se mig.
    Jeg følte mig tryg ved at han kom hjem til mig, for vi havde et helt år forinden fået talt ud og han havde undskyldt for sin tidligere opførelse.
    Han glædede sig til at se mig og vi havde da snakket om at hvis nu skæbnen ville det om vi så skulle give vores forhold en chance til. Jeg var overbevist. Jeg ville have en fremtid med ham og give ham de børn som han ikke kunne få med sin nuværende kæreste. Det var et brændende ønske han havde sagde han og jeg syntes det var synd, han ikke havde fået muligheden. 
    Da vi endelig mødes faldt vi hinanden om halsen og næsten græd af glæde over vi var kommet i mål.
    Han virkede utrolig nervøs og dirrede hvilke jeg faldt utrolig rørende. Aften forinden havde jeg gjort mig stor umage med at bage, fordi han sagde han elskede kage, og jeg blev da også lidt ked da han ikke rørte mit bagværk, men jeg slog det hen med at han simpelhen var for nervøs.
    Vi snakkede, krammede og endte desværre så med at have sex. Kemien imellem os var stærk og jeg følte mig suget hen til ham af en kraftig magnet. 
    Det var fantastisk at være sammen med ham igen og vi skiltes med den følelse at nu havde jeg næsten fået min mand tilbage efter alle de år og at nu var det bare et spørgsmål om tid før vi var sammen igen. 
    Efterfølgende skrev han dagligt godmorgen til mig og vi skrev løbende hver dag. Dog vidste jeg at han ikke kunne skrive frit pga sin nuværende kæreste men hende havde han sagt han ville gøre det forbi med, så selvom min dårlig samvittighed over at være sammen med en optaget mand var stor, så accepterede jeg alligevel situation 
    Vi sås igen efter 14 dage og havde igen sex. Jeg så det ikke som noget problem for vi havde jo skrevet og ringet sammen løbende så nu følte jeg at det fysiske imellem os også måtte komme. Han sagde han elskede mig hver dag og han aldrig ville miste mig igen. Vi gik ture sammen og han nød at gå arm i arm med mig sagde han og han lovede mig, at vi nok skulle finde ud af fremtiden sammen. 
    Alligevel prøvede jeg at få ham til at sige det til hans kæreste. Jeg ville ikke være den anden kvinde og hun fortjente ikke at blive holdt for nar af nogen af os. Men han berolige mig og sagde at han nok skulle få styr på det.
    Men efter anden gang vi var sammen fik jeg symptomer på, at jeg var gravid. Jeg gik panikangst og bad ham om at vælge imellem mig eller hans kæreste for hvis jeg var gravid måtte jeg vide hvilke side han præcis var på.
    Han blev gal fordi jeg pressede ham og vi kom op at skændes men han garanterede mig at hvis jeg var gravid, så ville han selvfølgelig smide alt hvad han havde i hænderne og komme ned til mig og være der for mig lige meget hvad. 
    Jeg stolede på ham og vi fortsatte vores affære et par gange i nu, selvom tilfældet var at jeg ikke var gravid. Han lyttede til mine frustrationer omkring vores forhold men bekræftede mig at han godt forstod jeg syntes det var hårdt at vente på ham, men at det var nødvendigt. Han undskyldte for de gange hvor han pludselig kunne være tavs en hel aften, fordi han havde været til aftenkaffe hos sine svigerforældre eller simpelthen var rullet om i stolen og faldet i søvn. 
    Men så en dag hørte jeg ikke mere fra ham mit på eftermiddagen.
    Vi havde skrevet normalt sammen og der havde intet været ud over den sædvanlige snak. Jeg blev urolig og skrev det til ham, men fik intet svar.
    Først om Aftenen skrev han “bomben sprang” og ikke mere.
    Jeg var ude af mig selv, jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre og lå søvnløs det meste af natten.
    Næste morgen havde han skrevet en kort besked om, at vi var blevet afsløret af hans kæreste og at vi burde snakke sammen. Ingen undskyldning for at have gjort mig nervøs aftenen forinden eller noget “godmorgen søde”  som han ellers plejede. 
    Jeg ringede til ham og han fortalte mig at han havde snakket med sin kæreste, som havde haft mistanken længe og hun havde nu givet ham et ultimatum om at han vælge mig eller hende. Han sagde, at han valgte hende og at det var forbi imellem os. Han brød nu kontakten selvom han havde lovet mig altid at være der for mig.
    Jeg var knust!
    Han sagde ikke meget og afsluttede samtalen med at jeg måtte “have det godt og passe på mig selv” Han indrømmede endda at have haft sex med hende aftenen i forvejen, da jeg var dybt bekymret for ham og troede det var sket det værste. 
    Det gav mig en klam fornemmelse indvendig, fordi han netop havde sagt, at han næsten nu ville føle at det var mig han var utro, hvis han var sammen med hende og han lovede at han ikke ville kunne have sex med hende, hvis han også havde sex med mig.
     Jeg var jo overbevist om, at han var min fremtid, at vi skulle bo sammen og have børn sammen med sådan gik det ikke. 
    Den kærlige side af ham var forsvundet og nu hvor der kun kolde ord tilbage. Han skrev senere at jeg altid ville stå i hans hjerte, men altid under hans nuværende kæreste og at han ikke havde tøvet med at vælge, da hun havde givet ham en chance mere. 
    Jeg krøb til korset og skrev min version af det hele til hans kæreste for at undgå at hun skulle tro, at jeg bare var en billig l…. som var ude på én ting. Hun havde krav på sandheden fra mig også følte jeg. 
    Hun skrev tilbage den efterfølgende dag, at hun satte pris på min ærlighed, men at jeg skulle holde mig langt væk nu og aldrig kontakte min ex kæreste igen. Han havde reddet hendes liv og hun havde reddet hans og det ville ingen nogensinde tage fra dem……  Ikke alene accepterede hun hans affære med mig, hun tog ham også i forsvar! 
    Jeg skrev, at han var fortid og vi sluttede den der.
    Jeg havde ikke mere at sige, men jeg er igen knust, forvirret og uforstående over hvordan jeg kunne lade det ske en gang til? Han påstod selv flere gange at han måtte være psykopat, når han havde behandlet mig sådan for 13 år siden, men jeg glattede det ud og sagde at han var for hård ved sig selv og at han ikke var psykopat. 
    Men ER han faktisk det når det kommer til stykket? 
    Jeg er så meget i tvivl og aner ikke hvad jeg skal tro om det hele eller om ham…. 

  10. Det er aldrig din skyld! Du er uheldigvis stødt ind i den type, jeg undgår så vidt muligt. Det er nemlig sådan, at når noget er for godt til at være sandt, passer det. Jeg har gjort det til en vane, at undgå de typer. Ok det er nok at gå over grænsen, men et benhårdt “forhør” har hjulpet mig. De kan være nok så søde, se godt ud osv. men den hopper jeg ikke på. Jeg har været turen igennem med en psykopat med fysisk og psykisk vold, og det var rigeligt.

    Fandt jeg ud af min chef gik over grænsen, fandt jeg mig et nyt job. Mit liv er for kort til den slags.

    Skriver en ukendt mand til mig på et af de sociale medier, stiller jeg konstant det samme spørgsmål, hvorfor mig? Bagefter får han en blank afvisning og bliver blokeret. Jeg er så gammel nu mentalt, mit liv er for kort til den slags. En mand får 3 chancer her., og jeg taler lige ud af posen. Fatter han ikke det, er det ud med en brag.

    Undskyld det lange svar, men møder med adskillige psykopater, har sørget for at mine antenner er ude hele tiden. Så længe du selv følger din mavefornemmelse er du på rette vej.

  11. Det er aldrig din skyld!!!!!!!!!!!!!!!!!

    Det tager bare lang tid før din egen dømmekraft er helt tilbage

    Du er eet rigtige sted – læs ALT du kan få fingre i som omhandler hverdagens psykos – det vil hjælpe dig

    Og vigtigst – du er ikke alene!

  12. Jeg er simpelthen bange for, at jeg har mødt en psykopat – og nu sidder jeg så her, fuldstændigt pillet fra hinanden, med et selvværd der kan lægge på et meget lille sted.

    Min historie kommer her:

    Jeg mødte ham på Tinder for et år siden. Jeg mindes ikke at have ’liket’ ham, og jeg synes at hans tilnærmelser var platte og klichéagtige. Men der var et eller andet over ham, som jeg ikke kunne slippe – han var skiftevis meget interesseret i mig, og trak sig så ligeså hurtigt væk igen. Han foregav at være en meget ’travl og vigtig mand’ – han er jo advokatfuldmægtig, og arbejder for det fineste firma i byen. Den første gang vi mødtes, faldt jeg dog fuldstændigt for hans charme. Ham skulle jeg giftes med! Han var veltalende, intelligent, charmerende, nem at tale med, komplimenterede mig, men prøvede en tand for hårdt på, at få mig med i seng. Det skete derfor ikke. Det jeg især husker, er hans brune dybe øjne, der meget intenst bare stirrede på mig. De flakkede aldrig, eller viste tegn på usikkerhed. De borrede sig bare ind i mine, på en meget skræmmende og så alligevel en form for beroligende måde.

    Efter den første gang vi sås, begyndte jeg ligeså stille at få en underlig mavefornemmelse omkring ham. Jeg havde mest af alt bare lyst til at løbe væk. Men jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad dette skyldtes.

    Lige så hurtigt som jeg blev interesseret i ham, lige så hurtigt begyndte mine advarselslygter at blinke. Jeg var ikke længere interesseret i ham, og jeg bad ham om at holde sig væk. Han blev endnu mere ivrig efter at være sammen med mig, og komplimenterne og meget lange velformulerede beskeder omkring hans følelser for mig, tiltog. Han købte en dyr bil, så det var nemmere for ham at besøge mig. Jeg mindes, at jeg fortalte en veninde, at jeg ikke længere vidste om hans tilnærmelser begyndte at ligne noget nær stalking, eller om det bare var super romantisk. Efter at jeg gentagne gange havde droppet ham – og hans stædighed forværret, blev jeg pludseligt forelsket i ham. Han var jo alt det, jeg havde drømt om!

    Vi blev kærester, og tog på ferie sammen. Jeg havde konstant en fornemmelse af, at han var for god til at være sand. Han sagde alle de rigtige ting – men jeg kunne aldrig mærke hans følelser, når han fortalte om dem. Det kunne lige så godt have været en væg, der fortalte mig, at den elskede mig. Jeg tog ham også i at lyve for mig. Mange gange. Fra fuldstændigt ligegyldige ting, til mere væsentlige.

    Han foreslog, at jeg flyttede ind hos ham til jul – jeg flyttede derfor fra min hjemby, og ind i hans ejerlejlighed. På trods af at jeg fik 5000 på en SU udbetalt, og han fik noget nær 25.000 udbetalt, skulle alt deles op. 50/50. Han var meget opmærksom på, at hver en krone blev opgjort.

    Som månederne gik, begyndte jeg at blive mere og mere deprimeret. Og jeg ved ikke hvorfor. Jeg har haft en til tider hård barndom, og når jeg blev usikker eller oprørt, var han hurtig til at fortælle mig, at det skyldtes min barndom. Jeg syntes derfor mere og mere at min barndom har været helt forfærdelig, og jeg begyndte lige så stille at skabe et had til begge mine forældre. Jeg begyndte at føle mig uduelig, omsorgssvigtet, forkert, og fortabt – hvordan skulle jeg kunne skabe en god familie, når min familie selv har været så forfærdelig? Han fortalte mig ofte, at jeg har været omsorgssvigtet, har brug for psykolog hjælp, osv..

    En dag før påsken, kom vi op at skændtes. Han havde i en periode haft rejsningsproblemer, hvilket gav nogle gnidninger i mellem os. Dagen efter kom jeg hjem fra arbejde, og så ham slette en samtale på hans telefon. Efter lang tids benægtelse og løgne, indrømmede han at en pige havde haft kontaktet ham, og at han ’var kommet til at flirte med hende’. Dvs. at han havde fortalt hende, hvor hyggeligt det ville være, hvis hun lå på sofaen sammen med ham. Han undskyldte det med, at han følte sig så uduelig pga. rejsningsproblemerne, og at han derfor havde brug for bekræftelse.

    Jeg havde rigtig svært ved at tilgive dette, da han igennem vores forhold allerede havde løjet en del. Men han forsikrede mig om, at der ikke var flere hemmeligheder, og jeg tilgav ham. Han foreslog at jeg fik alle hans koder til facebook, snapchat, osv., og jeg begyndte at stole på ham igen.

    Og jeg gjorde virkelig alt for, at han skulle være glad. Jeg har altid gjort meget for at vise ham min kærlighed i form af omsorg, betænksomhed, gaver, sex osv.

    Jeg kunne dog herefter slet ikke overskue min hverdag længere, fik det bare værre med mig selv, og jeg fik derfor en lægeerklæring så jeg kunne holde orlov på mit studie. Jeg læste til sygeplejerske, et studie som jeg var glad for, men som jeg begyndte at hade. Nok mest fordi, at han et eller andet sted så det som en ’nem uddannelse’ med dårlig løn. Det smittede af på mig.

    Tiden gik, og jeg begyndte at gå til psykolog. Jeg fik det langsomt bedre, og vi besluttede os for at købe en tur til Thailand til sommer. Han var så overvældende god ved mig. Holdt suprise party for mig på min fødselsdag, charmerede alle omkring mig, og alle elskede ham. Men jeg havde stadig, helt inderst inde, en underlig fornemmelse omkring ham.

    For to uger siden, opdager jeg en besked fra en pige på min facebook: ”Hej. Jeg synes bare at du skal vide, at din kæreste skriver til mig over snapchat.” Hun havde også forsøgt at ringe to gange.

    Beskeden var røget ind under ’andet’ i min indbakke, og jeg har derfor ikke set den. Hun har derfor kontaktet min far, og har sendt ham screenshots af min kærestes grænseoverskridene tilnærmelser til hende. I beskederne skriver han følgende: ”Hej! Jeg fandt dig på facebook, og du ser jo overdrevent dejlig ud! Jeg tror virkelig at det her kunne blive så godt, hvis du bare giver mig en chance – jeg bor med min kæreste, så det er lidt svært at skrive lige nu, men jeg skriver i morgen når jeg er på kontoret. Jeg vil gerne holde min anonym, men hvis vi to gerne vil ses en dag, skal du naturligvis nok få mit navn og det. ”

    Det viser sig så, at min kæreste har en falsk facebook profil, hvorfra han har kontaktet i mellem 200 – 300 piger. Her har han så fundet pigens snapchat brugernavn. Det viser sig også, at han har haft en falsk snapchat konto, hvorfra han har haft yderligere kontakt til de mange mange piger han har fundet på facebook. Disse falske profiler har han haft siden siden jeg flyttede ind hos ham. Og han har især spillet ‘jeg-er-advokat-kortet’.

    Min far ringer ham efterfølgende op, hvor min kæreste er dybt ulykkelig. Han lover aldrig at gøre ting som dette igen, og at han vil slette alt. Min far indvilger derfor i, at skåne mig, og ikke fortælle mig noget. Det viser sig dog, at min kæreste går direkte ned på hans kontor, og skriver videre med alle pigerne. Fuldstændigt kynisk.

    Det hele ender med, at jeg flytter hjem til min far i en periode. Min kæreste er ked af det, men det undrer mig, at han ikke er mere ked af det. Jeg forsøger dog at tilgive ham, og vi er efterfølgende sammen i to uger. Her tager jeg ham i endnu flere løgne, og det viser sig, at han også har kontaktet en pige jeg tilmed kender. Til det siger han, at han fandt det frækt at det var så tæt på mig. Han har fortalt hende at han er kærester med mig, og han siger selv, at når hun gerne vil skrive med ham selvom at hun ved at han er min kæreste, så føler han sig ekstra attraktiv.

    Så alt i alt, har han altså haft falske/ anonyme profiler på nettet og kontakt til 2-300 piger igennem næsten hele vores forhold, han har udvekslet billeder, sexchattet, (nogle gange også når jeg har været på toilet..), skrevet direkte at han gerne vil have en affære med dem, tilbudt dem penge, talt i telefon med dem når jeg har været på arbejde, osv…

    Endvidere finder jeg også ud af, at han også har haft en profil på dating.dk. Derinde skrev han at han var i et forhold, men søger noget mere. Og at han søger den helt igennem fantastiske pige.

    Alt dette, har fået mig til at gå fra ham. Jeg har aflyst vores tur til Thailand som vi skulle have været afsted på om to dage, og jeg flytter ud i morgen.

    Jeg er fuldstændigt i chok over hvilken drejning mit liv har taget.

    Og alt i mens, er han bare gået videre i sit liv, som om intet er hændt. Han viser overhovedet intet tegn på at han er oprigtigt ked af det, ja jeg har faktisk ikke rigtigt hørt noget fra ham. Han er dog sur over, at jeg tog den endelige beslutning over SMS. Men dette skyldes, at han i den seneste periode har haft en meget kort lunte, og han farrer hurtigt op. Jeg turde simpelthen ikke at fortælle ham ansigt til ansigt at det var slut, og at jeg vil aflyse vores ferie. Han har aldrig slået mig, så jeg ved ikke hvad dette skyldes.

    Og stadig sidder jeg bare tilbage og føler at det hele er min egen skyld.

  13. Jeg var udsat for en ! Han opnåede at få mig fyret efter 33 år , andre var han osse efter, vi havde svage chefer der ikke turde at gå mod ham , han truede dem med øer tæver og sagsanlæg , (3 chefer) ca 68 kollegaer . Jeg tænker stadig på det selvom jeg stoppede i 2008.
    Det var hæsligt ! ! hans opførelse på arbejdspladsen er under al kritik, han er der stadig ! ! ! Dirigenterne var måløse men ville ikke gøre noget , de var afhængig af at de skulle jo gerne komme igen , men mange takkede nej ! ! Ingen hjælp fra tillids mænd , de var alle bange for ham og dem der ikke var bange for ham ,vendte den anden side til , eller så væk ! !
    Har stadig mareridt om de 8 sidste år!

    • Kære Ernst
      Din beskrivelse har jeg desværre hørt før. Det, at psykopater ikke har samvittighed, og at de føler sig berettiget til at opføre sig, som de vil, er en hård nød at knække. De fleste af os indordner os, eller vi flytter os, så snart vi kan se vores snit til det. At have en magtposition er også noget mange psykopater er gode til at skaffe sig, og de er også gode til at holde fast på den – nogle gange koste, hvad det vil.
      Det er en kedelig historie, at du skulle miste dit job. Det positive er vel kun, at du så i det mindste slipper for den belastning og den stress, det er, at arbejde sammen med en psykopat. For den kan være invaliderende, hvilket den vel også har været, siden du stadig har mareridt. Håber alt det bedste for dig, og at du finder noget at beskæftige dig med, der gør dig glad og tilfreds. Og at du får hjælp til at finde ro og glæde igen.
      Kram fra Dorte

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.