Radioprogram i DR P1 om hvordan man tackler en psykopat.

Jeg deltog som ekspert sammen med psykiater og forfatter Henrik Day Poulsen i programmet “Kejser” på P1 med titlen “Sådan tackler du en psykopat” Udsendelsen har fået meget ros som både saglig og vedkommende.

Indeholder både definitioner, adfærdsbeskrivelser og lidt af min historie. Og så er der lyttere, der ringer ind med spørgsmål – fantastiske mennesker.

Sådan tackler du en psykopat

Radioprogram

Hvis du har lyst til at høre radioprogrammet “Kejser” fra P1, hvor jeg og psykiater Henrik Day Poulsen taler om hverdags-psykopater, så ligger det nu på nettet.

Det blev bragt direkte onsdag, den 30. august 2017.

 

Nogle af reaktionerne på programmet:

  • Så fantastisk Har sat så mange tanker igang hos mig og forstår pludselig hvad min barndom har bestået af
  • Super udsendelse. Vil varmt anbefale den
  • Du er fantastisk Dorte – spot on med det relevante. Hør det og helt til ende – Et mesterligt indslag med hovedet på sømmet” DU er vores talerør. Tak
  • Kære Dorte, Jeg har lige hørt dig på P1. Jeg synes bare du fortjener et kæmpe klap på skulderen for at redde dig selv fra at blive et afstumpet menneske. Kæmpe respekt.
  • Der var en rigtig god udsendelse på P 1 så hør den…
  • Spændende program .. gav en masse eftertanker
  • Jeg vil anbefale alle at bruge en time af sit liv på at lytte til denne radioudsendelse.
  • Timen føles som 5 min. ca. og meget berigende, hvis du er det mindste i tvivl om, om du er i nærheden af en psykopat
  • Jeg har lyttet – super godt! Skræmmende godt…
  • Hold op du er sej Dorte. . Stor respekt til dig og din målrettet selvudvikling
  • Super radio udsendelse jeg blev en del klogere

Journalisterne var spændt på, om der var nogle, der ville ringe ind med spørgsmål, da det jo er et tabuemne. De havde nærmest telefonstorm fra lyttere, der ville spørge og kommentere. ?

Hør det her: http://www.dr.dk/radio/p1/kejser/kejser-2017-08-30

 

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen.

Jeg underviser i, hvad der sker med os, når vi er i nærkontakt med en hverdagspsykopat. Og ikke mindst i, hvordan vi tager vores liv tilbage.

Jeg har selv haft hverdagspsykopater i både min familie og i parforhold, og jeg har uddannet mig intensivt gennem 30 år for at ryste traumerne, stressen, skammen og de manglende livsevner af mig. Nu giver jeg min viden og erfaring videre til alle jer andre, der har prøvet det samme som mig – og som også gerne vil have det gode liv, jeg har i dag.

Ét svar til “Radioprogram P1: Sådan tackler du en psykopat”

  1. Hej Alexa og mange tak for det du deler,det er meget brugbart. Jeg har lige kommenteret på Youtube,men der er nok større sandsynlighed for at du ser det her.
    Jeg har mødt mange mennesker med disse træk,min mor,min eksmand igennem 29 år og desværre også min søn på 26 år,hvilket nok er det, som er virkeligt svært for mig,at må erkende.
    Det bliver tiltagende værre med min søn,han er stresset,lærer overhovedet ikke af sine fejl og alt det bliver læsset af på mig…det er jo umenneskeligt hårdt og har nu bevirket at jeg har bedt ham om at holde sig væk,plus at jeg har blokeret hans og min svigerdatter numre.
    Han har altid været et meget sårbart og sensitivt barn,jeg har altid forsøgt at få hjælp til at tackle dette og vendt vrangen ud på mig selv,i håbet om at det hjalp ham. Han gik ud af skolen i 7,mødte ligesindede og begyndte begyndte at ryge hash og det der var værre . Idag kan han ikke tåle nogen former for stoffer,i stedet drukner han sig nu i øl flere gange om ugen,han er i skåne job,er lige blevet far ( kommunen er inde over) jeg har måtte indberette dem 2 gange og den sidste gang viste kommunen dem hvad jeg havde skrevet ,så blev han selvfølgelig vred….det troede jeg faktisk ikke at de måtte.
    Jeg har nu forsøgt at hjælpe og komme med forslag (mange forslag og mange forsøg)til hvordan han kunne få det bedre,men han vil intet,kun brokke sig og svine alle andre til.
    Jeg har indtil for et års tid siden,faktisk aldrig sagt ham imod. Det er jeg så begyndt på og det kan han sikkert ikke helt fatte. Jeg har simpelthen ikke orket de kampe det kræver,at stå på min eget ret og have lov at have mine egne meninger,det har jeg jo aldrig måtte,men det gør jeg nu og det er noget hele familien har endog meget svært ved at være i….
    Lige før jul sendte jeg et brev til mine forældre,hvor i jeg i meget pæne vendinger fortalte dem,hvordan jeg havde haft det hele mit liv,hvor bange jeg og mange andre var for især min mor,hvad det havde gjort ved mig ,at jeg blev mobbet i skolen,men Intet sagde og sidst  men absolut ikke mindst,at jeg er blevet seksuelt misbrugt af min fætter,min mors elskede gudsøn,fra jeg var ca 7-11 år. Jeg har ikke set eller talt med hele min familie i tre et halvt år,da de tog min eks parti ,da jeg med politiets hjælp smed ham ud,min yngste datter har jeg heller ikke set i snart 2 år og min ældste datter har nu også valgt at slå hånden af mig.

    Min mor blev selvfølgelig rystet over hvad jeg skrev og for første gang nogensinde,skrev hun noget pænt og empatisk til mig. Hun skrev at hun var ked af at hun havde ødelagt mit liv,at hun kunne genkende meget af det jeg skrev,at hun og min far ikke selv havde haft de bedste opvækst betingelser og at hun meget gerne ville mødes med mig,så vi kunne få talt sammen. Jeg tænkte at det måtte være for godt til,at være sandt…..det var det så også.
    For 3 timer senere fik jeg en SMS,hvor hun tivlede på om jeg nu talte sandt og hvis jeg mente hvad jeg skrev,at så skulle jeg gå til myndighederne,eller til min fætter.
    Som jeg skrev i brevet til mine forældre,ønsker jeg ikke hævn,eller andet. Jeg har tilgivet min fætter,han var selv et forsømt barn,som jævnligt fik tæsk af hans far,både ryggen flænset og armen brækket osv,som jeg skrev synes jeg,at han har udstået sin straf. I dag er han alkoholiker,så jeg vil intet gøre.
    Det eneste formål jeg skrev brevet ,som har ligget i min skuffe i mange år var,at få min hemmelighed ud af mig,at slippe en masse skyld og skam og måske et lille håb om,at mine forældre så bedre kunne forstå hvorfor jeg har været og gjort som jeg har i alle  de år. At jeg siden teenage årene har været udadreagerende,smidt med ting,smadret mit hjem,skåret i mig selv og forsøgt selvmord. 
    Men der var igen ingen forståelse og der kommer aldrig en forståelse for alt handler om min mor og anden juledag fik jeg en SMS,hvor min mor ,som hun skrev,på kraftige udfordringer fra Bente(min moster,som min mor ellers ikke bryder sig om)og resten af familien,altså mine søskende ,vil vi bede dig om ikke at kontakte os mere ,da vi ikke kan mere…
    Tak for kaffe,de kan ikke mere…nej sandheden er i den grad ilde hørt!!!
    Det har hjulpet meget at sende det brev,det er som om at jeg kan trække vejret mere frit,at jeg har rette mig op,at jeg ved at jeg har ligeså meget ret til at være er,som alle andre.
    Det er dog ubeskriveligt hårdt at blive udråbt som skurken,at blive negligeret og frosset ude. Det kan ikke beskrives,det skal opleves og det ønsker jeg ikke for min værste fjende…..
    Desværre er det helt vildt svært at få hjælp til at bearbejde noget som helst nogen steder.
    Jeg undskylder at det blev så langt,men jeg synes at du udstråler noget fint og tillidsfuldt. Mange tak for det?

    Venlig hilsen Jeanette Estdahl

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.