Du må aldrig undervurdere skaderne af at være i nærheden af en hverdagspsykopat. Den grad af nedbrydning, psykisk vold, manipulation samt usynlig grænseoverskridende adfærd – det tager alle skade af.

Jo tættere på, du er, og jo længere tid, du har været i det, jo flere skader har du fået, og jo længere tid tager det for dig at komme over det.

Der er ingen undtagelser. Du er et menneske, og derfor reagerer du som et menneske, og får sår som et menneske.

Vi tager skade af hverdagspsykopater

Vi tager skade af hverdagspsykopaterHar vi været i nærkontakt med en hverdagspsykopat, så har vi nogle fællestræk i form af vores skader og traumer. Nogle af os har mange af dem, og nogle af os har en del af dem. Men ingen af os er sluppet uden skader.

Vi har været i nærheden af personer, hvis blotte tilstedeværelse skaber stress i alle omkring dem. Jo tættere, vi har været på dem, jo mere stress har vi fået. Jo længere tid vi har været i nærheden af dem, jo mere stress har vi fået. Den totale mængde af stress er afgørende for, hvordan vi fungerer i dag.

Vi har alle fået stress, nogle af os har fået posttraumatisk stress syndrom, og de fleste af os har fået traumer af forskellig art med i bagagen.

 

Ah, det er ikke så slemt i mit tilfælde

Den sætning hører jeg så tit. Og vi fungerer jo. Mange af os har jo på overfladen et helt almindeligt, velfungerende liv med parforhold, familie, børn og job. Så kan det da ikke være så slemt.

Og rigtigt mange mener, at netop deres hverdagspsykopat ikke er så slem. Han/hun har måske lidt narcissistiske træk. Eller har haft en hård barndom. Eller en forfærdelig eks. Eller drikker lidt for meget. Men han/hun er jo også flink, charmerende, hjælpsom, generøs, initiativrig og så videre. Det er jo nok ikke så slemt.

I mine grupper og til mine foredrag, hører jeg ofte sætninger som:

  • Jeg er ikke så hårdt ramt, som andre.
  • Sikke nogle forfærdelige historier, de andre har. Min historie er slet ikke så slem.
  • Jeg har haft en fin barndom, jeg har bare været uheldig.
  • Jeg tror, at “min” er i den milde ende.
  • Jeg har styr på det, jeg sætter grænser.
  • Jeg er ikke et offer! Jeg kæmper nemlig imod.
  • Jeg har ingen problemer, jeg vil bare gerne vide, hvordan jeg kan hjælpe ham/hende.
  • Men han/hun har jo aldrig slået mig…

Mit svar er hver gang det samme: Du må aldrig undervurdere skaderne af at være i nærheden af en hverdagspsykopat. Den grad af nedbrydning, psykisk vold, manipulation samt usynlig grænseoverskridende adfærd – det tager alle skade af.

Og igen. Jo tættere på, du er, og jo længere tid, du har været i det, jo flere skader har du fået, og jo længere tid tager det for dig at komme over det.

Der er ingen undtagelser. Du er et menneske, og derfor reagerer du som et menneske, og får sår som et menneske.

 

Meget slemt eller ekstremt slemt

Det er klart, at de af os, der har haft hverdagspsykopater både i barndommen og i parforhold, vi har nogle seriøse problemer.

Men har du “kun” haft dem i barndommen og har valgt en sund partner og sunde venner, så har du stadig sår fra barndommen.

Har du “kun” haft dem i parforhold, men har haft en ok barndom, så har du været udsat for en seriøs tur i en tørretumbler, og har derfor fået en hel del skader.

Når vi har med hverdagspsykopater at gøre, så kan virkningerne aldrig gå sporløst hen over os. Og graden af skader er langt forbi “Slemt”.
Vi er i kategorierne “Meget slemt” eller “Ekstremt slemt”.

Ingen af os falder under kategorien “Ikke så slemt”. Ingen!

 

Radar hverdagspsykopat narcissistAlarmsystemet

Når vi er i nærkontakt med en hverdagspsykopat – eller er i processen med at få dem ud af vores liv, så kan det være svært at mærke, hvor belastede vi er. Hvor stressede og nedbrudte vi egentligt er.

Vi er i overlevelsestilstand. Vi har ikke tid til at mærke efter. Vi har ikke tid til andet end at forsøge at forudse hverdagspsykopatens næste træk, og regne ud hvordan vi skal reagere på det.

Vores kroppe er pumpet fulde af stresshormoner. Cortisol, adrenalin, noradrenalin med mere. Disse hormoner er der, fordi vi er i kamp. Vi er i konstant alarmberedskab, og når vi som menneske er i alarmberedskab, så hjælper kroppen os med en masse stoffer, så vi er i stand til at kæmpe eller flygte.

Vores kroppe gør det helt naturligt. Men dette kampberedskab er designet til at vare i kortvarige perioder, når vi er i fare. Når vi træder ud på kørebanen og er ved at blive kørt over en bil. Når der er nogen, der følger efter dig en mørk aften. Når et familiemedlem eller dit barn kommer ud for en ulykke, og du endnu ikke ved, om han/hun er ok.

Hverdagspsykopaternes adfærd er så uforudsigelig, så negativ, så foruroligende, så skiftende, at vores kroppe automatisk går i alarmberedskab, når vi er i en relation til en af dem.

Og har vi haft en langvarig relation til en hverdagspsykopat, så kan denne tilstand i kroppen blive kronisk. Så kører disse hormoner rundt i vores krop konstant, og forhindrer en masse andre funktioner i at fungere optimalt.

Vores krop restituerer, når vi slapper af, men vi slapper aldrig af, når vi har med hverdagspsykopater at gøre. Ikke engang når vi er væk fra dem, eller når vi sover. Vi vænner os bare til at være i alarmberedskab, og vi tror, at stress er det normale. Så vi tror, at det jo nok ikke er så slemt.

 

Når vi bryder sammen

Mange af er så vant til at være i alarmberedskab, at vi kan klare det umenneskelige uden at bryde sammen. Vi har ikke rigtigt noget alternativ.

Vi tager skade af hverdagspsykopaterVi er i en tilstand, hvor vi er overbevist om, at verden stort set kun hænger sammen på grund af vores indsats. Hvis ikke vi klarer hjemmet, hverdagspsykopaten, børnene, familien, vennerne eller jobbet, så falder det hele sammen. En katastrofe indtræffer. Som vi jo er de eneste til at tage os af. Så hellere gøre endnu en kraftanstrengelse, redde det hele, og håbe at vi kan puste ud senere.

Vi bilder os ind, at vi er nødt til at reagere på hverdagspsykopatens påfund. På dramaerne, på provokationerne, på raseriet, på jalousien, på konflikterne, på humørsvingningerne, på forsvindingsnumrene, på de evige krav om opmærksomhed.

De fleste af os er nødt til nærmest at falde om for at opdage, at vi har overbelastet os selv. Bryde sammen på grund af udbrændthed. Få et hjerteanfald eller en anden fysisk sygdom, der kræver, at vi vender fokus til os selv. Og alligevel rejser vi os op og fortsætter – lang tid før det er forsvarligt.

Vi er ofte hurtigt tilbage i alarmberedskabet, stressen og den evige reaktion på alle de bolde hverdagspsykopaten kaster op i luften, og som han/hun forventer, at du griber.

Når vi så med en sidste overmenneskelig kraftanstrengelse får vristet os fri. Når vi flytter, indsender skilsmissebegæring, flygter på krisecenter eller ind hos en ven. Eller nægter at stå model til familiens dysfunktion mere. Eller når vi har kæmpet en brav kamp i vores forfærdelige skilsmissesystem om bopæl, samvær, økonomi og meget mere. Og der endelig er faldet dom.

stress hverdags psykopat narcissistLige der, når der er ro i vores liv. Der falder vi sammen som karklude. Der siger vores krop stop. Når niveauet af stresshormoner og alarmberedskab falder bare lidt, så sukker vores krop dybt, og hvisker: “Endelig! Nu kan jeg restituere og forsøge at reparere det, der er brudt ned og slidt ved at være i en konstant overlevelsestilstand i alt for mange år.”

Og vi forstå ikke noget som helst. Vi tror, at nu får vi ro, nu er det overstået, nu skal der leves et nyt liv. Med fokus på børn, venner, arbejde, familien (den sunde del af den). Nu kan vi begynde at efteruddanne os, genoptage vores hobbyer, finde nye interesser – og leve livet.

I stedet ligger vi i fosterstilling i et hjørne, og der bliver vi liggende, lige indtil kroppen synes, at vi er restitueret. Og det kan tage måneder, og det kan ofte tage år. Læs eventuelt artiklen “Hvor lang tid tager det at komme sig efter en hverdagspsykopat?”

 

Alvorlige skader

De skader, vi får af nærkontakt med en hverdagspsykopat, er alvorlige skader. De heler ikke i løbet af en ferie, eller et par måneders ro. Vi taler om seriøs langvarig stress, posttraumatisk stress, traumer og ofte fysiske skader på grund af følgesygdomme.

Forskningen viser blandt andet, at vi har omkring 25% større risiko for at få et hjerteanfald, når vi er udbrændte.

Mange af os har skader for livet. Vi bliver ikke raske, men vi kan lære at leve med skaderne.

Stress hverdags psykopat narcissistDet betyder blandt andet, at vi ikke kan det, vi gerne vil. Den konstante stress har sat sig på vores kognitive evner, så vi rent faktisk har fået en hjerneskade. Den har også lavet så meget skade i vores sarte biokemiske systemer, at vi ofte får hormonproblemer, stofskifteproblemer, tarmproblemer, vægtproblemer og meget andet.

Vi har ofte fået så alvorlige traumer, at vi døjer med depression, angst, spiseforstyrrelser og afhængigheder, og vi får en adfærd, der læner sig op af diverse psykiatriske diagnoser, som kontaktforstyrrelser, følelsesmæssige forstyrrelser, humørsvingninger og opmærksomhedsforstyrrelser.

I de værste tilfælde kommer vi til at dissociere (frakoble krop og følelser), bruge kognitiv dissonans (finde mening i de mest meningsløse mønstre) og lide af Stockholmsyndromet (tvangsmæssig afhængighed af en voldelig person).

Gentagelse: Vi tager skade af hverdagspsykopater.

 

Opfordring til dig

Dette er ikke for småbørn. Det er heller ikke for voksne mennesker.

Hvis du læser det her, og mener, du kan være i nærheden af en hverdagspsykopat, så beder jeg dig inderligt om at tage det alvorligt.

Selv om du ihærdigt fortæller dig selv, at så slemt er det ikke – så tænk over, hvad jeg har sagt, tænk over det også i fremtiden, når tingene bare bliver værre og værre (for det gør de), og du bliver mere og mere stresset og nedbrudt. Vend tilbage til det på det tidspunkt, hvis ikke du vil handle nu.

Tænk på, at for hver dag du bliver i et forhold til en hverdagspsykopat, for hver dag du holder kontakten til familiens hverdagspsykopat, arbejdspladsens hverdagspsykopat, din giftige ven eller veninde. For hver dag bliver du mere og mere syg – og der er desværre kun én til at redde dig og gøre dig rask igen.

Og det er dig selv. Det er også dig, der sidder tilbage med skaderne. Og det er resten af dit liv, vi taler om her.

 

Har du brug for hjælp?

Har du brug for mere viden om det, jeg har nævnt i denne artikel, eller har du brug for støtte til enten at komme fri eller komme videre efter en hverdagspsykopat, så kig på mit forløb (link): “Tag Dit Liv Tilbage”

 

Kærlig hilsen

Alexa 😊❤️

 

Kilder

Denne artikel er baseret på mange års erfaring og uddannelse og ikke mindst på tusindvis af samtaler med andre overlevere af hverdagspsykopater.
Derudover har jeg fundet viden og inspiration hos Christine Louis de Canonville og Pete Walker til denne artikel.

 

Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen til min side, hvor jeg skriver og taler om at være pårørende til en hverdagspsykopat, som er det udtryk, jeg bruger som en fællesbetegnelse for psykopater, narcissister, sociopater og lignende.

Jeg bruger min egen historie og den viden, jeg har tilegnet mig de sidste 30 år til at hjælpe andre, der har prøvet det samme som mig.

2 svar til “Vi tager skade af hverdagspsykopater”

  1. Hej Alexa, jeg var til dit foredrag og købte en tlfsamtale m dig for nogle år siden. Du sagde: “du skal bygge dig selv op!” Jeg forstod ikke rigtigt, hvad du mente. Men det satte noget igang. Mit fokus skiftede.

    Efterfølgende har jeg givet slip på at kæmpe for at fungere i et job og arbejder nu kun én dag om måneden. 

    Jeg kom ved et tilfælde med i et gratis selvudviklingsforløb under corona. Det har flyttet bjerge for mig. 

    Mit 15 år lange ægteskab har været så utroligt ødelæggende. Men nu har jeg fundet ud af, hvad du mente!
    Jeg er blevet ven med min indre stemme, jeg er ved at lære at sætte grænser og lære at meditere, så jeg kan få mit nervesystem bragt til ro. Det kommer så let op at køre!
    Jeg har spist antipsykotisk medicin i 12 år men er nu næsten trappet ud. Og så har jeg tabt 30 kg (medicin).

    Jeg drømmer om at få mine erfaringer ud. At have en stemme. At ikke al min læring bliver i mig. For jeg har måttet lære meget. Om mig selv og om andre. Jeg manglede selv i dén grad et sted at gå hen, før jeg omsider mødte din side. Jeg havde hverken kræfter eller penge at bruge af.

    Det absolut sværeste er at lære at nyde livet.
    Det er hver dag noget jeg aktivt forsøger at vælge til.

    Så tak for dit råd. Jeg betalte for dit råd, selvfølgelig. Men jeg er taknemmelig. Det startede en nødvendig proces hen imod mit nye liv version 2.0.

    Med venlig hilsen
    Lone

    • Kære Lone

      Tusind tak for dine pæne ord. De varmer.

      – og dejligt at det alligevel kunne få dig til at skifte fokus til dig selv. Det er jeg rigtigt glad for at høre.

      Og jeg håber, du fortsætter med opgaven: “at nyde livet” – den er livslang, vigtig og helt forrygende spændende.

      😊❤️ Kram Alexa

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.