Man har fået en afhængighed af dysfunktion, der er blevet kemisk – et træfsikkert valg af værdimæssige, elendige løsninger.
Man går tilbage til ham der slår, sørger for at aftaler altid er usikre, går åndsvagt bøvlet i seng. Somewhere, sometime.
Så man i hvert fald ikke står op udhvilet, men irritabel – og i hvert fald for sent. Skylde penge, hugge dem.
Læs mere
Ofte, når jeg gennemgår den adfærd, som hverdagspsykopaterne har, så kan jeg se forvirringen i øjnene på jer, der lytter.
Og så kommer det forsigtige spørgsmål: “Jamen jeg opfører mig jo også sådan en gang imellem. Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg ikke er hverdagspsykopat?”
Jeg har to svar på det spørgsmål. Et kort svar og et langt svar.
Det kan være meget angstprovokerende, når man indkaldes til møde med ”systemet” i en børnesag, for man aner som regel slet ikke, hvad man går ind til.
”Systemet” er et lukket land med sit helt eget sprog, og sine helt specielle spilleregler. Samtidig befinder man sig formentligt i en særlig sårbar situation, hvor alle sanser er aktiveret på én gang.
Læs mere