At være vokset op med en hverdagspsykopat som forælder er en speciel udfordring.
Mest fordi vi, som oplever det, ikke ved, at det er en udfordring. Vi ved ikke engang, at vores barndom ikke er normal, at vores forælder ikke behandler os som en forælder normalt gør.
Vi har aldrig prøvet andet – så hvordan skal vi vide andet?
Og når alle voksne omkring os heller ikke gør noget, eller siger noget – så lever vi i vores egen lille boble af omsorgsmæssige og følelsesmæssige svigt.
Det chok og den sorg det giver, når vi endelig opdager, at noget er galt, når endelig nogen fortæller os – eller vi selv opdager – at vi har været udsat for svigt, når det går op for os, at vores liv har været en teaterforestilling. Det er ubærligt. Og vi bliver fyldt med sorg, vrede og ikke mindst skam.
Skam over at tænke sådan om en forælder.
Skam over at vi ikke er loyale – som vi har lært at være.
Skam over at der må være noget galt med os, siden en forælder behandler os sådan.
Skam over ikke at være god nok.
Skam over at være sårbar, anderledes, et offer, nedbrudt – og så videre…
Det kræver sin kvinde eller mand, at komme sig over det chok – og så bagefter indse, at det betyder mange års følelsesmæssigt arbejde, før vi kommer fri og kan få vores liv tilbage.
Er du der i dit liv, at denne erkendelse står skræmmende foran dig?
VIL DU HAVE MERE VIDEN OM:
1 Hvordan hverdagspsykopaten har påvirket dig og dit liv.
2 Hvordan du selv som voksen typisk reagerer på den påvirkning.
3 Hvordan du gennemskuer og kortlægger dit eget mønster.
4 Hvordan du ændrer din kodning og får det liv, du gerne vil have.
Så start med at tilmelde dig dette foredrag:
Når forældre skader
Dette webforedrag tager dig gennem dybtgående og ofte oversete konsekvenser af at vokse op med en giftig forælder.
Du får min solide faglige viden kombineret med et stærkt personligt perspektiv, der skærer igennem nogle af de myter og fejlforståelser, vi som overlevere støder på i vores omgivelser.
Det er nødvendigt at kunne se klart på en opvækst, der netop ikke var klar og tryg, og derfor har påvirket vores følelsesliv samt vores psykiske og fysiske sundhed negativt.
Skriv en kommentar