En giftig barndom

Når vi er sluppet ud af en relation til en hverdagspsykopat, ånder vi lettet op, og tror, at vi bare kan gå videre i livet, som om intet var hændt.

Det kan vi ikke. Desværre. Vi bliver altid påvirket af en relation til en hverdagspsykopat. Graden af følelsesmæssig vold, manipulation, nedbrydelse og udviskning af vores personlige frihed er så dybtgående, at vi har fået  følelsesmæssige skader – ofte for resten af livet.

Vi fortjener et godt liv. Men det betyder, at vi skal tage ansvaret for at få behandlet og repareret alle de skader, vi overhovedet kan reparere. Både for vores egen skyld, men ikke mindst af hensyn til vores børn.

Vores børn bliver uskyldigt født ind i en familie, der ikke er sund. Måske er vi selv født ind i en familie, der ikke er sund.

Dine børn har brug for, at den eneste sunde rollemodel de har, er i så god stand som muligt. Ustresset, nærværende, sikker på sig selv og sin værdi, rolig og med viden til at gennemskue børnenes skader og blidt lede dem på rette vej i deres liv.

Den eneste sunde forælder i dine børns liv, det er dig.

Det er ikke vores skyld, at vi havner i usunde relationer – men det er vores ansvar at komme ud af dem og reparere skaderne, når vi opdager, hvad der foregår.

Og det er vores ansvar, at afbøde så mange skader, vi kan, så vores børn ikke havner i det samme mønster, som vi har været i.

Nogen skal lære dem det, og det bliver ikke den giftige forælder, der gør det. Og det bliver heller ikke vores samfunds systemer – der lige nu mangler basal viden om dette emne. 

Barndomstraumer og traumer efter hverdagspsykopaternes adfærd går ikke over af sig selv. Det bliver ikke lettere med tiden. 

Tværtimod. Traumer har det med at ødelægge resten af vores liv – og dermed også børnenes liv – hvis ikke vi får ryddet op i dem, og lært noget om, hvordan vi har sunde relationer.

Tro mig. Jeg har selv haft en barndom med hverdagspsykopater, og de har påvirket alt i mit liv negativt. Uddannelse, arbejde, parforhold, venskaber, mit psykiske velbefindende – alt. 

Vil du være den rollemodel, som et barn har brug for? Har du brug for hjælp og støtte til din proces?

 – så kom med på mit populære forløb Tag Dit Liv Tilbage.

Jeg åbner dørene for nye deltagere den 1. januar 2025. Du kan skrive dig op på maillisten, så du får besked, så snart, jeg sender mails ud om forløbet.

Dette er sagt af en tidligere deltager på forløbet: 

“Allerførst vil jeg lige sige endnu engang hvor taknemmelig jeg er for, at jeg startede på dit forløb. Det klæ’r mig så meget på i forhold til mine børn, og jeg kan hjælpe dem på en super god måde, fordi jeg har den viden fra dig med mig.”

Der ligger også masser af udtalelser fra andre deltagere lige her: https://kend-din-psykopat.dk/tag-dit-liv-tilbage/

 

Tag dit liv tilbage med Alexa Peary

 

 

Tilmeld dig webforedrag om afbryde med traumer fra giftige forældre.NÅR FORÆLDRE SKADER

Dette webforedrag tager dig gennem dybtgående og ofte oversete konsekvenser af at vokse op med en giftig forælder.

Du får min solide faglige viden kombineret med et stærkt personligt perspektiv, der skærer igennem nogle af de myter og fejlforståelser, vi som overlevere støder på i vores omgivelser.

Det er nødvendigt at kunne se klart på en opvækst, der netop ikke var klar og tryg, og derfor har påvirket vores følelsesliv samt vores psykiske og fysiske sundhed negativt.

Tilmeld dig webforedraget her

 

Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen.

Jeg underviser i, hvad der sker med os, når vi er i nærkontakt med en hverdagspsykopat. Og ikke mindst i, hvordan vi tager vores liv tilbage.

Jeg har selv haft hverdagspsykopater i både min familie og i parforhold, og jeg har uddannet mig intensivt gennem 30 år for at ryste traumerne, stressen, skammen og de manglende livsevner af mig. Nu giver jeg min viden og erfaring videre til alle jer andre, der har prøvet det samme som mig – og som også gerne vil have det gode liv, jeg har i dag.

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.