Jamen, jeg vil bare fikses!

Det kan da ikke passe, at der er noget i vores moderne samfund, som ikke kan fikses? Og helst hurtigt! Hvad har vi ellers eksperter til?

Gid det var så nemt. Specielt når vi taler om skader og traumer fra en relation med manipulation, nedbrydelse, kontrol og følelsesmæssig vold.

Men det er ikke nemt. Ikke alting kan repareres eller fikses. Specielt ikke sjælens sår – som er et mere poetisk ord for psykiske traumer.

Vi har alvorlige skader

Vores nervesystem har været på overarbejde. Vores krop har været stresset – og har ofte også måttet kæmpe med depression, angst og PTSD. 

Alt dette giver en biokemisk og følelsesmæssige suppe af gift, der nedbryder både vores krop og vores sind.

Mennesker, der har været udsat for krig, tortur, og alvorlige overgreb – der synes vi, det er helt forståeligt, at de skal have hjælp, og at de naturligt ofte har livslange skader. 

Så når vi siger: “Jamen, jeg vil bare fikses!” Så underkender vi alvoren af det, vi har været igennem, i det vi har været udsat for. Og at blive udsat for overgreb fra andre mennesker er alvorligt. Men overgreb fra vores egen familie og partnere er så ondt, at det er livsændrende.

Undervurder aldrig det, du har været igennem. Det er den sikre vej til at leve et liv i fortsat overlevelse – og ikke leve sit liv frit.

Vi har været i krig i vores eget hjem

Vi har også været i krig, vi har også været udsat for tortur, og vi har ofte været udsat for alvorlige overgreb. Vi har “blot” oplevet det i vores eget hjem, og bødlen har været et menneske, vi elskede – og som påstod, at han/hun elskede os.

Vi har ikke været ude for mere eller mindre tilfældige hændelser – vi blev angrebet i det mest sikre og trygge sted af alle: Vores eget hjem.

Så vi har de samme skader som veteraner, krigsfanger, torturofre og ofre for alle slags overgreb. Men jeg vil vove at påstå, at vores skader oftere er dybere og mere alvorlige.

Vi tager derudover også ofte selv ansvaret for, at vi er blevet behandlet råddent. For har vi ikke selv valgt det? Og kunne vi ikke bare gå? Det synes andre mennesker jo ofte – så måske ER det mig, der er noget galt med?

Det er ikke din skyld!

Nej, det er aldrig offerets eller overleverens skyld. Ikke i krig. Ikke i hjemmet. Ikke på arbejdspladsen.

Men vores dybe sår af at være ramt på de dybeste følelser et menneske kan have: kærlighed, tryghed, tillid, selvværd. Dem fikser man ikke bare på nogle dage – ofte tager det år at komme så langt, at ens liv bliver leveligt.

Det kræver også en indsats af dig – for det er dig, der skal gå igennem dit eget mørke for at rydde op og lukke lyset ind. 

Det er ikke retfærdigt. Til gengæld er det alt arbejdet værd.

Vil du uddannes i din egen situation, og få de redskaber, du har brug for til at komme helt fri og bygge dit liv op igen – og få et godt liv på dine præmisser?

Så tag med på mit forløb “Tag Dit Liv Tilbage”. Der får du den fulde afklaring i form af viden, netværk og redskaber.

Dette sagde en af de tidligere deltagere: “Men, kære Alexa… hold nu op, hvor har jeg indset meget…. det er en vild proces, hvor jeg er ved at lande. Nu er tiden kommet til at tage ansvaret for mig selv tilbage og lære at bruge min egen indre styrke. Det, du gør, er fantastisk. Så stor tak fra mig.”