Underkend aldrig den styrke det kræver at vende en rådden barndom til noget fornuftigt. Lad os klappe os selv på skulderen.

At vende en rådden barndom til noget fornuftigt

Når vi er opvokset med hverdagspsykopater, så er vi fra starten bagud på point.

Vi får ikke den basale uddannelse til livet, og den basale opvækst med kærlighed, anerkendelse og tryghed.

Jeg kunne godt læse bøger og blive dygtig til geografi og dansk, men jeg anede intet om, hvordan man var sammen med andre børn og voksne, hvordan man talte sammen, hvordan man tog hensyn, hvordan man sagde til og fra, og slet ikke noget om at satte grænser. Jeg vidste heller ikke det basale om at lave mad, gøre rent, børste tænder, økonomi og meget mere.

Jeg skjulte min uvidenhed og brugte alle mine kræfter på at gøre ligesom de andre.

 

Genopdragelse samtidig med udvikling

Midt i trediverne begyndte jeg af finde ud af, hvordan min barndom og ungdom reelt havde været, og at der var så meget, jeg ikke vidste noget om. 

Fra da af gik jeg i gang med at “genopdrage” mig selv. Jeg startede stort set forfra med at lære at være et menneske iblandt andre mennesker. Luge de mærkelige opfattelser og vaner fra, jeg havde fået som barn. Og bruge en masse tid på at finde ud af, hvad andre gjorde, hvorfor de gjorde det, og hvordan de gjorde det.

Den uddannelse tog lige så lang tid, som den ville have taget, hvis jeg havde gået igennem en bare tilnærmelsesvis normal barndom, så jeg brugte et par årtier på opgaven – samtidig med at jeg jo skulle leve mit liv.

Underkend aldrig den styrke det kræver at vende en rådden barndom til noget fornuftigt. Lad os klappe os selv på skulderen.

 

ER DU VOKSET OP SOM BARN AF EN HVERDAGSPSYKOPAT?

Voksent Barn af HverdagspsykopatSå check mit online videokursus om, hvordan du heler de skader, traumer og mærkelige adfærdsmønstre, som er resultatet af at have været barn af en uegnet forælder. Uanset om du er blevet kontrolleret eller ignoreret.

Du får viden og værktøjer til at bryde fri af disse mønstre – og til at opbygge et sundt og selvkærligt liv med sunde relationer.

Begynd rejsen mod en ny selvforståelse og varig heling – tryk her…

 

Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen.

Jeg underviser i, hvad der sker med os, når vi er i nærkontakt med en hverdagspsykopat. Og ikke mindst i, hvordan vi tager vores liv tilbage.

Jeg har selv haft hverdagspsykopater i både min familie og i parforhold, og jeg har uddannet mig intensivt gennem 30 år for at ryste traumerne, stressen, skammen og de manglende livsevner af mig. Nu giver jeg min viden og erfaring videre til alle jer andre, der har prøvet det samme som mig – og som også gerne vil have det gode liv, jeg har i dag.

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.