Er du familiemedlem eller ven til en, der er fanget i et parforhold til en hverdagspsykopat?
Har du et familiemedlem eller en ven, der er fanget i et parforhold til en hverdagspsykopat?
(Eller kald det en giftig person, hvis du foretrækker det udtryk.)
Har du ofte følt eller tænkt:
- At du ville ønske, du vidste, hvad du skulle gøre for at hjælpe
- At du simpelthen ikke forstår, at personen bliver i forholdet
- At du er bekymret for eventuelle børn i forholdet
- At du er bange for at blive lukket ude af personens liv
- At lige meget hvad du gør, så hjælper det ikke
- At din dybe bekymring for person er ved at ødelægge dit eget liv – og dine egne relationer
- At du er magtesløs
Vil du have mere viden om:
- Hvordan hverdagspsykopater påvirker de mennesker, der er tæt på?
- Hvorfor de mennesker ikke bare går?
- Hvilke muligheder du har for at hjælpe?
- Hvad der slet ikke hjælper?
- Hvordan du undgår at blive part i konflikterne?
- Hvordan du passer på ikke selv at gå ned med flaget?
Så kom med på denne workshop
Hvor du vil få den viden, du har brug for, om hvilken situation dit familiemedlem eller din ven reelt sidder i, og om hvordan du kan hjælpe og tale med vedkommende – uden at hun/han lukker i.
Du får et overblik over hvilke muligheder, du har – og om fordelene og ulemperne ved disse muligheder.
Og du får viden om, hvordan du undgår at blive en del af konflikterne og dramaerne.
Du får således viden og redskaber til, at du kan lægge din egen strategi for lige din relation.
Hvad får du i workshoppen?
Du vil få min viden, som jeg har samlet sammen og givet videre gennem mange år.
Viden om, hvordan det er at være den, der sidder fast, og hvilke overvejelser og prioriteringer denne forsøger at håndtere. Viden, du kan bruge til at tale med dit familiemedlem eller ven – og viden om, hvornår du kan gøre noget, og hvornår du ikke kan gøre noget.
Viden om, hvordan det påvirker menneskers psyke og deres evne til at tænke, at sidde fast i et giftigt forhold.
Viden om, hvordan du bedst kan være der for dit famiiemedlem eller din ven.
Viden om, hvordan du passer på dig selv, så du hverken bliver en del af det giftige spil eller går ned med stress på grund af dine bekymrnger og din frygt for, hvad der sker.
Hvor det er relevant, bruger jeg også min personlige viden fra både en opvækst i en familie, der stort set kun bestod af hverdagspsykopater, mine parforhold med den samme type giftige mennesker – og fra min egen kamp for at få det gode, ustressede, selvkærlige, frie og givende liv, jeg har i dag.
Du får svar på dine spørgsmål
En stor del af workshoppen går ud på, at jeg svarer på dine – og de andre deltageres – spørgsmål.
Jeg svarer på alle de spørgsmål, jeg overhovedet kan – og jeg tilpasser også mine oplæg efter de behov, du og de andre har, så I alle får viden og redskaber til at tackle lige netop jeres udfordringer.
Der er derfor en meget høj grad af personlig rådgivning i workshoppen.
Hvem er workshoppen for?
Alle, der er pårørende til et familiemedlem eller en ven, der er fanget i et giftigt parforhold – og som har brug for viden om, hvad du kan gøre, hvad du ikke kan gøre – og hvordan du selv får et liv midt i alle dramaerne og bekymringerne.
Hvis det er relationen mellem et barn og en giftig forælder, du er bekymret for – så er workshoppen om at hjælpe et barn mere egnet. Læs om denne workshop lige her.
Det siger andre
“Du evner det vanskelige at komme med mange faktuelle informationer som du omsætter til praktiske eksempler fra dit eget liv eller til de fortællinger som vi kursusdeltagere løbende er kommet med.”
“Alexa er ikke alene yderst kompetent inden for teorien på sit område, men hun har også den personlige erfaring, som hun sætter i spil på en virkelig konstruktiv måde. Sammen med hendes høje grad af empati, føler jeg mig altid accepteret og favnet og mødt. Jeg giver Alexa min varmeste anbefaling.”
“Alexa er fantastisk til at dele hendes ENORME viden. Jeg har ikke fortrudt ét sekund, tværtimod et kæmpe tak.”
“Kan SÅ varmt anbefales. Alexa er fantastisk. Hun er en UVURDERLIG hjælp på den svære vej. 👌❤️”
Hvordan foregår workshoppen?
Vi mødes live over internettet en gang om ugen i 3 uger. Hver gang i cirka 1,5 time. Måske lidt længere, hvis der er mange spørgsmål.
Først holder jeg et live oplæg om ugens emne på cirka 45 minutter, og derefter svarer jeg på spørgsmål i 45 minutter.
Det foregår over Zoom og i et webinarformat, der er sat op på forhånd, så du er helt anonym. Ingen andre end jeg kan se, at du deltager, og ingen af de andre deltagere kan se dine spørgsmål. Der er ingen kameraer tændt – udover mit – og du kan sidde trygt og i fred og ro i din egen sofa og slappe af med en kop kaffe eller te.
Du stiller dine spørgsmål skriftligt direkte på mødet. Jeg læser spørgsmålene højt og svarer på dem direkte.
Det hele bliver optaget, og du vil få adgang til både videoen og lydfilen af workshoppen efter hver gang.
Det tekniske
Du kan bruge din computer eller din telefon eller tablet.
Du skal have en hæderlig internetforbindelse, og du skal kunne bruge Zoom. Jeg kan ikke tilbyde teknisk bistand, så det er en god ide at prøve det af inden, hvis du bruger Zoom for første gang.
Jeg sender dig invitationer til møderne via mail, og du får efter det første møde adgang til en platform, hvor optagelserne bliver lagt ind.
Du er helt anonym alle steder.
Hvad vil du få ud af workshoppen?
Jeg tager dig i hånden, og fører dig igennem en vel planlagt og tilrettelagt rejse.
Du behøver ikke at gøre andet end at tilmelde dig og lade mig føre dig igennem alt det, du har brug for at vide, og alt det du har brug for at tage stilling til, så du kan koncentrere dig om dig selv, og det du kan genkende fra lige din situation og dine relationer.
Og du kan brug den viden helt som den passer bedst til dig og dine relationer. Og du kan spørge om hvad som helst inden for emnet.
Er i flere pårørende, der gerne vil sammen på workshoppen?
Du kan tilkøbe flere pladser til 500 kr. pr plads.
I skal bare være pårørende til den samme person.
Så får I alle hver jeres link til møderne, hver jeres link til det optagede materiale, og I kan alle stille spørgsmål til møderne – ud fra hver jeres situation og relation med den person, I er bekymret for.
På tilmeldingslinket skal du tilmelde dig selv, fortælle hvor mange ekstra pladser, du vil have – samt skrive de andre deltageres navne og e-mail adresser – så klarer jeg resten.
Om mig – Alexa Peary
Jeg er US-uddannet rådgiver indenfor: vold i hjemmet, seksuel vold og vold mod børn.
Derudover har jeg mange års uddannelse inden for de psykiske sår og traumer, vi får af de forskellige former for vold, overgreb, kontrol, trusler, manipulation og gaslighting.
Jeg er selv opvokset med hverdagspsykopater, og har også været i nærkontakt med en del psykopater, narcissister og narrøve både privat og arbejdsmæssigt i mit voksne liv.
Mit arbejde med at slippe fri, ikke bare af hverdagspsykopaterne, men af de skadelige mønstre, jeg har fået indkodet undervejs, har været en langvarig opgave.
De erfaringer, jeg har gjort mig på min vej, kombineret med den store viden, jeg har skaffet mig, giver jeg nu videre til dig, der har brug for den.
Blandt mine uddannelser er en to-årig psykologisk baseret uddannelse (systemisk og narrativ) i at føre mennesker og grupper gennem personlige udviklingsprocesser.
Jeg har også en 6 måneder lang coachuddannelse eksamineret af en psykolog.
Jeg har derudover en meget bred vifte af kortere internationale uddannelser inden for viden om hverdagspsykopater, deres manipulationsteknikker og adfærd – samt ikke mindst viden om vores reaktioner på dem i form af stress, depression, angst, PTSD, traumer, tilknytningsforstyrrelser, psykiske sårbarheder, skam og knust selvværd.
Jeg har været underviser, mentor og coach for mennesker udsat for giftige relationer siden 1992.
Jeg har undervist, holdt foredrag og rådgivet på fuld tid inden for lige netop dette område omkring hverdagspsykopater siden 2016.
Jeg har optrådt som ekspert i landsdækkende TV og radio, og i en række podcasts og ekspertinterviews. Jeg har skrevet artikler, undervisningsmaterialer, lavet videoer, miniblogget på sociale medier og meget mere.
Jeg har taget hele turen selv. Jeg er opvokset med en mor og mormor, der var hverdagspsykopater, jeg har haft flere parforhold med hverdagspsykopater, og jeg har haft venner og kolleger, der var hverdagspsykopater.
Jeg har også været i nærkontakt med alkoholikere, sexnarkomaner, arbejdsnarkomaner og de fleste andre former for dysfunktioner.
Har du spørgsmål?
Så kan du skrive til mig på mail her.
Vil du tale med mig først, så kan du bestille en 15 minutters afklarende telefonsamtale med mig her.