Vi ville alle have været ude af hverdagspsykopatens kløer lang tid før, hvis ikke vi havde været omgivet af mennesker, der gav os skylden for volden – eller sagde, at det vi oplevede, ikke var sandt.

Vi kunne have været sluppet fri lang tid før, vi fik så alvorlige skader, at vi er ødelagte for resten af livet, hvis mennesker omkring os havde bare en lille smule viden om voldens væsen.

Og vi kunne have været frie lang tid før, hvis ikke andre mennesker er så konfliktsky og bange, at de hellere vil tro på, at der ikke findes voldsmænd – og at de hvis de findes, ihvertfald ikke er nogen, de kender…

Vi går rundt i den reneste psykiske vold – og ofte også andre former for vold – og når vi forsøger bare at sige det mindste – pippe lidt om, at det er hårdt, og at vi måske gerne vil have hjælp, så hører vi følgende sætninger:

“Jamen han er da sådan en flink nabo, det kan ikke passe.”

“Nu har du endelig fundet en mand, der tjener gode penge, så nu skal du ikke ødelægge det.”

“Han har da aldrig gjort mig noget.”

“Jamen, hvad gjorde du, der gjorde ham vred?”

“Jeg vil ikke blande mig.”

“Jamen han/hun har haft en svær barndom, det har han/hun selv fortalt mig.”

“Han/hun har fortalt mig, at du nok kunne finde på, at sige noget i den retning – og jeg er ked af at høre, at du er psykisk syg.”

Vi føler os alene i verden – fordi vi ER alene i verden.

Den eneste chance vi har, det er, at vi taler med hinanden. Alle os tusinde, der har oplevet det, og har oplevet, at vi ikke blev troet på, ikke taget alvorligt, og nogle gange faktisk hånet og nedgjort af politi, læger, kommune, Familieretshus, retten – og de mange andre, der retteligt skulle hjælpe os.

Vil du med ind i et fællesskab for kvinder, som alle har været, hvor du er, har prøvet, hvad du har prøvet?

Vil du lære at sætte ord på dine oplevelser og begivenheder. Vil du uddannes i din egen situation, og få de redskaber, du har brug for til at komme fri og få et godt liv?

Så tag med på mit kursusforløb. Der får du den fulde afklaring i form af viden, netværk og redskaber.

Dette sagde en deltager: “Alexa er ikke alene yderst kompetent inden for teorien på sit område, men hun har også den personlige erfaring, som hun sætter i spil på en virkelig konstruktiv måde. Sammen med hendes høje grad af empati, føler jeg mig altid accepteret og favnet og mødt. Jeg giver Alexa min varmeste anbefaling, hvis man skal komme sig efter nærkontakt med en hverdagspsykopat.”

Læs mere om det lige her: 

 

Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen.

Jeg underviser i, hvad der sker med os, når vi er i nærkontakt med en hverdagspsykopat. Og ikke mindst i, hvordan vi tager vores liv tilbage.

Jeg har selv haft hverdagspsykopater i både min familie og i parforhold, og jeg har uddannet mig intensivt gennem 30 år for at ryste traumerne, stressen, skammen og de manglende livsevner af mig. Nu giver jeg min viden og erfaring videre til alle jer andre, der har prøvet det samme som mig – og som også gerne vil have det gode liv, jeg har i dag.

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.