Om mig – Alexa Peary

Jeg er US-uddannet rådgiver indenfor: vold i hjemmet, seksuel vold og vold mod børn.

Jeg har en to-årig psykologisk baseret uddannelse (systemisk og narrativ) i at føre mennesker og grupper gennem udviklingsprocesser, samt en 6 måneders coachuddannelse eksamineret af en psykolog.

Jeg har studeret psykologiske og filosofiske fag på universitetsniveau gennem mange år.

Jeg har derudover en meget bred vifte af internationale uddannelser inden for viden om psykopater og narcissister, deres manipulationsteknikker og adfærd – samt ikke mindst viden om vores reaktioner på dem i form af stress, depression, angst, PTSD, traumer, tilknytningsforstyrrelser, psykiske sårbarheder, skam og knust selvværd.

Jeg har undervist, holdt foredrag og rådgivet på fuld tid inden for dette område siden 2016.

Jeg har været underviser, mentor og coach for mennesker udsat for giftige relationer siden 1992.

Jeg har optrådt som ekspert i landsdækkende TV og radio, og i en række podcasts og ekspertinterviews.

Jeg har taget hele turen selv. Jeg er opvokset med en mor og mormor, der var hverdagspsykopater, jeg har haft flere parforhold med hverdagspsykopater, jeg har haft venner og kolleger, der var hverdagspsykopater.

Jeg har pakket alle mine 30 års viden og erfaring om, hvad der har virket, fjernet det der ikke har virket, og struktureret det hele i en form, der er enkel og nemt tilgængelig, og som vil føre dig igennem en unik proces væk fra de skader, du har fået og hen imod et godt og frit liv.

Du får også alle de redskaber, der har hjulpet mig til det gode og frie liv, jeg har i dag.

 

Du er ikke alene

Det, der har virket for mig, har været at få en seriøs faglig viden om min egen situation – psyko-edukation bliver det kaldt fagligt.

Hos mig får du den viden formidlet, så den er til at forstå. Så ikke alene får du den viden, du har brug for – du får også et klart sprog for, hvad du har været i gennem – og derfor kan du også forklare det til andre mennesker.

Du kan i ro og fred tage mine kurser, og du kan også booke mig til personlige sessioner.

Og så har vi et helt forrygende fællesskab af kvinder inde i Alexa’s venner – så hvis du vil have støtte af ligesindede skønne kvinder hele vejen, så skal du overveje mit helbredende forløb: Tag Dit Liv Tilbage – Frihed, Selvværd & Styrke.

 

Hvorfor vælge mig – når man kan spørge AI?

Det er helt naturligt at bruge AI og søge svar, når man sidder med kaos, tvivl og tunge følelser.
Og der er mange begreber, du kan få forklaret hurtigt og nemt: Hvad er gaslighting? Hvad er et traumesvar? Hvad kendetegner en hverdagspsykopat?

Men det, jeg tilbyder, er ikke bare information.
Det er menneskelig erfaring, dyb indsigt – og et rum, hvor du bliver set og forstået.

Jeg har selv levet med vold, manipulation og psykisk nedbrydning. Jeg har gået vejen, læst alt, prøvet alt – og fundet ud af, hvad der ikke virker for kvinder som os.

Når du kommer her, får du ikke generiske svar. Du får klarhed, du får sprog – og du får støtte til at tage dit liv tilbage.

Og måske allervigtigst: Du bliver ikke talt ned til. Du bliver mødt.

AI kan give dig overblik.
Men jeg hjælper dig med at finde dine egne svar.

Kunderne siger:

“Havde ikke troet jeg ville få så dejlig en afklaring med og forståelse af min baggrund og dermed mine egne mønstre. Har godt fornemmet det har været sært og skidt med mig, og også fået en del hjælp af psykologer og læst meget, men efter dit forløb faldt brikkerne ligesom på plads.”

 

“Alexa er ikke alene yderst kompetent inden for teorien på sit område, men hun har også den personlige erfaring, som hun sætter i spil på en virkelig konstruktiv måde. Sammen med hendes høje grad af empati, føler jeg mig altid accepteret og favnet og mødt. Jeg giver Alexa min varmeste anbefaling, hvis man skal komme sig efter nærkontakt med en hverdagspsykopat.”

 

“Du er så dygtig Alexa, så 1000 tak for at øse ud af din viden.
TAK fordi du åbnede mine øjne, så jeg turde kigge ind i en syg og ukendt verden, og at du gav mig mod, samt en strategi til, at rejse mig og sige STOP!”

 

“Jeg vil sige endnu engang tusind tak, fordi du tog mig i hånden på min livs rejse, da jeg havde mest brug for det.🙏”

 

“Alexa har hjulpet mig med at opretholde at leve med ro, glæde og trygge rammer med folk, der oprigtigt kan li´ mig. Idag er mine børn og jeg ved at udvikle nye måder og traditioner at være sammen om og de har en sund og velfungerende mor, der har vendt sit liv 180 grader, er oprigtigt veltilpas og i stand til at klare og pleje sit eget liv.”

 

Send mig en mail

Her du spørgsmål? Skal jeg hjælpe dig også?

Du kan sende en mail lige her.