Hvorfor kan jeg ikke bare gå, når jeg godt ved, at noget er galt?

Du har måske tænkt det mange gange:

Nu er det nok. Denne gang mener jeg det. Jeg kan ikke blive ved med at leve sådan.

Måske har du undersøgt boliger eller forestillet dig, hvordan det ville være at bo alene. Du har måske endda sagt, at du ikke kan mere.

Alligevel er du der stadig.

Når hverdagen bliver roligere igen, eller han pludselig er venlig, begynder tvivlen. Måske var det ikke så slemt. Måske overreagerede du. Måske skulle du give det én chance mere.

Og så kommer spørgsmålet, som næsten altid er rettet mod dig selv:

Hvorfor kan jeg ikke gå fra et giftigt forhold, når jeg godt ved, at det skader mig?

Et giftigt parforhold kan binde dig følelsesmæssigt, psykisk og praktisk. Vekslen mellem håb og smerte, tvivlen på dine egne vurderinger, stress og frygt kan derfor gøre det langt sværere at gå, end det ser ud udefra.

Det ser enklere ud udefra

For mennesker, der står uden for forholdet, kan løsningen virke indlysende. Hvis han behandler dig dårligt, skal du forlade ham.

Du ved måske godt, at du ikke bliver behandlet ordentligt. Du kan genkende kontrollen, manipulationen eller de gentagne løfter, der aldrig fører til varig forandring.

Men det at forstå et mønster er ikke det samme som at være fri af det.

Et giftigt parforhold kan over tid påvirke din tillid til dine egne vurderinger, din tro på fremtiden og din evne til at handle. Du skal derfor træffe beslutningen, mens du stadig befinder dig i en situation, som samtidig gør det sværere at føre den ud i livet.

Det er ikke det samme som at mangle vilje.

Du har ikke kun levet med det dårlige

Hvis han havde været ubehagelig hele tiden, havde du sandsynligvis haft lettere ved at se forholdet klart.

Men giftige relationer består sjældent kun af kulde, kritik og konflikter. Der kan også være perioder med nærhed, humor og omsorg. Han kan stadig være den mand, du forelskede dig i, især når han mærker, at du trækker dig.

Efter en voldsom konflikt kan han pludselig forstå dig. Han kan sige det, du længe har ønsket at høre, og love terapi, forandring eller en ny begyndelse.

Så får du lov til at håbe igen.

Denne vekslen mellem smerte og lettelse kan skabe en stærk binding.

Når den finder sted i et forhold præget af kontrol, manipulation eller psykisk vold, kan den være en del af det, der kaldes traumebinding. Den gode periode efter lang tids uro kan føles som en redning.

Det er ikke naivt at reagere på det håb. Men håbet kan efterhånden komme til at hvile mere på hans ord end på det mønster, du faktisk har levet med.

Når du overvejer at gå, er det derfor ikke kun den smertefulde del af forholdet, du forlader. Du risikerer også at skulle give slip på håbet om, at den kærlige version en dag bliver den varige.

Du sørger ikke kun over det forhold, du har haft. Du kan også sørge over det forhold, du troede, I kunne få.

Din tvivl er blevet en del af hverdagen

Hvis du gennem længere tid er blevet mødt med, at du husker forkert, er for følsom eller gør problemerne større, end de er, kan du begynde at tvivle på dig selv, før du reagerer.

Var det virkelig så slemt?

Misforstod jeg ham?

Kunne jeg have sagt det på en anden måde?

Du kan komme til at gennemgå samtaler igen og igen for at finde det sted, hvor du selv gjorde noget forkert. Selv når du tydeligt husker, hvad der skete, kan du have svært ved at stole på din egen fortolkning.

Denne tvivl stopper ikke automatisk, fordi du begynder at overveje at gå. Den kan tværtimod blive stærkere, når beslutningen får store konsekvenser.

Hvis du i årevis har lært, at hans version af virkeligheden vejer tungere end din, er det forståeligt, at du ikke pludselig kan bygge en livsændrende beslutning på din egen oplevelse uden at vakle.

Du træffer ikke beslutningen i ro

Store beslutninger kræver normalt, at vi kan tænke sammenhængende, undersøge muligheder og mærke, hvad der er vigtigt for os.

Men i et giftigt forhold bliver denne ro ofte forstyrret.

Du ved måske aldrig helt, hvilken stemning du kommer hjem til. Du overvejer, hvordan du skal formulere en enkel besked, så han ikke bliver vred. Du aflæser hans ansigt og tonefald, før du beslutter, hvad du tør sige.

Hvis han mærker, at du trækker dig, kan presset stige. Der kan komme beskyldninger, konflikter eller pludselige kriser, som kræver din opmærksomhed.

Når uroen har lagt sig, er du udmattet. Det bliver svært at planlægge næste uge, langt mindre et helt nyt liv.

Du kan derfor udsætte beslutningen, ikke fordi du har ændret mening, men fordi du ikke har det overskud, som handlingen kræver.

Det er ikke kun en mand, du forlader

Efter mange år sammen handler en separation sjældent kun om følelser.

Der kan være et hus, fælles konti, pensioner og gæld. Måske har du arbejdet mindre for at tage dig af børnene eller støtte hans karriere. Måske ved du ikke præcist, hvordan jeres økonomi hænger sammen.

Der kan også være voksne børn, og der kan være en familie, som kun kender hans udadvendte side. Samtidig står du måske med spørgsmålet om, hvor du skal bo, og om du har råd til et liv alene.

Det er ikke undskyldninger. Det er virkelige bindinger, som kræver overblik.

Når du efter 10, 20 eller 30 års ægteskab spørger, hvorfor du ikke bare går, er svaret sjældent, at du mangler mod. Du står måske over for at forandre næsten alle dele af det liv, du kender.

Årene kan holde dig fast

Jo længere forholdet har varet, desto mere kan de fælles år føles som et argument for at blive.

I har trods alt skabt en familie og haft perioder, hvor livet fungerede. Du kan tænke, at du skylder forholdet endnu et forsøg, eller at du har investeret for meget til at gå nu.

Samtidig kan de samme år vende sig imod dig:

Hvorfor så jeg det ikke tidligere?

Hvorfor blev jeg så længe?

Har jeg spildt mit liv?

Den form for selvbebrejdelse bruger de kræfter, du har brug for til at se fremad.

Du traf dine tidligere beslutninger ud fra det, du kunne se og var i stand til at gøre på det tidspunkt. Det betyder ikke, at du skal blive. Men din historie fortjener en mere respektfuld forklaring end, at du burde have vidst bedre.

Frygten kan være realistisk

Nogle kvinder er mest bange for sorgen, ensomheden eller tvivlen efter et brud.

Andre har god grund til at være bekymrede for partnerens reaktion. Han har måske tidligere truet, overvåget, straffet eller forsøgt at kontrollere dig, når du viste selvstændighed.

Hvis han bliver voldsom, når du siger nej til noget mindre, er det naturligt at overveje, hvad han kan finde på, hvis du forlader forholdet.

Denne frygt skal ikke reduceres til en indre blokering, du bare skal overvinde. Når der er trusler, kontrol eller risiko for vold, kan det være nødvendigt at forberede sig med hjælp fra mennesker, der har viden om sikkerhed, jura og psykisk vold.

At tage risikoen alvorligt er også at tage dig selv alvorligt.

Hvis du er bange for hans reaktion eller er i tvivl om din sikkerhed, kan du ringe anonymt og gratis til Lev Uden Volds nationale hotline på 1888 og få rådgivning om din situation.

Du behøver ikke kunne gå i dag

Spørgsmålet »Hvorfor kan jeg ikke bare gå?« bygger ofte på en forestilling om, at der kun findes to muligheder: Enten bliver du, eller også går du nu.

Men mellem erkendelsen og selve bruddet kan der være en vigtig periode, hvor du samler viden, finder støtte og undersøger dine muligheder.

Du kan begynde at skabe overblik uden at have besluttet en dato. Du kan tale fortroligt med én person, skaffe indsigt i din økonomi eller lægge mærke til forskellen mellem det, han lover, og det, han gør.

Forberedelse er ikke et løfte om, at du skal gå i morgen. Det er en måde at gøre dine valgmuligheder mere virkelige på.

At det er svært at gå, betyder ikke, at du bør blive

Du kan vide, at noget er galt, og stadig savne ham. Du kan ønske dig frihed og samtidig være bange for den. Du kan være sikker om morgenen og tvivle igen om aftenen.

Disse modsætninger betyder ikke nødvendigvis, at forholdet er rigtigt for dig. De kan være en forståelig følge af at have levet længe i en relation, hvor håb, smerte, ansvar, frygt og kærlighed er blevet viklet ind i hinanden.

Du behøver derfor ikke bruge din tøven som bevis imod dig selv.

Det vigtigste spørgsmål er ikke kun, hvorfor du endnu ikke er gået. Det er også, hvad der skal til, for at du kan se din situation klarere og træffe en beslutning, som ikke bliver styret af hans pres eller din egen skam.

At processen tager tid, betyder ikke, at du er svag. Det betyder, at du forsøger at finde vej ud af noget, som over tid kan have gjort det sværere for dig at stole på dig selv og finde din egen retning.

Ny bog om at gøre sig fri af et giftigt parforhold på vej

Jeg er i gang med at oversætte og bearbejde en rigtig god amerikansk bog om, hvordan du kan forberede dig på at forlade et giftigt parforhold og komme videre med dit liv.

Jeg har selv udvalgt bogen, fordi den er traumeorienteret, respektfuld og fuld af konkrete redskaber. Jeg arbejder tæt sammen med den amerikanske forfatter om at tilpasse den til danske forhold.

Bogen fører dig gennem de forskellige faser fra overvejelsen og forberedelsen til selve bruddet, tiden umiddelbart efter og den senere genopbygning.

Du får konkrete øvelser og redskaber, som kan hjælpe dig med at skabe overblik, beskytte det vigtigste i dit liv og finde en vej ud med udgangspunkt i din situation.

Bogen udkommer efter planen om nogle få uger. Du kan skrive dig på interesselisten og få en mail, så snart den udkommer.

Du skriver dig på interesselisten her: