Handelsbetingelser

Senest opdateret: 17. august 2026

Disse handelsbetingelser gælder ved køb af rådgivning, kurser, medlemskaber, digitale produkter og andre ydelser via Kend Din Psykopat samt ved køb, der efter aftale gennemføres via et betalingslink fra PearyHouse.”

Hvem handler du med?

Kend Din Psykopat drives af:

PearyHouse
Ejet og drevet af Alexa Peary
CVR-nr.: 41089946
Portugisisk Tax-ID: PT333237919
Adresse: Alameda Jardins D’Arrabida 438-8D, 4400-478 Vila Nova De Gaia, Portugal
Telefon: +45 31 21 70 11
E-mail: support@peary.dk

PearyHouse er hjemmehørende i Portugal og er desuden registreret i Danmark med ovenstående CVR-nummer.

Når du køber et produkt eller en ydelse via Kend Din Psykopat, er PearyHouse din aftalepart.

Hvis du via Kend Din Psykopat bliver sendt videre til PearyHouse’s webshop for at købe en fysisk bog eller et andet produkt i webshoppen, gælder handelsbetingelserne for PearyHouse’s webshop for det pågældende køb.

Produkter og ydelser

Via Kend Din Psykopat sælges blandt andet:

  • personlig rådgivning og samtaler
  • digitale kurser og undervisningsforløb
  • digitale produkter og materialer
  • medlemskaber og fællesskaber
  • forløb, der kombinerer undervisning, digitale materialer og personlig støtte

Det fremgår af den enkelte salgsside, bookingside eller betalingsside, hvad det konkrete produkt eller den konkrete ydelse indeholder.

Prisen fremgår altid, inden du gennemfører købet.

Priser

Alle priser er inklusive moms.

Hvis et produkt kan betales i flere rater, fremgår antallet af betalinger, beløbet og betalingsdatoerne, inden du gennemfører købet.

Ved medlemskaber med løbende betaling fremgår den månedlige pris og betingelserne for opsigelse inden købet.

Betaling

Ved almindelige onlinekøb og bookinger sker betalingen via den betalingsløsning, der vises i forbindelse med købet eller bookingen, typisk EasyMe og Stripe.

Ønsker du i stedet at betale med MobilePay, skal du kontakte PearyHouse på support@peary.dk, inden du gennemfører bookingen eller købet.

Du vil herefter modtage et særskilt betalingslink fra PearyHouse. Din booking eller dit køb er først endeligt gennemført, når betalingen er modtaget og aftalen er bekræftet.

MobilePay-betaling via betalingslink er en alternativ betalingsform og er ikke en del af den automatiske betalingsløsning på Kend Din Psykopat.

Ved produkter med ratebetaling eller løbende medlemskab kan betaling via MobilePay kun anvendes efter særskilt aftale med PearyHouse om betalingsforløbet.

PearyHouse har ikke adgang til dine fulde kortoplysninger. Betalingen håndteres af den betalingsudbyder, der anvendes ved det enkelte køb.

Bekræftelse på dit køb

Når du har gennemført et køb, modtager du en kvittering eller bekræftelse på den e-mailadresse, du har oplyst.

De betingelser, du har accepteret i forbindelse med købet, bliver samtidig sendt til dig eller gjort tilgængelige på et varigt medium.

Det er dit ansvar at sikre, at den e-mailadresse, du oplyser ved købet, er korrekt.

Hvis du ikke modtager din kvittering, bekræftelse eller adgang til dit produkt, kan du kontakte PearyHouse på support@peary.dk.

Digitale kurser og produkter

Levering

Når du køber et digitalt kursus eller produkt, får du normalt adgang umiddelbart efter købet eller inden for kort tid.

Adgangen kan blive leveret direkte eller via en e-mail med invitation til den platform, hvor materialet ligger.

På den enkelte salgsside fremgår det, hvad du får adgang til, og hvor længe adgangen gælder.

Din adgang er personlig og må ikke deles med andre.

Fortrydelsesret ved digitalt indhold

Ved køb af digitalt indhold har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret.

Hvis du ønsker adgang til det digitale indhold med det samme, inden de 14 dage er gået, bliver du i forbindelse med købet bedt om udtrykkeligt at anmode om, at leveringen påbegyndes med det samme.

Du bliver samtidig bedt om at anerkende, at din fortrydelsesret bortfalder, når leveringen af det digitale indhold er påbegyndt.

Dit samtykke og din anerkendelse bliver bekræftet sammen med din kvittering eller købsbekræftelse.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, gælder den almindelige fortrydelsesret.

Kurser med ratebetaling

Hvis et kursus kan betales i flere rater, er ratebetalingen en opdeling af betalingen for det samlede kursus og ikke et abonnement, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af salgssiden.

Betalingsplanen fremgår, inden du gennemfører købet.

Når din fortrydelsesret til det digitale kursus er bortfaldet efter reglerne ovenfor, ændrer en aftale om ratebetaling ikke på betalingsforpligtelsen for det købte kursus. De resterende aftalte rater vil derfor fortsat blive trukket på de aftalte datoer.

Afbestilling og ombooking af digitale kurser

Digitale selvstudiekurser leveres som adgang til digitalt materiale og har ikke en bestemt kursusdato. De kan derfor ikke ombookes til et andet kursushold.

Når fortrydelsesretten er bortfaldet efter reglerne ovenfor, er købet bindende.

Hvis PearyHouse udbyder et kursus, en workshop eller et arrangement med bestemte datoer og særlige regler for aflysning eller ombooking, vil dette fremgå af salgssiden og af de betingelser, du accepterer ved købet.

Personlig rådgivning

Booking og betaling

Når du booker personlig rådgivning, fremgår dato, tidspunkt, varighed og pris af din booking.

Rådgivningen gennemføres via den kontaktform, der er oplyst ved bookingen, eksempelvis telefon eller Zoom.

Hvis du ønsker at betale din rådgivning med MobilePay i stedet for den almindelige online betalingsløsning, skal du kontakte PearyHouse på support@peary.dk før du booker tiden. Du modtager derefter et betalingslink og information om, hvordan bookingen gennemføres.

Fortrydelsesret ved rådgivning

Når du køber rådgivning online, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, aftalen bliver indgået.

Hvis din rådgivningssession skal gennemføres inden udløbet af de 14 dage, bliver du bedt om udtrykkeligt at anmode om, at ydelsen må påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb.

Du bliver samtidig gjort opmærksom på, at fortrydelsesretten ophører, når rådgivningsydelsen er fuldt leveret.

Hvis du gør brug af din fortrydelsesret efter, at leveringen af ydelsen er påbegyndt efter din udtrykkelige anmodning, kan du blive opkrævet et forholdsmæssigt beløb for den del af ydelsen, der allerede er leveret.

Flytning og afbud

Du kan flytte en booket rådgivningssession til en anden ledig tid indtil 24 timer før den oprindelige aftale.

Hvis du ønsker at flytte din tid, skal du skrive til support@peary.dk.

Efter udløbet af den lovbestemte fortrydelsesfrist er bookingen bindende. Du kan fortsat flytte aftalen indtil 24 timer før den bookede tid.

Ved afbud mindre end 24 timer før aftalen eller ved udeblivelse betragtes sessionen som brugt og kan ikke flyttes eller refunderes.

Den lovbestemte fortrydelsesret går altid forud for disse regler, så længe fortrydelsesfristen fortsat løber.

Hvis Alexa Peary bliver nødt til at aflyse en rådgivningssession, får du mulighed for enten at vælge en ny tid eller få betalingen tilbage.

Alexas Venner

Medlemskabet

Alexas Venner er et løbende medlemskab uden bindingsperiode.

Medlemskabet indeholder:

  • 40-ugers kurset Tag Dit Liv Tilbage
  • 2 live Q&A-møder pr. måned
  • 2 live gruppemøder pr. måned
  • et anonymt fællesskab kun for kvinder
  • adgang til relevante optagelser og medlemsmaterialer

Når du tilmelder dig, får du adgang til medlemskabet og det tilgængelige materiale.

Betaling

De første 9 måneder er medlemsprisen 900 kr. pr. måned.

Herefter er medlemsprisen 350 kr. pr. måned, så længe du ønsker at fortsætte medlemskabet.

Betalingen trækkes automatisk hver måned på det betalingsmiddel, du har registreret.

Der er ingen binding til de første 9 måneder. Du kan opsige medlemskabet efter reglerne nedenfor.

Opsigelse

Du kan opsige Alexas Venner til udgangen af den betalingsperiode, du allerede har betalt for.

Opsigelse sker ved at sende en e-mail til:

support@peary.dk

Når du har opsagt medlemskabet, foretages der ikke yderligere betalinger efter udløbet af den allerede betalte periode.

Du beholder din adgang til medlemskabet frem til udløbet af den periode, du har betalt for.

Der tilbydes aktuelt én medlemsform. Medlemskabet kan derfor ikke ændres til en anden medlemsform. Ønsker du ikke at fortsætte, kan du opsige medlemskabet som beskrevet ovenfor.

Fortrydelsesret ved Alexas Venner

Ved køb af medlemskabet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, aftalen bliver indgået.

Da medlemskabet begynder med det samme, bliver du ved købet bedt om udtrykkeligt at anmode om, at medlemsydelsen må begynde inden udløbet af fortrydelsesfristen.

Hvis du fortryder medlemskabet inden udløbet af de 14 dage, efter at medlemsydelsen er begyndt på din udtrykkelige anmodning, kan PearyHouse kræve et forholdsmæssigt beløb for den del af medlemsydelsen, der allerede er leveret frem til det tidspunkt, hvor du meddeler, at du ønsker at fortryde.

For digitalt indhold, som leveres med det samme, kan fortrydelsesretten til dette digitale indhold bortfalde, når du udtrykkeligt har anmodet om strakslevering og samtidig har anerkendt, at fortrydelsesretten dermed mistes.

De konkrete betingelser, du accepterer ved tilmeldingen, bliver sendt sammen med din kvittering eller købsbekræftelse.

Personlig adgang og ophavsret

Kurser, videoer, lydfiler, arbejdsark, bøger, optagelser og øvrigt undervisningsmateriale er beskyttet af ophavsret.

Når du køber et digitalt produkt, kursus eller medlemskab, får du en personlig brugsret til materialet.

Du må ikke dele dit login med andre eller kopiere, videresende, offentliggøre, sælge eller på anden måde distribuere materialet.

Materialet må heller ikke bruges som materiale i egen undervisning, egne kurser, bøger, produkter eller anden erhvervsmæssig sammenhæng uden forudgående skriftlig aftale med PearyHouse.

Teknisk adgang

Det er dit ansvar at have internetforbindelse og en computer, tablet eller telefon, der kan anvende de almindelige tekniske løsninger, som produkterne leveres gennem.

Hvis der opstår problemer med din adgang, kan du kontakte support@peary.dk.

Vi hjælper naturligvis med fejl, der vedrører din adgang eller den platform, som PearyHouse anvender.

Rådgivningens og undervisningens karakter

Rådgivning, kurser, medlemskaber, bøger og undervisningsmaterialer fra PearyHouse og Kend Din Psykopat er rådgivning, undervisning, viden og støtte.

De erstatter ikke lægelig, psykologisk, psykiatrisk eller juridisk behandling eller rådgivning.

Personoplysninger

Når du køber et produkt eller en ydelse, behandler PearyHouse de oplysninger, der er nødvendige for at administrere dit køb, din betaling, booking, levering og adgang.

Du kan læse mere om behandlingen af personoplysninger i PearyHouse’s privatlivspolitik.

Fejl, mangler og reklamation

Hvis du oplever manglende adgang, tekniske fejl, problemer med betaling eller andre problemer med dit køb, skal du kontakte PearyHouse på support@peary.dk.

Beskriv gerne problemet og det køb, henvendelsen vedrører, så vi kan undersøge sagen og finde en løsning.

Dine lovbestemte rettigheder som forbruger begrænses ikke af disse handelsbetingelser.

Returnering

Kend Din Psykopat sælger som udgangspunkt digitale produkter og tjenesteydelser. Der er derfor ingen fysisk vare, der skal returneres ved køb af digitale kurser, digitale produkter, medlemskaber eller rådgivning.

Hvis du køber en fysisk bog eller en anden fysisk vare gennem PearyHouse’s webshop, gælder handelsbetingelserne for PearyHouse’s webshop for dette køb.

Sådan bruger du din fortrydelsesret

Hvis dit køb er omfattet af fortrydelsesret, skal du inden fortrydelsesfristens udløb give PearyHouse en tydelig meddelelse om, at du ønsker at fortryde aftalen.

Du kan skrive til:

support@peary.dk

Du behøver ikke oplyse en grund til, at du ønsker at fortryde.

Hvis aftalen er indgået via en onlinegrænseflade og er omfattet af lovbestemt fortrydelsesret, kan du også benytte den digitale funktion Fortryd aftale på hjemmesiden.

Når du anvender den digitale fortrydelsesfunktion, modtager du elektronisk bekræftelse på, at din meddelelse er modtaget.

Ved en gyldig fortrydelse tilbagebetaler PearyHouse de beløb, der skal tilbagebetales, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse.

Hvis du efter din udtrykkelige anmodning har fået leveret en del af en tjenesteydelse inden fortrydelsen, kan der efter gældende regler fratrækkes betaling for den del af ydelsen, der allerede er leveret.

Standardfortrydelsesformular

Du kan bruge nedenstående formular, hvis du ønsker at fortryde et køb, hvor fortrydelsesretten fortsat gælder. Det er ikke et krav, at du bruger formularen.

Til PearyHouse, support@peary.dk

Jeg meddeler hermed, at jeg ønsker at gøre brug af min fortrydelsesret i forbindelse med følgende køb:

Produkt eller ydelse:

Dato for køb:

Navn:

E-mailadresse anvendt ved købet:

Eventuelt ordrenummer eller bookingnummer:

Dato:

Klager

Hvis du er utilfreds med et produkt, en ydelse eller et køb, vil vi gerne have mulighed for at undersøge sagen og forsøge at finde en løsning direkte med dig.

Send din klage til:

support@peary.dk

Beskriv gerne, hvad klagen drejer sig om, og oplys den e-mailadresse, du anvendte ved købet.

PearyHouse er etableret i Portugal og er derfor omfattet af de relevante portugisiske regler om forbrugerklager og alternativ løsning af forbrugertvister.

Du kan også benytte Livro de Reclamações Eletrónico, Portugals officielle elektroniske klagebog.

For relevante forbrugertvister kan der desuden rettes henvendelse til:

Centro de Informação de Consumo e Arbitragem do Porto – CICAP
Portugisisk center for information, mediation og alternativ løsning af forbrugertvister.

Danske forbrugere kan ved grænseoverskridende forbrugertvister også søge vejledning og hjælp gennem Forbruger Europa.

Konflikter og lovbestemte forbrugerrettigheder

Hvis der opstår uenighed mellem dig og PearyHouse, forsøger vi først at løse sagen direkte og i mindelighed.

Hvis det ikke lykkes, kan sagen behandles gennem en relevant myndighed, klageinstans, alternativ tvistløsningsinstans eller domstol efter de regler, der gælder for den konkrete forbrugeraftale.

PearyHouse er etableret i Portugal og registreret i Danmark.

Disse handelsbetingelser begrænser ikke de ufravigelige forbrugerrettigheder, du måtte have efter gældende dansk, portugisisk eller europæisk ret.

Kontakt

Har du spørgsmål om et køb, betaling, adgang, medlemskab, booking eller disse handelsbetingelser, er du velkommen til at kontakte:

PearyHouse
Alexa Peary
CVR-nr.: 41089946
Portugisisk Tax-ID: PT333237919
Alameda Jardins D’Arrabida 438-8D
4400-478 Vila Nova De Gaia
Portugal

Telefon: +45 31 21 70 11
E-mail: support@peary.dk