Du saboterer ikke dig selv – du gør det, du lærte for at overleve

af Alexa Peary

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du bliver ved med at gøre noget, som du udmærket godt ved, ikke er godt for dig?

Måske har du lovet dig selv, at næste gang vil du sige fra, holde fast i din beslutning eller lade være med at påtage dig ansvaret for alle andre. Du har tænkt situationen igennem, forstået hvad der sker, og besluttet dig for at gøre noget anderledes.

Alligevel ender du med at gentage præcis det mønster, du så gerne vil ud af.

Bagefter kan du blive vred på dig selv. Hvorfor gjorde du nu det igen? Du er jo et voksent, fornuftigt menneske, som godt kan se, hvad der foregår.

Måske kalder du det selvsabotage. Måske har du ligefrem fået at vide, at du står i vejen for din egen lykke, fordi du mangler selvdisciplin, har svært ved at sætte grænser eller ikke tror tilstrækkeligt på dig selv.

Men hvad nu, hvis din adfærd slet ikke begyndte som selvsabotage?

Hvad nu, hvis du stadig gør det, du engang lærte var nødvendigt for at bevare trygheden, undgå konflikter eller sikre dig den kærlighed og accept, som du var afhængig af som barn?

Hvis du er vokset op i en giftig familie, kan der være en vigtig sammenhæng mellem de strategier, du udviklede for at klare din barndom, og de mønstre, der i dag begrænser dit voksenliv.

Og den sammenhæng kan ændre ganske meget ved den måde, du forstår dig selv på.

Du lærte familiens usynlige regler

Når du vokser op i en familie med følelsesmæssig utryghed, kontrol, kritik eller uforudsigelige voksne, lærer du hurtigt at indrette dig efter deres humør og forventninger.

Måske skulle du holde øje med, hvordan din mor havde det, undgå at gøre din far vred eller sørge for, at ingen blev skuffede. Du lærte måske at være dygtig og hjælpsom, fordi det gav dig anerkendelse, mens dine egne behov blev mødt med irritation eller ligegyldighed.

I nogle familier bliver reglerne sagt højt. I andre bliver de aldrig formuleret, men du lærer dem alligevel gennem de voksnes reaktioner.

Du skal ikke være besværlig. Du skal tænke på andre før dig selv. Du skal ikke sige nogen imod, stille for mange spørgsmål eller være vred. Og du skal helst kunne klare dig selv, så de voksne ikke bliver belastet af dine problemer.

Hvis dine forældre reagerede med vrede eller afvisning, når du havde dine egne ønsker, lærte du måske at tilsidesætte dem. Hvis konflikter var uforudsigelige eller skræmmende, blev du måske særdeles dygtig til at opdage selv de mindste ændringer i andre menneskers humør.

Og hvis du igen og igen fik ansvaret for de voksnes følelser, lærte du måske, at det var din opgave at sørge for, at alle andre havde det godt.

Det var ikke, fordi du var svag, uselvstændig eller manglede mod. Du tilpassede dig blot de forhold, du voksede op under.

Jeg synes, det er vigtigt at huske, at du som barn ikke havde de samme muligheder, som du har i dag. Du kunne ikke bare sætte en grænse, pakke din taske og finde et andet sted at bo. Du var afhængig af de mennesker, som samtidig kunne gøre dig utryg.

Derfor lærte du at indrette dig efter dem. Og måske fortsætter du med at følge de samme regler i dag, selvom du for længst har forladt din barndomsfamilie.

Når det, der beskyttede dig, begynder at begrænse dig

Forestil dig, at du er blevet inviteret til noget, du egentlig ikke har lyst til. Du er træt, har brug for ro og ved godt, at du ville have langt bedre af at blive hjemme.

Men da du forsøger at sige nej, kan du mærke ubehaget begynde at brede sig. Hvad nu, hvis den anden bliver skuffet eller fornærmet? Hvad nu, hvis hun synes, du er egoistisk?

Så du siger ja alligevel.

Bagefter er du irriteret på dig selv. Du ved jo godt, at du har ret til at sige nej, og du har måske læst adskillige bøger om grænsesætning og øvet dig i at formulere venlige, men bestemte afslag.

Alligevel føles det næsten umuligt, når du står i situationen.

Hvis du voksede op med en mor, der blev vred, fornærmet eller afvisende, når du havde dine egne ønsker, kan din reaktion hænge sammen med de erfaringer.

Du lærte måske, at andre menneskers utilfredshed var forbundet med en reel risiko for konflikt, afvisning eller tab af kærlighed. Derfor kan et ganske almindeligt nej stadig vække en stærk følelsesmæssig reaktion.

Måske genkender du også noget andet.

Du har en drøm eller et ønske, som betyder meget for dig. Du vil gerne søge et nyt arbejde, starte din egen virksomhed, skrive en bog eller gøre noget andet, som kunne give dig større frihed og glæde.

Men du bliver ved med at udsætte det. Du skal lige være lidt bedre forberedt, vide lidt mere eller sikre dig, at du ikke begår fejl.

Måske bliver du så grundig og perfektionistisk, at du aldrig kommer videre.

Hvis du voksede op med konstant kritik, kan du have lært, at fejl var farlige, og at du skulle præstere for at få anerkendelse. Så kan det føles mere trygt at udsætte noget vigtigt end at risikere at blive kritiseret eller ydmyget.

Du kan også have lært, at du ikke skal belaste andre med dine problemer. Derfor beder du sjældent om hjælp, selv når du er fuldstændig udmattet.

Eller måske bliver du i et forhold alt for længe, fordi du har lært, at kærlighed handler om at være tålmodig, forstående og villig til at tilsidesætte dig selv.

Fælles for disse mønstre er, at du ikke bevidst forsøger at gøre livet vanskeligere for dig selv.

Du gentager måske noget, der engang hjalp dig med at undgå ubehagelige eller skræmmende situationer, men som i dag står i vejen for dine egne behov og ønsker.

Det betyder ikke, at alle vanskelige beslutninger skyldes barndomstraumer. Men hvis du igen og igen oplever, at du handler imod dine egne behov, kan det være værd at undersøge, hvad du lærte om konsekvenserne af at tage hensyn til dig selv.

Hvorfor du gentager gamle mønstre, selvom du ved bedre

Noget af det mest frustrerende ved de gamle overlevelsesstrategier er, at de kan fortsætte, selvom du for længst har forstået, hvor de kommer fra.

Du ved måske, at din perfektionisme hænger sammen med barndommens kritik, eller at din overdrevne ansvarsfølelse begyndte i en familie, hvor du skulle tage hensyn til alle andre.

Alligevel reagerer du, som du plejer.

Det skyldes blandt andet, at vores erfaringer ikke kun findes som bevidste tanker og erindringer. Gentagne oplevelser kan også præge vores følelsesmæssige forventninger, automatiske reaktioner og kroppens måde at reagere på det, vi oplever som fare.

Når noget minder dig om tidligere utryghed, kan du derfor reagere, før du når at overveje, om situationen faktisk er farlig.

Du kan godt vide, at din kollega ikke har ret til at tale ned til dig, og samtidig mærke den velkendte knude i maven, når du forsøger at protestere.

Du kan godt forstå, at din mors utilfredshed ikke er dit ansvar, og alligevel få voldsom dårlig samvittighed, når du ikke gør, som hun forventer.

Din intellektuelle forståelse er vigtig, men den ophæver ikke automatisk mange års indlærte reaktioner.

Og det er her, jeg mener, at traditionel selvhjælp ofte kommer til kort.

Traditionel selvhjælp kan ikke altid løse problemer, der skyldes traumer

Måske har du allerede prøvet en hel del.

Du har læst bøger om personlig udvikling, arbejdet med positive tanker, sat dig mål og forsøgt at ændre dine vaner. Du har måske skrevet dagbog, øvet dig i at sætte grænser og besluttet dig for, at nu skulle det være anderledes.

Og måske har noget af det også hjulpet dig i perioder.

Der er ikke noget galt med traditionel selvhjælp. Metoder, der bygger på viljestyrke, selvdisciplin, målsætninger og ændrede tankemønstre, kan være nyttige, når vi gerne vil udvikle nye færdigheder eller ændre almindelige vaner.

Men hvis din adfærd hænger sammen med en utryg barndom, er det ikke sikkert, at du kan ændre den alene ved at beslutte dig for at tænke eller handle anderledes.

For du forsøger måske at ændre reaktioner, som oprindeligt blev udviklet for at beskytte dig.

Hvis du som barn lærte, at vrede, uenighed eller selvstændighed kunne få alvorlige følelsesmæssige konsekvenser, er det ikke mærkeligt, at du stadig kan føle dig utryg, når du forsøger at blive vred, uenig eller selvstændig.

Det handler ikke bare om at få en bedre vane, men også om de erfaringer, der har formet dine forventninger til andre mennesker og din opfattelse af dig selv.

Derfor har du brug for en traumeorienteret tilgang, hvor du ikke kun forsøger at ændre din adfærd, men også undersøger, hvorfor den opstod, hvad den har beskyttet dig imod, og hvorfor det stadig kan føles farligt at give slip på den.

Du har måske allerede været alt for disciplineret

Der er noget næsten tragikomisk ved at nogen fortæller dig, at du skal lære at udvise mere selvdisciplin, hvis du allerede har brugt størstedelen af dit liv på at kontrollere dig selv.

Måske har du været utrolig god til netop det.

Du har kontrolleret dine følelser, undertrykt din vrede, tilsidesat dine behov og gjort dig umage for ikke at være til besvær. Du har taget ansvar, arbejdet hårdt og forsøgt at leve op til forventninger, der ofte var både urimelige og umulige at opfylde.

Hvis der er noget, du ikke mangler, er det måske viljestyrke.

Men der er en væsentlig forskel på at have selvdisciplin og på at have frihed til at bestemme, hvad du vil bruge den til. Hvis du gennem din opvækst har lært, at dine egne behov var mindre vigtige end andres, kan du være blevet utrolig dygtig til at gennemføre det, der forventes af dig, uden at spørge dig selv, om det er det, du selv ønsker.

Du kan være den, der altid får tingene gjort, holder sine aftaler, tager ansvar og sørger for, at hverdagen fungerer. Måske har du endda fået stor anerkendelse for din arbejdsomhed, hjælpsomhed og evne til at klare vanskelige situationer.

Men hvad sker der, når du begynder at blive træt af at leve på den måde? Når du opdager, at du har brugt en stor del af dit liv på at opfylde andres forventninger, mens dine egne ønsker er blevet skubbet længere og længere i baggrunden?

Her kan du stå med et problem, som traditionel selvhjælp ikke nødvendigvis hjælper dig med at løse. For du har ikke brug for endnu en metode til at blive mere effektiv, målrettet eller disciplineret. Du har brug for at forstå, hvorfor du føler dig forpligtet til at gøre så meget for andre, og hvorfor det kan være så vanskeligt at give dig selv den samme omsorg og opmærksomhed.

Jeg synes, der ligger en alvorlig misforståelse i at behandle disse mønstre, som om de først og fremmest handler om manglende selvkontrol. For måske er problemet netop, at du har lært at kontrollere dig selv så grundigt, at du ikke lægger mærke til, hvornår du overskrider dine egne grænser.

Hvis du forsøger at forandre dette gennem endnu mere selvdisciplin, risikerer du at gentage den samme grundlæggende mekanisme: Du stiller flere krav til dig selv, arbejder hårdere og bliver skuffet, når du ikke kan leve op til dem.

Jeg bliver oprigtigt fortørnet over, hvor let vi kommer til at gøre konsekvenserne af en skadelig opvækst til endnu et personligt udviklingsprojekt. Du har måske allerede brugt årtier på at forsøge at være god nok. Det sidste, du har brug for, er endnu en opgave, hvor du kan føle dig utilstrækkelig.

Fra at leve udefra-og-ind til at leve indefra-og-ud

Hvis du er vokset op med store forventninger eller krav, så har du sandsynligvis lært at orientere dig udefra-og-ind. Du har været nødt til først at finde ud af, hvad andre følte, ønskede og forventede, før du kunne afgøre, hvordan du selv skulle opføre dig.

Måske lærte du endda – helt automatisk – at registrere andres behov, før du overhovedet nåede at mærke dine egne.

Når den måde at leve på er blevet indarbejdet gennem mange år, kan det være vanskeligt at forestille sig et alternativ. Du træffer måske stadig beslutninger ud fra, hvad andre vil mene, hvad der forventes af dig, eller hvordan du undgår at gøre nogen utilfredse. Det kan føles ganske naturligt, fordi det er den måde, du altid har fungeret på.

Men hvis du gerne vil skabe et friere liv efter mange års overlevelse, er der en grundlæggende forandring, som efterhånden må finde sted.

Du skal begynde at orientere dig indefra-og-ud.

Det betyder, at dine egne følelser, behov, ønsker og værdier gradvist skal have større betydning for de beslutninger, du træffer, og den måde, du indretter dit liv på. Ikke fordi du skal holde op med at tage hensyn til andre, men fordi du også selv skal have en plads i dit eget liv.

Det lyder måske enkelt, men hvis du har været vant til at tilpasse dig andre gennem årtier, er det en ganske omfattende forandring.

Måske opdager du, at du faktisk ikke ved, hvad du har lyst til, når ingen andre bestemmer. Du kan være så vant til at spørge, hvad der forventes af dig, at du bliver usikker, når du pludselig skal finde ud af, hvad du selv ønsker.

Og når du endelig begynder at træffe beslutninger ud fra dine egne behov, kan du blive overrasket over, hvor meget skyldfølelse, uro eller tvivl det vækker.

Det er en af de store udfordringer ved at bevæge sig fra overlevelse til et liv med større frihed. Du skal ikke blot holde op med at gøre det, du plejer. Du skal lære en anden måde at forholde dig til dig selv og dit liv på.

Og det kan være både uvant, besværligt og følelsesmæssigt krævende, selvom det er præcis den forandring, du har længtes efter.

At leve er noget helt andet end at overleve

Når du har brugt en stor del af dit liv på at overleve, har meget af din energi måske været rettet mod at undgå noget. Du har forsøgt at undgå konflikter, kritik, afvisning, skuffelser eller følelsen af ikke at være god nok.

Det kan have gjort dig dygtig til at forudse problemer, tage ansvar og finde løsninger, men samtidig kan du være kommet til at bruge så meget energi på at holde ubehaget på afstand, at der ikke har været ret meget tid og energi tilbage til alt det, du selv kunne have lyst til.

For det at leve handler også om at være nysgerrig, udforske muligheder, have ønsker og glæde sig til noget. Det handler om at kunne vælge, hvad du vil bruge din tid og dine kræfter på, og om at opleve, at dit liv har værdi, også når du ikke præsterer eller gør noget for andre.

Hvis du ikke har haft meget plads til den slags erfaringer, kan friheden i begyndelsen føles overvældende.

Måske har du svært ved at nyde en fridag uden at tænke på alt det, du burde gøre. Måske bliver du rastløs, når der ikke er nogen, der har brug for dig, eller føler dig egoistisk, når du bruger penge og tid på noget, der udelukkende giver dig selv glæde.

Og måske bliver du usikker, når du opdager, at nogle af de mennesker, du har omgivet dig med, ikke bryder sig om, at du begynder at tage mere hensyn til dig selv. Det er ikke alle relationer, der uden videre kan rumme, at du ændrer den rolle, du tidligere har haft.

Derfor kan vejen mod et friere liv også indebære svære beslutninger, sorg og erkendelser om de mennesker og relationer, der har fyldt meget i dit liv.

Men den indebærer også noget andet, som jeg synes, vi taler alt for lidt om. Du får nemlig mulighed for at lære dig selv at kende på en måde, du måske aldrig tidligere har haft frihed til, eller som du slet ikke havde forestillet dig var mulig.

Du kan begynde at opdage, hvad der giver dig energi, hvilke mennesker du har det godt sammen med, hvad du interesserer dig for, og hvad der faktisk gør dig glad. Måske finder du gamle interesser frem igen, eller opdager helt nye sider af dig selv, som ikke tidligere har haft mulighed for at udvikle sig.

Efterhånden kan du også begynde at opleve, hvor anderledes relationer føles, når du ikke hele tiden skal arbejde for at bevare andres accept, men kan være til stede som den, du er.

Det betyder ikke, at livet bliver uden problemer, eller at du aldrig mere vil opleve usikkerhed, konflikter eller sorg. Men der er en verden til forskel på at bruge dit liv på at undgå det, du frygter, og på at begynde at indrette dit liv efter det, du ønsker dig.

Du skal ikke længere bruge alle dine kræfter på at tilpasse dig

Når jeg taler om en traumeorienteret tilgang, handler det derfor ikke kun om at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør. Det handler også om at skabe mulighed for, at dine tidligere erfaringer ikke længere skal have den samme bestemmende indflydelse på dit liv.

Dine gamle overlevelsesstrategier havde engang en vigtig funktion, men de behøver ikke at bestemme, hvordan resten af dit liv skal se ud.

Du kan godt forstå, hvorfor du får dårlig samvittighed, når du siger nej, uden at den dårlige samvittighed forsvinder med det samme. Og du kan begynde at tage dine egne behov alvorligt, selvom det stadig føles uvant og til tider forkert.

Efterhånden som du får nye erfaringer, kan det blive lettere at skelne mellem den utryghed, du har lært at forbinde med at vælge dig selv, og de faktiske forhold, du står i som voksen.

For nogle kan det ske gennem små ændringer og trygge relationer, mens andre har brug for professionel, traumeorienteret hjælp til at arbejde med reaktioner, der har været en del af livet i årtier.

Men jeg synes, det er vigtigt, at du ikke gør denne udvikling til endnu et projekt, hvor du skal være dygtig, effektiv og hurtigst muligt nå frem til et bestemt resultat.

For hele pointen er jo netop, at du ikke længere skal leve under de samme urimelige krav, som du måske har brugt størstedelen af dit liv på at forsøge at opfylde. Du skal have mulighed for at lære, hvad det vil sige at tage dine egne følelser og behov alvorligt, uden samtidig at skulle bevise, at du gør det på den rigtige måde.

Og måske vil du opdage, at noget af det mest værdifulde ved denne forandring slet ikke handler om alt det, du bliver bedre til. Det handler om den frihed, der gradvist kan opstå, når du ikke længere behøver at bruge så meget af din energi på at være den, andre forventer, du skal være.

Når du har været vant til at leve udefra-og-ind, kan det være overvældende at opdage, hvordan livet ser ud, når dine egne ønsker og værdier også får lov til at bestemme retningen.

Måske er det slet ikke mere viljestyrke, du har brug for. Måske har du brug for at undersøge og opdage, hvad du egentlig har lyst til at bruge dit liv og din tid på.

Vil du vide mere om selvsabotage og gamle overlevelsesmønstre?

Jeg arbejder videre med emnet selvsabotage, og hvordan du kan forstå og gradvist ændre de gamle, indgroede mønstre, du måske har med dig fra en giftig opvækst.

Jeg vil blandt andet se nærmere på, hvorfor mønstrene kan være så svære at slippe, og hvordan du med en traumeorienteret tilgang kan begynde at skabe mere frihed til at leve på dine egne præmisser.

Hvis du gerne vil høre mere, kan du skrive dig på interesselisten. Så får du besked, når jeg har nyt om emnet.

Skriv dig på interesselisten her:

Voksne Døtre af Giftige Familier

Hvis du kan genkende dig selv i artiklen, er der måske mange andre sider af dit voksenliv, som begynder at give mening, når du forstår den familie, du voksede op i.

I min bog Voksne Døtre af Giftige Familier går jeg i dybden med de mønstre, roller og overlevelsesstrategier, som kan udvikle sig i en giftig familie, og hvordan de kan fortsætte med at påvirke din selvopfattelse, dine relationer og dine valg som voksen.

Bogen er skrevet til dig, der gerne vil forstå, hvad du har været udsat for, hvordan det har præget dig, og hvordan du gradvist kan begynde at finde hjem til dig selv.

Læs mere om bogen Voksne Døtre af Giftige Familier her.