Er du vokset op med en giftig far eller mor?
Hvad kan du forvente at få ud af dette kursus?
Hvis du er vokset op i en familie, hvor manipulation, kritik, kulde eller kontrol fyldte mere end tryghed og kærlighed, bærer du sandsynligvis stadig på sporene. De viser sig ofte som stress, lavt selvværd, problemer med grænsesætning, relationer og følelsesmæssig overlevelse.
Dette kursus er til dig, der er klar til at forstå, bearbejde og begynde at frigøre dig fra de mønstre, du har fået med fra din opvækst. Du får en grundig og nænsom introduktion til, hvad giftige relationer gør ved os – og hvordan du trin for trin begynder din heling.
Kurset kombinerer viden, indsigt, refleksion og konkrete øvelser og giver dig:
1. Forståelse af dine reaktioner og mønstre
Du får indsigt i, hvordan din opvækst har præget din personlighed, dine relationer og din følelse af selvværd og tryghed. Du lærer at genkende de mønstre, du ubevidst bærer med dig, og du forstår, hvordan de er blevet til.
2. Navn på det, du har oplevet
Du bliver introduceret til begreber som blandt andet følelsesmæssig vold, gaslighting, triangulering og overlevelsesroller som det sorte får, det gyldne barn og det glemte barn. Det gør det lettere at skelne mellem sunde og usunde relationer og forstå, hvorfor du har det, som du har det.
3. En forklaring på dine følelser og symptomer
Du får viden om, hvordan traumer påvirker kroppen og nervesystemet, og hvorfor du måske lever i konstant alarmberedskab, er overansvarlig, frygter konflikter og autoriteter – eller altid sætter dig selv sidst.
4. Små, konkrete skridt til heling
Du får enkle og brugbare øvelser, som hjælper dig med at regulere dit nervesystem, finde ind til dine egne behov, begynde at sætte grænser og opbygge selvkærlighed og tryghed indefra.
5. Styrket selvopfattelse og frihed til at vælge nyt
Du får styrket din forståelse af, hvem du er uden for familiens rollefordelinger. Du får frihed til at slippe skyld og skam, begynde at sige nej og vælge det liv, der føles rigtigt for dig.
Hvordan foregår kurset?
Kurset er 100 % online og består af 5 videolektioner med tilhørende refleksionsspørgsmål og øvelser, som du kan tage i dit eget tempo. Du har livslang adgang og kan gå tilbage til materialet, når du har brug for det.
Der tager kurset alene, og du kan gennemgå det anonymt og i dit eget tempo. Mange oplever stor lindring ved at føle sig genkendt og forstået samt få sat ord på det, de har gået alene med i mange år.
Kurset kræver ingen forudsætninger – kun åbenhed og vilje til at møde dig selv med nysgerrighed og omsorg.
Tilmeld dig kurset i dag og tag det første skridt mod et friere og stærkere liv:
Kursus: Vokset op med en giftig forælder
Du får adgang til alle kursets 5 lektioner med det samme, og du får dem både som videoer og lydfiler.
Prisen på kurset er 1.695 kr.
Du kan betale hele beløbet med det samme – eller betale i 2 eller 4 månedlige rater.
Tryk på den røde knap – og du kan derefter vælge rater og se betalingsdatoer mv.
Hvem står bag?
Kurset er udviklet af mig – Alexa Peary – ekspert i psykisk vold og traumeheling med mange års erfaring i at undervise og arbejde med voksne børn af narcissistiske og psykopatiske forældre.
Jeg forener faglig viden med personlige erfaringer og har formidlet viden, rådgivet og undervist tusindvis af mennesker i at forstå deres historie og tage deres liv tilbage.
Jeg er også kendt for at formidle svære emner med varme, klarhed og respekt for din proces.
Du er i fokus
Mine lektioner tager udgangspunkt i dig. Du er i centrum – og alt det faglige indhold, jeg underviser i, er tilpasset dig og din situation.
Det vil også sige, at al viden er traumefokuseret, anerkendende, i øjenhøjde og respektfuldt formidlet.
Hvor det er relevant, bruger jeg også min personlige viden fra en opvækst i en familie, der stort set kun bestod af hverdagspsykopater – og fra mit eget arbejde for at få det gode, ustressede, selvkærlige, frie og givende liv, jeg har i dag.
Hvem er kurset for?
Alle, der er vokset op med en giftig forælder er velkommne – både kvinder og mænd. Det er ligemeget, om du er 18 eller 85 år gammel. Hvis du har sår fra en giftig barndom, så er det aldrig hverken for tidligt eller for sent at få viden og indsigt i de skader, det giver.
Dog er kurset designet til voksne mennesker – og ikke til børn og unge. Hvis du har brug for at hjælpe et barn eller en ung, så er det bedst, hvis du selv gennemgår kurset, og så giver den viden videre, du synes barnet eller den unge kan håndtere, og som er relevant for vedkommende.
Hvis du er fagperson, og gerne vil se verden fra de udsatte børns vinkel – så er du selvfølgelig også meget velkommen. Kurset vil give dig et helt unikt indblik i alt det, som ellers er skjult bag facader samt diverse psykiske og følelsesmæssige udfordringer.
Hvordan foregår kurset?
Kurset ligger på min egen kursusplatform på nettet. Den er nem at gå til, og helt intuitivt opbygget.
Du har hele kurset til rådighed med det samme.
Når du tilmelder dig, så får du en mail, der inviterer dig ind på platformen og i kurset. Og du får også en vejledning til, hvordan du kan bestille supplerende personlige samtaler, hvis du ønsker det.
Du har selvfølgelig altid og ubegrænset adgang til kurset.
Gør det selv – eller brug mig som livline
Du kan tage kurset helt selv på egen hånd.
Eller du kan tage kurset med min hjælp.
Du har så mig som personlig støtte og livline undervejs. Til at svare på dine spørgsmål, til at lytte til hvad du har lært og fundet ud af – og til at give dig råd om, hvad du kan gøre yderligere.
Du får – når du er tilmeldt kurset – en mail med flere oplysninger om, hvordan du bestiller enkelte personlige sessioner eller pakker af sessioner.
Du får mellem 10% og 20% rabat på mine normale priser, når du er tilmeldt dette kursus.
Sessionerne er på telefon eller på Zoom.
Det siger tidligere deltagere:
“Jeg forstår nu, at min familie var dysfunktionel og er roden til de følelser jeg har af angst, skam, skyld og mindreværd af mig selv. Langsomt er jeg begyndt at ændre forståelsen af mig selv og ser nu meget mere positivt og tålmodig på mig selv. Er begyndt at tænke sådan rigtigt, at jeg faktisk er god nok og rigtig fin som jeg er. Jeg øver mig i at være mere selvkærlig og lytte til mine egne behov.“
“Det har sat mange tanker i gang om, hvor slemt min barndom egentligt har været for mig. Det er meget svært at se, for dengang levede jeg bare i det og med det. Mine problemer opstod senere i relationer til andre, hvor jeg ikke turde være glad ubekymret og sorgløs, fordi min far altid har nedgjort mig, når jeg var lidt for frimodig.”
“Den største aha oplevelse har været, at jeg nu forstår, at jeg er er vokset op i en dysfunktionel familie. Jeg troede den var normal.“
“Jeg fik indset at jeg INTET ved om hvad der gør MIG glad. Intet om hvad mine behov er. Det har jeg fået forslag til hvorledes jeg kan spekulere over, så jeg kan blive gladere.“
“Jeg kan, ind i mellem, godt glemme, at det har konsekvenser for mig at være vokset op med to forældre med psykopatadfærd. Det er givende at blive mindet om det igen og igen. Det giver mig et mildere syn på mig selv.”
“Kurset har understøttet et indre arbejde med min barndom.
En aha-oplevelse var, da Alexa sagde, at jeg skal lære at passe på det, som angsten beskytter mig imod. Det er jo egentlig simpelt nok, men jeg tror ikke, jeg har været modtagelig for at høre det før nu.
Kurset har både gjort mine oplevelser hyperkonkrete og løftet dem op på et alment og generelt plan. Og så har kurset styrket min selvstændighed og min bevægelse væk fra det, der er usundt for mig.”
“Er du i tvivl om du vil med, så gør det, det er alle pengene værd.”
“Jeg har allerede anbefalet kurset til to af mine veninder, der kommer fra giftige familier.”
“Dette er nok de bedste penge jeg nogensinde har ofret på mig selv. Jeg står et helt andet sted end inden jeg tog kurset. Mit perspektiv på min fremtid er en anden…og betydelig lysere. Jeg har fået stor medfølelse med mig selv. Jeg troede bare at al skyld var min. Så fucked up i hovedet har jeg været hele mit liv. Jeg kunne slet ikke se hvor skidt det rent faktisk havde været, før jeg fik viden om rollerne, mønstrene, den behandling jeg havde fået og den livslange skade det har gjort på mig. Det var/er en befrielse. Ydmygt ydmygt TAK Alexa.”
“GØR DET. Dit liv vil blive ændret til det bedre. Det kan ikke undgåes. Hvis du har det dårligt og ikke ved hvorfor, så går du med GARANTI styrket fra dette kursus. Indsigterne du får undervejs kan ikke undgå at gøre indtryk på dig.“
“Jeg har fået troen på at jeg kan få det bedre. At jeg nu har fået vejledning til hvordan jeg arbejder videre med mig selv. Før famlede jeg ligesom i blinde, vidste ikke hvilken vej jeg skulle gå. Det betyder rigtig meget for mig, tak Alexa.”
“Jeg kan mærke, at dine kurser understøtter en meget sund udvikling hos mig. “
“Den mest overraskende brik som faldt på plads i mit puslespil var, at min eneste nulevende søskende, som er så meget ældre end mig, at vi ikke har været børn på samme tid, men er opvokset med samme forældre, har haft og stadig har nøjagtig de samme temaer og traumer i sit liv.
Derudover har kurset fået mig til at dvæle lidt dybere over årsager til de vanskelige og giftige relationer til ex-kærester og eksmænd og givet mig ny indsigt i min angst for at blive valgt fra eller dømt ude af mine relationer.”
“Jeg ved nu, at jeg ikke er den eneste…Og jeg kan nu arbejde med mine flashbacks og jeg har begreber og ord, jeg kan bruge, når jeg fortæller om min opvækst. Det er som om, det jeg har oplevet faktisk findes.”
“Tak for et glimrende kursus. Har hørt optagelserne flere gange og det sætte virkelig gang i nogle tanker om min barndom og på hvilken den påvirker mig….tak…..”
Du er ikke alene.
Mange voksne børn af giftige forældre føler sig forkerte, usikre eller skamfulde – og tror, det er deres egen skyld. Men det er det ikke. Det er på tide, du får den viden og støtte, du har manglet hele dit liv.
Kurset giver dig det, du aldrig fik: Tryghed, spejling og redskaber til at tage din historie – og dit liv – tilbage.
Kursus: er du vokset op med en giftig forælder
Du får adgang til alle kursets 5 lektioner med det samme, og kan se videoer og høre lydfiler med det samme.
Prisen på kurset er 1.695 kr.
Du kan betale hele beløbet med det samme – eller betale i 2 eller 4 månedlige rater.
Tryk på den røde knap – og du kan derefter vælge rater og se betalingsdatoer mv.
Har du spørgsmål?
Så kan du skrive til mig på mail her.
Vil du tale med mig først, så kan du bestille en 15 minutters afklarende telefonsamtale med mig her.