Velkommen
Jeg hedder Alexa Peary.
Jeg hjælper kvinder med at forstå og hele efter psykisk vold, giftige familier og relationelle traumer, så de kan finde hjem til sig selv igen.
Jeg er US-uddannet rådgiver indenfor vold i hjemmet, seksuel vold og vold mod børn.
Derudover har jeg mange års uddannelse inden for de psykiske sår og traumer, vi får af de forskellige former for vold, overgreb, kontrol, trusler, manipulation og gaslighting.
Jeg er selv opvokset med hverdagspsykopater, og har været i nærkontakt med en del psykopater, narcissister og øvrige narrøve både privat og arbejdsmæssigt.
Mit arbejde med at slippe fri, ikke bare af hverdagspsykopaterne, men af de skadelige mønstre, jeg har fået indkodet undervejs, har været en langvarig opgave.
De erfaringer, jeg har gjort mig på min vej, kombineret med den store viden, jeg har skaffet mig, giver jeg nu videre til dig, der har brug for den.
En kvinde har lige sendt mig denne besked: “Ved netop din kompetente viden har du hjulpet mig som den første som af alle dem jeg har opsøgt, fordi du sætter ord på konkret hvad vi har været udsat for, hvad det gør ved os og hvad vi kan gøre ved det. Du er den første der har givet mig håb, tro og indre fred og kærlighed til mig selv.”
Jeg tilbyder rådgivning, kurser og ikke mindst Alexas Venner, et medlemskab, der giver dig al den viden og støtte, du har brug for på din vej tilbage til dig selv.
Mere end viden – det her er praktisk støtte
Her finder du ikke bare viden af høj kvalitet og professionel hjælp til din rejse.
Du finder også et menneske, der selv har været der. Hele vejen gennem giftig familie, giftige partnere, giftige kolleger, venner mv.
Jeg har været igennem alle faserne: opdagelsen, frigørelsen, helingen og genopbygningen – og jeg lever i dag det frie og gode liv, jeg dengang slet ikke vidste eksisterede.
Jeg underviser, guider, leder, rådgiver og skriver til kvinder, der er trætte af at føle sig forkerte, usynlige eller fanget i gamle mønstre.
Du får klarhed, viden og et sprog, der giver mening – og støtte til at tage netop dit liv tilbage. Med netop din historie som udgangspunkt.
Og måske allervigtigst: Du bliver ikke talt ned til eller får at vide, at du skal bare…. Du bliver mødt, spejlet og troet.
Læs artiklerne her på siden, book en tid til personlig rådgivning – og er du klar til at ændre dit liv for alvor, så meld dig ind til os andre i Alexas Venner.
Nyeste artikler
Hvorfor føler jeg mig ensom, selv om jeg har mennesker omkring mig?
Du kan have venner, familie, kolleger eller en partner og alligevel føle dig grundlæggende alene.
Når ensomheden ikke passer til det liv, du faktisk har, kan den have en historie, der begyndte langt tidligere.
Artiklen handler om den tidlige ensomhed og om, hvorfor følelsesmæssigt omsorgssvigt kan følge med ind i voksenlivet.
Læs mere
Når du føler, at du ødelægger familien ved at gå
Hvis du går, hvad sker der så med børnene, børnebørnene, højtiderne og den familie, I har bygget op gennem mange år?
Når du er den, der tager initiativ til et brud, kan det føles, som om det også er dig, der ødelægger familien. Men den synlige handling og ansvaret for det, der gik forud, er ikke det samme.
Læs om skyld, ansvar og den tunge loyalitet over for familien.
Læs mere

