Du har betalt familiens regninger, sørget for børnene og fundet løsninger, når pengene ikke slog til. Men når det gælder din egen økonomi, kan du alligevel sidde med en mærkelig tvivl, om du kan finde ud af det.

Måske er du vant til at sørge for andre og får dårlig samvittighed, når du bruger penge på dig selv. Måske har du fået skylden for økonomiske problemer, selvom det var andre, der stillede kravene og brugte pengene.

Hvis du er vokset op med kontrol eller har levet med økonomisk manipulation, kan den slags erfaringer præge dit forhold til penge i mange år. Her ser vi på, hvorfor du kan have været meget ansvarlig uden at have haft reel selvbestemmelse, og hvad det betyder for din mulighed for at tage vare på dig selv – også økonomisk.

Forhold til penge og psykisk vold | Alexa Peary

Er penge et svært emne for dig?

af Alexa Peary

 

Om psykisk vold, økonomisk manipulation og retten til at tage vare på dig selv.

Har du nogensinde undret dig over, hvordan du kan være så ansvarlig og fornuftig på næsten alle områder af dit liv, men alligevel have en fornemmelse af, at du ikke rigtig kan finde ud af det der med dine egne penge?

Du har måske haft ansvar for både børn, familie, arbejde og økonomi gennem det meste af dit voksne liv. Du har betalt regninger, planlagt indkøb, sørget for, at alle havde det, de skulle bruge, og fundet løsninger, når pengene ikke slog til. Alligevel kan du sidde med en frustrerende oplevelse af, at der er noget ved dit forhold til penge, som aldrig rigtig er kommet til at fungere, som du gerne ville.

Måske bruger du pengene næsten lige så hurtigt, som de kommer ind, selvom du egentlig gerne vil spare op. Du kan have svært ved at lade være med at købe noget, når du finder et rigtig godt tilbud, eller du forkæler dig selv med ting, du ikke har brug for, fordi det giver lidt glæde i øjeblikket.

Det kan også være, at du stadig bruger en stor del af dine penge på alle andre. Børnene mangler noget, en veninde har problemer, eller familien forventer, at du selvfølgelig hjælper, hvis du har mulighed for det. Og så er der endnu en måned, hvor du ikke fik lagt noget til side til dig selv.

Bagefter kan du blive ganske irriteret på dig selv. Du er jo et voksent menneske, og du burde efterhånden have lært at administrere dine penge ordentligt.

Men jeg vil gerne have dig til at overveje, om det virkelig er manglende ansvarlighed, der er problemet.

For hvis du er vokset op i en giftig familie eller har levet i relationer præget af psykisk vold, kontrol og udnyttelse, kan dit forhold til penge være blevet påvirket på måder, som du måske aldrig tidligere har tænkt over.

Og noget af det, du i dag bebrejder dig selv, kan faktisk hænge sammen med, at du har været vant til at tage alt for meget ansvar for andre mennesker og alt for lidt hensyn til dig selv.

 

Når du har ansvaret, men andre bestemmer

Jeg synes, der er noget ganske urimeligt ved den måde, økonomisk ansvar kan blive fordelt på i giftige relationer.

Du kan være den, der skal sørge for, at pengene rækker til husleje, mad, regninger og alle hverdagens nødvendigheder, mens andre mennesker samtidig mener at have ret til at bruge pengene, som det passer dem.

Måske har du levet sammen med en mand, der brugte løs på sine egne interesser, men blev vred, hvis du købte noget til dig selv. Du kunne forklare nok så mange gange, at økonomien ikke kunne holde til hans forbrug, men det ændrede ikke nødvendigvis noget. Til gengæld fik du måske at vide, at du var dårlig til at administrere pengene, når der igen var problemer sidst på måneden.

Det er jo en ganske bekvem ordning for den, der gerne vil bruge pengene uden at tage ansvar for konsekvenserne.

Og det bliver ikke mindre urimeligt af, at du måske selv har troet på forklaringen og brugt år på at forsøge at blive bedre til at få økonomien til at hænge sammen.

Hvis et menneske systematisk bruger kontrol, skyldfølelse, trusler eller manipulation til at bestemme over din økonomi, er der tale om økonomisk vold. Og hvis du samtidig bliver gjort ansvarlig for de problemer, den andens adfærd skaber, kan du efterhånden begynde at tvivle ganske alvorligt på din egen økonomiske dømmekraft.

Økonomisk pres og manipulation kan også foregå i relationer, hvor I ikke har fælles økonomi. Måske har du en mor, der forventer, at du hjælper hende, eller voksne børn, der har vænnet sig til, at du betaler, når deres egne penge slipper op. Hvis du siger nej, bliver du måske mødt med skuffelse, kritik eller beskyldninger om at være egoistisk.

Og så står du pludselig i den velkendte situation, hvor du skal vælge mellem at tage vare på dine egne interesser eller risikere, at andre mennesker bliver utilfredse med dig.

Hvis du har levet med den slags forventninger gennem mange år, kan det være svært overhovedet at få øje på, hvor meget de påvirker dine økonomiske beslutninger.

 

Hvad lærte du egentlig om penge som barn?

For mange af os begynder forholdet til penge længe før, vi får vores første løn eller skal betale vores egne regninger.

Hvis du er vokset op i en familie, hvor dine forældre mente, at de havde ret til at bestemme over alt, hvad du ejede, har du måske aldrig rigtig fået lov til at opleve, at noget var dit eget.

Dine sparepenge kunne blive taget, dine ting kunne blive givet væk, og dine ønsker kunne blive mødt med kritik eller latterliggørelse. Måske lærte du, at det var egoistisk at ville beholde noget til dig selv, især hvis andre i familien mente, at de havde mere brug for det.

Jeg kender selv noget til den mekanisme. Jeg har gennem livet oplevet mennesker, der mente, at det, jeg havde, også skulle være til rådighed for dem. Det kunne være penge, ejendele, tid eller andre ressourcer. Og når man har været vant til, at andre mennesker tager sig den slags rettigheder, kan det påvirke ens forhold til både at eje noget og til at bestemme over det.

Men der er også en anden konsekvens af den slags opvækst, som jeg synes, vi taler alt for lidt om.

Du har måske ganske enkelt aldrig fået mulighed for at lære nogle af de almindelige praktiske færdigheder, som børn og unge har brug for, når de skal lære at tage vare på sig selv som voksne.

At lægge et budget, planlægge større udgifter, spare op, forstå økonomiske aftaler og træffe beslutninger om, hvad man vil bruge sine penge på, er jo ikke noget, vi automatisk kan, fordi vi bliver 18 år.

Det er noget, vi skal lære.

Men i en familie, hvor de voksnes behov og kontrol er vigtigere end barnets udvikling, er det langt fra sikkert, at nogen interesserer sig for at lære barnet den slags. Og hvis barnet forsøger at blive selvstændigt, kan det ligefrem blive mødt med modstand, fordi selvstændighed betyder, at forældrene mister noget af deres kontrol.

Andre børn bliver derimod gjort ansvarlige for alt for meget alt for tidligt. De lærer at få pengene til at række, hjælpe med familiens problemer og tage hensyn til de voksnes behov, men uden nødvendigvis at lære, hvordan de skal skabe økonomisk tryghed for sig selv.

Der er en væsentlig forskel på de to ting, og den forskel kan også følge os langt ind i voksenlivet.

 

Når du bliver ved med at sørge for alle andre

Noget af det, jeg ofte ser hos kvinder, der er vokset op i giftige familier, er en næsten ubegrænset ansvarsfølelse over for andre mennesker.

De er vant til at holde øje med, hvad andre har brug for, og de er blevet rigtig dygtige til at finde løsninger. Hvis nogen mangler noget, er de hurtigt i gang med at undersøge, hvordan de kan hjælpe, og ofte har de allerede sagt ja, inden de får overvejet, om de egentlig har lyst eller mulighed for det.

Det kan også gælde økonomien.

Du vil selvfølgelig gerne hjælpe dine børn, og hvis du har penge til rådighed, kan det føles helt naturligt at betale for noget, der vil gøre deres liv lettere. Det samme gælder andre mennesker, du holder af.

Der er ikke noget galt med at være gavmild eller med at hjælpe nogen, der har det vanskeligt.

Men det bliver et problem, hvis du føler dig forpligtet til at hjælpe, selvom det betyder, at du ikke længere har penge til dine egne behov, eller hvis andre mennesker har vænnet sig til, at dine ressourcer altid står til deres rådighed.

Og her kan den gamle lærdom fra barndommen stadig have stor betydning.

Hvis du lærte, at kærlighed og accept var noget, du skulle gøre dig fortjent til ved at være hjælpsom, forstående og villig til at tilsidesætte dig selv, kan det føles ganske ubehageligt at begynde at prioritere anderledes.

Du kan få dårlig samvittighed over at beholde penge, som du faktisk selv har brug for, og samtidig synes, at det er helt rimeligt, at andre mennesker bruger deres penge på det, de har lyst til.

Det synes jeg er værd at tænke lidt over.

For hvorfor skulle dine behov være mindre vigtige end alle andres? Og hvorfor skulle det være dit ansvar at sikre andre menneskers økonomiske tryghed, hvis det sker på bekostning af din egen?

 

Når shopping bliver din måde at give dig selv lidt omsorg på

Der er også noget andet, jeg gerne vil have med, fordi det let bliver overset, når vi taler om økonomisk ansvarlighed efter psykisk vold.

Nogle gange bruger vi ikke pengene på andre mennesker. Vi bruger dem på os selv, men måske ikke altid på det, vi egentlig har mest brug for.

Hvis du gennem mange år har manglet kærlighed, anerkendelse, omsorg eller almindelig følelsesmæssig tryghed, kan du have udviklet forskellige måder at trøste dig selv på.

Det kan være mad, arbejde, shopping eller andre aktiviteter, der giver dig en pause fra de følelser, du har svært ved at håndtere.

Der kan være en ganske særlig glæde ved at gå på jagt efter et godt tilbud, finde noget smukt eller købe noget, du længe har haft lyst til. Og hvis du tidligere har levet sammen med mennesker, der kritiserede dine indkøb eller kontrollerede, hvad du måtte bruge penge på, kan det også give en dejlig oplevelse af frihed endelig at kunne bestemme selv.

Den glæde skal vi ikke gøre forkert.

Men hvis du igen og igen køber noget for at få det bedre, når du er ked af det, ensom eller urolig, kan shopping efterhånden blive en måde at dulme følelser på, som egentlig har brug for noget andet.

Og når glæden ved købet forsvinder, er det følelsesmæssige behov stadig til stede. Måske ovenikøbet sammen med en dårlig samvittighed over de penge, du har brugt.

Det er her, jeg synes, vi skal begynde at skelne mellem at forkæle os selv og at tage vare på os selv.

For selvfølgelig må du gerne købe noget dejligt, bare fordi du har lyst. Men hvis du bruger penge på at trøste dig selv, mens du samtidig savner økonomisk tryghed, kan det være værd at undersøge, hvad det egentlig er, du forsøger at give dig selv.

Måske har du mere brug for ro, omsorg, kontakt med andre mennesker eller muligheden for at føle dig tryg ved, at der også er penge til næste måned.

Og måske er det noget af det, du aldrig rigtig har lært at give dig selv, fordi du har været så optaget af at sørge for alle andre.

 

At lære at stole på din egen økonomiske dømmekraft

Hvis du har brugt årtier på at blive kritiseret, kontrolleret eller manipuleret, kan det være en ganske stor opgave at begynde at stole på dine egne økonomiske beslutninger.

Måske har du i virkeligheden været rigtig god til at få en vanskelig økonomi til at fungere, men har fået at vide så mange gange, at du gjorde det forkert, at du efterhånden er begyndt at tro på det.

Og måske mangler du samtidig nogle helt almindelige praktiske færdigheder, fordi du aldrig fik mulighed for at lære dem ordentligt.

Begge dele kan være sande på samme tid.

Det interessante er, at du nu kan begynde at undersøge din egen økonomi med et helt andet udgangspunkt.

Ikke for at bevise, at du er dygtig nok, eller fordi du skal leve op til endnu et sæt forventninger, men fordi dine penge faktisk skal være med til at give dig et godt liv.

Det betyder selvfølgelig, at du har brug for at vide, hvad du har, hvad du bruger, og hvad du gerne vil prioritere. Men det betyder også, at du må begynde at interessere dig for dine egne ønsker og behov.

Og det sidste kan være langt mere uvant, end man umiddelbart skulle tro.

Hvis du gennem det meste af livet har været vant til at spørge, hvad andre har brug for, er det ikke sikkert, at du ved, hvad du selv ønsker dig, når du pludselig får mulighed for at bestemme.

Vil du gerne spare op, så du føler dig mere tryg? Vil du bo et andet sted, rejse, uddanne dig, dyrke en interesse eller bruge penge på hjælp, der kan gøre din hverdag lettere?

Måske er der noget, du har haft lyst til i mange år, men som du aldrig har tilladt dig selv at prioritere.

Det er jo også en del af det at tage ansvar for sin egen økonomi. At begynde at bruge sine penge på en måde, der passer til det liv, man selv gerne vil leve.

Og jeg synes faktisk, det er ganske vigtigt at sige, at du ikke behøver at gøre dig fortjent til den ret ved først at have sørget for alle andre.

 

Din økonomi må også gerne handle om dig

Der er noget, jeg gerne vil have dig til at tage med fra denne artikel.

Hvis du har svært ved at få din egen økonomi til at fungere, som du ønsker, er det ikke sikkert, at forklaringen er så enkel, som du måske selv har fået den gjort til.

Du kan have lært at tage ansvar for alle andre, uden samtidig at have lært at tage vare på dine egne økonomiske interesser. Du kan have fået din dømmekraft undermineret af mennesker, der kritiserede dig for problemer, de selv var med til at skabe. Og du kan have udviklet vaner, der engang gav dig trøst, glæde eller beskyttelse, men som ikke længere hjælper dig med at skabe det liv, du ønsker.

Det er forskellige ting, og de kan kræve forskellige former for forståelse og læring.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke gør det hele til endnu et spørgsmål om, at du skal tage dig sammen og blive mere disciplineret.

For du har måske allerede taget ansvar for langt mere, end der med rimelighed kunne forventes af dig.

Nu kan det være tid til at begynde at tage ansvar på en anden måde. Ikke ved at stille endnu flere krav til dig selv, men ved at interessere dig for, hvad du faktisk har brug for, og hvordan du kan bruge dine penge og ressourcer til at tage vare på både din nutid og din fremtid.

Du må gerne hjælpe andre, og du må også gerne forkæle dig selv. Men du har også ret til at beholde dine penge, skabe økonomisk tryghed og bruge noget af det, du har, på de ting, der gør dit eget liv godt at leve.

For økonomisk ansvarlighed handler ikke kun om at få pengene til at række.

Det handler også om, at du selv får mulighed for at bestemme, hvad de skal række til.

 

Når du har lært at tage ansvar for alle andre

BOG: Voksne Døtre af Giftige Familier - Alexa PearyDet økonomiske er jo kun ét af de områder, hvor en giftig opvækst kan sætte sine spor.

Hvis du som barn lærte at tilsidesætte dine egne behov og sørge for, at de voksne var tilfredse, kan du have taget den ansvarsfølelse med dig ind i mange andre dele af dit voksenliv.

Måske uden at være klar over, hvor meget den stadig påvirker dine valg.

I min bog Voksne Døtre af Giftige Familier går jeg grundigt ind i, hvordan en giftig opvækst kan påvirke vores forhold til os selv og andre, og hvorfor det kan være så vanskeligt at begynde at tage vores egne behov og ønsker alvorligt.

Læs mere om bogen Voksne Døtre af Giftige Familier her.

 

Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen.

Jeg hjælper kvinder med at forstå og hele efter psykisk vold, giftige familier og relationelle traumer, så de kan finde hjem til sig selv igen.

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.