Det bliver jo desværre sværere og sværere for sunde forældre at beskytte sine børn mod hverdagspsykopatiske forældre, fordi vores familieretssystem er så uhensigtsmæssigt skruet sammen, som det er.

Hanne Schmidt fra Samværshjælpen har skrevet denne artikel med gode råd til, hvordan man som den sunde forælder bedst kan agere i familieretssystemet.

Hanne har stor viden om dette emne, og giver her nogle vigtige betragtninger om, hvordan systemet fungerer, samt nogle gode råd til, hvad man kan gøre – og lidt håb til dig, der ofte ret fortvivlet kæmper for dine børn.

 

Sådan klarer du dig bedst muligt i det danske familieretssystem

Af Hanne Schmidt, indehaver af Samværshjælpen

 

FamilieretshusetDet kan være voldsomt angstprovokerende at stifte bekendtskab med det danske familieretssystem. Især hvis man har en eksmand eller -kone med psykopatiske eller narcissistiske træk, som får smag for at bruge systemet til at trække én rundt i manegen. Det kan betyde endeløse højkonflikt-sager i Familieretshuset, familieretten og kommunen om bopæl, samvær og forældremyndighed, hvor systemet giver hverdagspsykopaten frit spil til at udøve det, der efterhånden er blevet et fast defineret begreb kaldet systemvold.

 

Vores familieretssystem er velmenende men desværre ikke gearet til at gennemskue narcissistiske eller psykopatiske forældre, og derfor bliver systemet ufrivilligt til en legeplads, hvor hverdagspsykopater kan boltre sig med at skabe drama og genere deres ekser. Og hvad værre er: Der bliver ikke altid taget de rette og nødvendige afgørelser mht. at beskytte børnene mod hverdagspsykopat-forælderen.

 

FamilieretshusetProblemet er, at det nærmest er umuligt at vurdere, hvem der taler sandt, når højkonfliktsagerne bliver fremlagt i Familieretshuset eller retten. Ofte har en sagsbehandler, en børnesagkyndig eller en dommer under to timer til at vurdere forældrene og deres helt modsatrettede forklaringer. Og er der ikke nogen tydelige, udslagsgivende udtalelser fra uvildige fagfolk, er det rigtig meget en vurderingssag, om der skal fastsættes samvær og i givet fald hvor meget. Samtidig er det enormt svært at sikre tilstrækkelige beviser i sager om vold og incest, hvor det ofte er barnets udsagn mod forælderens. Så står vi tilbage med, at det afgørende er, hvilken forælder der virker mest troværdig, og her tager de hverdagspsykopatiske forældre ofte prisen.

 

FamilieretshusetHverdagspsykopatiske forældre, der kun har deres egne interesser for øje, er jo dybest set ligeglade med børnene og har derfor ikke noget på spil. At de så typisk heller ikke har nogen skrupler med at lyve eller fortælle opdigtede historier, bidrager til, at de ofte fremstår som enormt ligevægtige og ærlige, så mennesker uden erfaring med hverdagspsykopater er mest tilbøjelige til at tænke, at det umuligt kan være den person, der lyver. Hvorimod den sunde forælder, der er superstresset og ulykkelig over situationen, enormt nervøs for hvordan det skal gå børnene og derfor desperat for at komme igennem med sine budskaber, ofte kan komme til at virke uligevægtig, forvirrende, tilknappet og utroværdig.

 

Samvær for enhver pris

At vi har et system, der er så ensidigt fokuseret på at komme samværschikane til livs, er tillige problematisk. Der er tilsyneladende en del forældre, der uberettiget beskylder den anden forælder for vold eller incest. Desværre er der også rigtig mange reelle tilfælde af vold og incest mod børn, som jeg oplever, drukner mere og mere i vores familieretssystem, fordi både sagsbehandlere, psykologer, børnesagkyndige og nu også politikere er så fokuseret på at bekæmpe samværschikanen og at håndhæve børns ret til at være sammen med begge deres forældre. Det kan næsten komme til at føles som om, at der skal være samvær for enhver pris.

 

FamilieretshusetSom den sunde forælder står du derfor ret alene med at beskytte dit barn, som der står, at du skal i Forældreansvarsloven som den allerførste bestemmelse i paragraf 1 i kapital 1: ”I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.” Og hvordan gør man så det, når man er oppe imod en psykopateks og et system, som ikke er gearet til at tage højde for psykopaters skadelige indflydelse på børn?

 

Gode råde til, hvordan du bedst håndterer din sag 

  • Hold dig til sandheden. Den er nemmere at huske, og du vil som et sundt menneske med en god empati befinde dig bedst muligt og derfor trænge mest muligt igennem med dine synspunkter.
  • Samarbejd med systemet, også hvis du oplever, at der sker fejl eller tages tiltag, du ikke er enig i. Påpeg i stedet for venligt de korrekte fakta, og beskriv dine egne og børnenes oplevelser og holdninger frem for at kritisere systemet eller den enkelte sagsbehandler.
  • Du skal selvfølgelig klage, hvis du mener, at systemet har truffet en forkert afgørelse, og hvis en mangelfuld, langsommelig eller fejlbehæftet sagsbehandling har påvirket en afgørelse i en forkert retning, kan det også være formålstjenligt at klage over det. Gør det altid i en god tone, så du har nemmere ved at komme igennem med dine budskaber.
  • Undgå så vidt muligt at komme med grundløse eller udokumenterede beskyldninger mod den anden forælder. Beskriv i stedet for, hvad der bekymrer dig og underbyg det med konkrete eksempler fra børnenes dagligdag.
  • Hvis din eks kommer med ubehagelige, usande beskyldninger mod dig, så hids dig ikke op, men glæd dig over, at det ikke gavner hans eller hendes sag i stedet for at føle, at du skal give tilbage af samme skuffe. Det betyder ikke, at du ikke skal svare igen på din eks’ beskyldninger – du skal så vidt muligt tilbagevise dem med fakta og holde den gode tone.
  • Hold altid snuden i sporet – det vi sige, hold fokus i din kommunikation på, hvad der er til børnenes bedste, og tal mest om, hvordan børnene reagerer, og hvad børnene oplever, føler og siger. Vis, at din empati ligger her, og tal mindst muligt om, hvad du selv føler og tænker.
  • Hvis du skal give dine egne holdninger til kende, så gør det blødt og venligt. Fx hvis du kommunikerer, hvor meget samvær, du mener, vil være bedst for dine børn. Husk at underbygge det med argumenter.
  • Hold dig til det væsentligste, og vær opmærksom på at skabe en klar struktur i din kommunikation. Hvis din sag bliver så kompleks, at det er svært at holde hoved og hale i den, så lav opsummeringer af fakta og en struktureret sagsfremstilling.
  • Fremstil din sag grundigt, så systemet forstår, hvad der ligger bag dine holdninger og beskrivelser. Det indebærer ofte at fortælle om, hvad du og børnene har oplevet, mens I boede sammen med din eks, og efter at samlivet ophørte – både mundtligt og skriftligt. Og beskriv eventuelt også, hvordan jeres samliv var, inden børnene kom til.
  • Beskriv aldrig din eks som psykopat eller narcissist, og brug ikke skældsord. Forklar i stedet, hvad der er sket, så systemet kan forstå hans eller hendes adfærd og forhåbentlig selv nå frem til, at der er noget, der er helt galt med din eks.
  • Hold en sober tone uden en masse følelsesladede bemærkninger eller beretninger. Du kommer langt bedre igennem som troværdig, hvis du holder dig mest muligt til fakta og ikke bliver skinger i din retorik.
  • Hvis du bliver berørt, når du sidder til møder med Familieretshuset eller kommunen, er det helt ok, men sørg for at få hold på dig selv igen hurtigst muligt, så du generelt fremstår stærk og som den kompetente forælder, du er. Tag evt. en bisidder med, som kan støtte dig bedst muligt.

 

FamilieretshusetDu vil sikkert komme til at føle en masse undren, bekymringer og utryghed, når du oplever i praksis, hvordan systemet håndterer din sag, ikke lægger nok vægt på dine eller børnenes oplevelser og ikke kan gennemskue din psykopateks’ personlighed. Der kan også ske almindelige sagsbehandlingsfejl, som du kan undre dig over, træghed i processen, og i det hele taget kan du få en fornemmelse af manglende lydhørhed over for dig og dine synspunkter. Alt dette er du nødt til at tage ganske roligt og i stedet for fokusere på at kommunikere fakta på en sandfærdig og troværdig måde. Og blive ved med at påpege dem, indtil der forhåbentlig er nogen i systemet, der forstår sagens kerne og alvoren i den.

 

De fleste sager, hvor man er oppe imod en narcissist eller psykopat, starter i systemet med, at man typisk taber de første slag, fordi hverdagspsykopaten virkelig folder sig ud og er svær at gennemskue. Er man vedholdende og hele tiden sørger for at tage de nødvendige tiltag på en ordentlig og samarbejdsorienteret måde og med udgangspunkt i børnenes bedste, er der ifølge min erfaring en meget stor sandsynlighed for, at man ender med at vinde krigen. Hverdagspsykopaters svaghed er heldigvis ofte, at de ikke er specielt vedholdende, at de ikke kan holde styr på deres egne løgne, eller at de til sidst falder igennem og afslører deres sande natur.

 

Vigtigst af alt er naturligvis, at der er en reel mulighed for, at nogen i systemet til sidst indser, hvad der er rigtigt og forkert i jeres sag, i takt med at den udfolder sig, og de oplever, at du roligt og kompetent står fast på dine holdninger og ønsker, som er baseret på, hvad der er bedst for børnene. Og den mulighed er trods alt hyppigt forekommende, hvis man ikke giver op. Så bliv ved med at kæmpe, selvom det kan føles som at slå i en dyne i lang tid.

 

Pas på dig selv undervejs!

 

Du kan læse mere og kontakte Hanne Schmidt fra Samværshjælpen lige her.

 

Mie Carlsen har i sin bog De Sorte Øjne også beskrevet sine forfærdelige møder med det offentlige – blandt andet i Familieretshuset.

Her kan du lytte til kapitlet, hvor hun beskriver sit første møde i Familieretshuset:

Du kan læse eller lytte til hele bogen her.

 

 

Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen til min side, hvor jeg skriver og taler om at være i nærkontakt med en hverdagspsykopat, som er det udtryk, jeg bruger som en fællesbetegnelse for psykopater, narcissister, sociopater og lignende.

Jeg bruger min egen historie og den viden, jeg har tilegnet mig de sidste 30 år til at hjælpe andre, der har prøvet det samme som mig.

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.