Hverdagspsykopater elsker ikke deres børn. Det er hele humlen i deres karakterafvigelse, at de ikke har empati, og at de ikke kan vise omsorg. De kan spille skuespil, og gøre det samme som de ser andre gøre, men de elsker ikke nogen – heller ikke deres børn.

En hverdagspsykopat har absolut ingen skrupler over at bruge sine børn som redskab i “spillet” om at nedbryde den anden forælder, vinde over ham/hende og derved få sit behov for magt, kontrol og opmærksomhed dækket.

Derfor bruger de også med største fornøjelse deres egne børn i det, de opfatter som spillet om at få magt over den anden forælder.
Uanset om det er magt i forholdet, eller magt efter at forholdet er afsluttet. Det sidste udspiller sig i det, man i systemet kalder “Højkonfliktskilsmisser”.

Drama, konflikt og opmærksomhed

Det hverdagspsykopater ønsker og har brug for, er drama og konflikt. De trives med det, de får energi af det, og de ved, at vi nedbrydes af det, fordi vi ikke kan holde til det høje stress- og adrenalinniveau.

Det, de også har brug for, er opmærksomhed. Det at vide, at andre tænker på dem, beskæftiger sig med dem, udregner strategier mod dem, forsøger at finde ud, hvad der sker, og hvad der vil ske. De elsker det, og de bruger så deres to største behov: Behovet for opmærksomhed og behovet for drama og konflikt som en optimal cocktail for at føle sig betydningsfuld.

En af de vigtigste opgaver for en hverdagspsykopat er systematisk at etablere relationer til andre mennesker, som de så – ved hjælp af psykisk vold – dresserer til at hoppe med på denne opmærksomheds/drama/konflikt karrusel, hver gang de har brug for det.
Jo flere mennesker, de har til at dække dette behov, jo flere forsyningskilder har de, som de kan tappe af, når som helst de har brug for det.

 

Kærlighedsrelationer

Mange typer relationer kan bruges til dette, men kærlighedspartnere er specielt perfekte. Når der er følelser, forventninger, kærlighed og sex til stede, så bliver vi mennesker sårbare, og sårbare mennesker er nemme at manipulere. Vi vil så gerne please og hjælpe og gøre alt godt i verden for den elskede.

Når først et offer er indfanget, så er det vigtigt for hverdagspsykopaten at sikre, at dette bytte ikke undslipper. Når det er en kærlighedsrelation, så er metoderne til sikringen at blive gift, få børn og etablere fælles gæld. Helst så hurtigt som muligt inden vi opdager, hvad vi har med at gøre. Når først vi sunde mennesker med empati, samvittighed og ansvarlighed er bundet på den måde, så er det meget svært for os at gå fra det forhold igen. Vi har jo investeret meget i forholdet, og vi bliver ved med at investere mere og mere for at beholde forholdet.

 

Grundene til at hverdagspsykopaten får børn

Det ved hverdagspsykopaten godt. Han eller hun ved godt, at specielt fælles børn binder os sunde partnere mere end noget andet til forholdet. Og det er præcist én af hverdagspsykopatens to grunde til at få børn, nemlig at det giver dem magt og kontrol over den anden forælder, så de har denne som en tvungen forsyning til deres behov for drama, konflikt og opmærksomhed.

Den anden grund til at få børn er, at så har de nogle mennesker, de ejer, og som kan blive dresseret og tvunget fra fødslen, til at give dem den ønskede opmærksomhed – og som vel at mærke ikke kan stikke af. Og som også kan give hverdagspsykopaten den ekstra fritidsfornøjelse, det er for dem, at skabe splid mellem deres børn, spille dem ud mod hinanden, og sørge for at deres forhold er så konfliktfyldt, at al deres opmærksom er rettet mod hverdagspsykopaten.

Disse mennesker accepterer ikke trusler mod deres – synes de – berettigede position som den vigtigste person i de menneskers liv, som de opfatter som deres ejendom. Det gælder både ægtefælle og børn – og ofte også både deres egen og ægtefællens familie.

 

Hverdagspsykopaten elsker ikke sine børn

Hverdagspsykopaters børnHverdagspsykopater elsker ikke deres børn. Det er hele humlen i deres karakterafvigelse, at de ikke har empati, og at de ikke kan vise omsorg. De kan spille skuespil, og gøre det samme som de ser andre gøre, men de elsker ikke nogen – heller ikke deres børn.

En hverdagspsykopat har absolut ingen skrupler over at bruge sine børn som redskab i “spillet” om at nedbryde den anden forælder, vinde over ham/hende og derved få sit behov for magt, kontrol og opmærksomhed dækket.

Derfor bruger de også med største fornøjelse deres egne børn i det, de opfatter som spillet om at få magt over den anden forælder. Uanset om det er magt i forholdet, eller magt efter at forholdet er afsluttet. Det sidste udspiller sig i det, man i systemet kalder “Højkonfliktskilsmisser”.

 

Højkonfliktskilsmisser

Hverdagspsykopaten er på grund af manglen på empati, omsorg og samvittighed slet ikke i stand til at se eller forstå, at de skader deres børn. For hverdagspsykopaten drejer det sig om at vinde – og som en klog kvinde formulerede det til mig fornylig: “De opfatter børnene som den pris, de kan vinde i et spil om magten.” De fleste hverdagspsykopater aner ikke, hvad de skal stille op med børnene, når de har “vundet” dem, og det er lykkedes at få dem adskilt fra den sunde forælder.

Ingen sund forælder kan bringe det over sit hjerte at bruge børnene på den måde. Sunde forældre vil som udgangspunkt ikke deltage i kampen, og de tror at “systemet” vil kunne se, hvad der reelt foregår og at “systemet” vil kunne redde deres børn. Det gør “systemet” dog ikke, “systemet” har hverken viden eller redskaber til at beskytte børn mod psykopater. Tværtimod tager “systemet” ofte i ren uvidenhed psykopatens parti i kampen – en kamp, der reelt kun er envejs.

Der er et angreb og et forsvar. En overgrebsperson og et offer. Intet andet. Myten om to ligeværdige parter er i disse tilfælde netop bare det: En myte – og endda en livsfarlig myte. Nogle af disse sager ender med drab – drab, der kunne undgåes med større viden og handlekraft i “systemet”.

 

De sunde forældre mister deres børn

Den sunde forælder mister – oftere end vi har lyst til at vide – kontakten til deres børn, der bliver psykisk manipuleret og terroriseret af hverdagspsykopaten uden nogen til at beskytte dem. Og med “systemets” hjælp foretages der endnu flere overgreb på børnene og den sunde forælder.

Når det går op for den sunde forælder, at de er nødt til at tage kampen op, så er det ofte for sent. Hverdagspsykopaten har et solidt forspring, og selv om den sunde forælder tager kampen op på alle fronter, og prøver at forsvare sig mod angrebene, så taber de ofte. Hverdagspsykopaten har på det tidspunkt overbevist alle om – både i og udenfor “systemet” – at den sunde forælder er psykisk syg, selvmordstruet, alkoholiker, psykopat, voldelig og generelt usamarbejdsvillig. Uden nogen form for dokumentation, med med den patologiske løgners overbevisende charme og magt.

Den sunde forælder har også det tunge ansvar og følelsen af forpligtelsen til at redde sine børn. Så det er det mest almindelige, at vi – af hensyn til børnene – nødtvunget hopper op på karrusellen, hver eneste gang hverdagspsykopaten siger ”hop”.

 

Den sunde forælder nedbrydes

Det betyder så også, at det mest almindelige er, at den sunde forælder går ned med flaget med stress, depression, angst, udbrændthed, kompleks posttraumatisk stress og alle mulige fysiske og psykiske symptomer og sygdomme på grund af den massive og langvarige stress, de bliver påført af hverdagspsykopaten. Vi kan som sunde mennesker ikke tåle at være i den centrifuge, som hverdagspsykopaten skaber – eller rettere sagt altid har kørende som en del af deres liv.

Og det stopper aldrig. Hverdagspsykopaterne bliver ved med at gøre, hvad de altid har gjort, de skifter bare personerne ud, som de bruger til at dække deres behov. De finder nye partnere, får flere børn, finder nye veje til at sikre deres evige behov for drama, konflikt og opmærksomhed. De skifter dem ud, der ikke vil dække deres behov, men kan godt beholde tidligere behovsdækkere /partnere i årevis, hvis de er nyttige.

 

Menneskereolen med forsyninger

Min egen eks havde sådan en menneskereol, hvor alle hans tidligere koner, elskerinder, veninder, venner med flere billedligt talt stod på hylderne i denne reol. Når min eks kedede sig, så kiggede han ind på hylderne og valgte én ud, som han så kontaktede og forventede opmærksomhed fra. Om det var positiv eller negativ opmærksomhed var ikke så vigtigt. Hvis den udvalgte ikke ville spille med, så valgte han bare en ny fra hylderne. Der var altid masser af forsyninger at tage af.

 

Det stopper aldrig. Det er op til os andre at at have viden og redskaber til at kunne håndtere disse grænseløse, konfliktsøgende, drænende, kontrollerende, egoistiske, uempatiske, berettigede, samvittighedsløse og afstumpede mennesker.

Har du brug for hjælp?

Har du brug for mere viden om det, jeg har nævnt i denne artikel, eller har du brug for støtte til enten at komme fri eller komme videre efter en hverdagspsykopat, så kig på mit kursus “Tag Dit Liv Tilbage” her.

Der kan du også se mit webforedrag om, hvordan vi tager vores liv tilbage fra en hverdagspsykopat.

 

(Kilder: Denne artikel er baseret på mange års erfaring, uddannelse og ikke mindst hundredvis af samtaler med andre overlevere. Der er ingen enkelte bidragsydere, jeg kan henvise til. Men jeg er i alt, hvad jeg skriver meget inspireret af Christine Louis de Canonville, Robert B. Hare, Jackson MacKenzie og Karyl McBride. )

 

HAR DU BARN MED EN HVERDAGSPSYKOPAT?

Hjælpe BørnSå check min online workshop om, hvordan du bedst støtter og hjælper dit barn, når du er den eneste sunde forælder. Du lærer om barnets mønstre og forsvarsreaktioner, du får gode redskaber, og så får du svar på dine helt egne spørgsmål om lige præcist din situation.

s mere og se datoerne på næste workshop her.

 

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen.

Jeg underviser i, hvad der sker med os, når vi er i nærkontakt med en hverdagspsykopat. Og ikke mindst i, hvordan vi tager vores liv tilbage.

Jeg har selv haft hverdagspsykopater i både min familie og i parforhold, og jeg har uddannet mig intensivt gennem 30 år for at ryste traumerne, stressen, skammen og de manglende livsevner af mig. Nu giver jeg min viden og erfaring videre til alle jer andre, der har prøvet det samme som mig – og som også gerne vil have det gode liv, jeg har i dag.

24 svar til “Hverdagspsykopater elsker ikke deres børn.”

  1. Kære Alexa! Tak for så fantastisk en skrivelse! Vi har lige mistet vores søn.. pga 12 år med sådan en kvinde.. mon du kan hjælpe os med en proffessionel hjælp.. Navn og tlf. vi bliver nu nægtet at se vores børnebørn.. Hun kører raskt videre på os: Farmor og farfar (Hjælp)

    • Kære Anette
      Dejligt, at du kan bruge det, jeg skriver. Og et stort kram til jer for den situation, du og din mand står i. Det er rædselsfuldt.

      Når du skriver, at I har mistet jeres søn – betyder det, at han er død, eller at han har afskåret kontakt med jer? Undskyld mit direkte spørgsmål, men det er ret vigtigt.

      Jeg håber, at du mener, at I har mistet kontakt. Og i det tilfælde er der ikke noget I kan gøre. Ikke andet end at vente på, at han beder om jeres hjælp. Og tro på, at jeres søn gør det, der er bedst for ham og børnene lige nu. Selv om det er svært for jer. Og være parat til at hjælpe, når han beder om det. Uden anklager.

      Der er ingen regler, der giver bedsteforældre ret til deres børnebørn, med mindre, der er helt særlige forhold gældende, Og med en mor, der modarbejder, så vil enhver kamp altid gå ud over børnene. En advokat med speciale i familieret og børnesager vil kunne rådgive jer, hvis I vil gå rettens vej.

      Hvis du/I har brug for rådgivning om, hvad det er for en situation, I sidder i, og hvordan I kan få det bedste ud af det – så er det mig, der er den professionelle, I efterspørger.

      Og hvis jeres søn har brug for rådgivning om, hvad han kan gøre, så er det også mig, der kan give ham det. Hvis han selv vælger, at blive skilt, så har jeg navne på rådgivere, der kan hjælpe ham igennem Familieretshuset og retssystemet.

      Men det er hans beslutning. Og I er nødt til at respektere den beslutning. Han kender sin kone, og ved hvilke konsekvenser, det vil have, hvis han laver en konflikt – og en konflikt går ud over alle.

      Hjælp og støt jeres søn, det hjælper ikke at modarbejde ham – uanset hvad han vælger og hvor uenige i er i hans valg – og hvor ondt det gør.

      Kærlig hilsen Alexa

  2. Hej Alexa,

    Rigtig god artikel du har skrevet her. Du har ret i systemet ikke er god til at spotte når den ene part er narcissist eller prøver at isolere barnet fra den anden forældre.

    Står selv i en situation hvor min partner har forladt mig med vores 4 måneder gammelt barn, og det er ikke hendes interesse jeg være en del af barnets faste liv, og kører med vilje samarbejdet i sænk for at trække det i langdrag med Familieretshuset.
    Hvordan får man ‘systemet’ til at indse den vinkel, uden jeg kommer til at fremstå som en der kaster ‘mudder’ og vil optrappe konflikten? Altså at min EX er narcissist og alt der derved sker som du også skriver. For det er jo desværre kun til skade for mig og sagen, at jeg kaster beskyldninger og konflikt ind i det.

    • Kære Henrik
      Tak for din kommentar.

      Det kræver en hel specialuddannelse at være involveret i en sag i Familieretshuset.
      Det er et minefelt at forsøge at gå alene derind. Desværre.
      Der gælder nogle regler, som ikke giver mening, sagsbehandlerne er ikke ordentligt uddannet – og de mener i ramme alvor, at børn har det bedst hos en hverdagspsykopat uden kontakt til den sunde forælder. Fordi det giver mindre konflikt – for dem altså – ikke for børnene!
      Børnenes skader bliver livsvarige.

      Så gå aldrig i gang med denne proces alene!

      Der er dygtige partsrepræsentanter derude og dygtige advokater – du skal dog altid sikre dig, at de ved noget om det spil, som hverdagspsykopater spiller. Ellers bliver de også kørt om hjørner med.

      Søg hjælp, sørg for at holde kontakt med dit barn, og brug altid dygtige rådgivere.

      Kærlig hilsen
      Alexa

  3. Kære Alexa
    Tusind tak for dit håbeskabende arbejde! Det er der virkelig brug for. I dag er du præcis det ‘crack of light in the darkness’ der har givet mig håbet tilbage og fornyede kræfter til videre kamp mod narcissistens nedbrydende kampagne.
    Jeg har to børn på 14 og 16 og barnet på 14 år er blevet fremmedgjort over for mig, samtidigt prøver deres narcissistiske forælder at så splittelse mellem børnene ved fx at tørre sine gerninger af på den 14-årige og på den måde spille offer-kortet . Det er jo psykisk misbrug af egne børn, og selvfølgelig også mig.
    Jeg har så meget lyst og brug for at fortælle mine børn om hvem deres anden forælder er for at beskytte dem, men kan forstå at det frarådes, hvilket virker mega kontraintuitivt!
    Håber virkelig du vil sætte et par ord på det.
    På forhånd tak. Mvh. violeta

    • Kære Violeta
      Tak for din kommentar.
      Jeg er af den overbevisning, at børn fortjener at høre sandheden – selvfølgelig tilpasset den alder og modenhed, som de har.

      Jeg ved, at sunde forældre bliver straffet i vores systemer, for at sige tingene som de er til børn. Vi skal “samarbejde”, om så vi og børnene dør af det!

      Men jeg er også selv et barn af en hverdagspsykopat, og noget af det mest ondskabsfulde, jeg har oplevet, er alle de menensker, der ikke sagde noget til mig om, at min mor faktisk ikke var nogen god mor. Som barn går man rundt med en tro på, at det er en selv, der er noget i vejen med, og ikke forælderen, når ingen siger noget.

      Jeg er sikker på, at jeg har fortalt om dette i mine artikler – men prøv at læse denne artikel fra Hanne Scmidt, som jeg er helt enig i:

      Skal du fortælle dit barn sandheden?

      Kærlig hilsen Alexa

  4. Hvor er det bare SÅ sandt. Jeg har levet med en i 8 år uden at ane det. Men efter 2 børn og et bryllup forandrede alt sig. Det er først på Krisecentret at “mit liv” går op for mig. Jeg var den der fik skylden og den der stille og roligt gik fra at være “stærk” og social til præcis den grå mus du beskriver. Det er vildt at måtte opdage! Uhyggeligt hvordan de kan smadre én fuldstændig. Og bare tanken om “kampen” med vores 2 små børn, puu jeg får helt ondt i maven. 

  5. Hej Alexa

    Spot on på min eks. Hun er gået under jorden med vores fælles barn og har lige pt. været det i 3 uger. 
    Jeg er offentlig blevet beskyldt for vold, men er selvsagt uskyldig. 
    Hvordan skal jeg ruste mig til denne kamp? 

  6. Hej Alexa. Jeg er nabo til én af slagsen. Med 7 børn. Det er så trist at se børnene , som aldrig fik en chance, medinddraget i alle rænker. Hvad skal der dog blive af dem ? Blir de lissom moren ? Det blir de vel nødt til for at kunne overleve. Venlig hilsen Pia

    • Kære Pia

      Tak for din kommentar.
      Det er forfærdeligt at se på, og du skal huske, at du faktisk har pligt til at indberette det til de sociale myndigheder, hvis du ser et barn blive omsorgssvigtet. Jeg ved godt, at det kan være svært, men det er det bedste for barnet, at der er nogle voksne, der holder øje med familien.

      Du kan indberette anonymt, hvis du foretrækker det, og du kan indberette på borger.dk, hvor du vælger din kommune, og følger vejledningen.

      Kærlig hilsen ALexa

  7. Gad vide om de selv ved de er det?? Gad vide om der ikke sidder en enkel eller 2, der rent faktisk selv mener, at det er deres x-partner du taler om – men spørg du ham/hendes ville de mene præcis det samme …..  bare en tanke … ser så mange der higer efter opmærksomhed og tramper på sine børn’s behov i det sammenhæng og det undre mig om man kan mangle selvindsigt så meget …. ? ? at der er en hverdagspsykopat i “forholdet” udelukker vel ikke, at den anden også er det?? Eller hvad ??  

    • Kære Jette

      Tak for din kommentar.

      Langt de fleste forhold, der indeholder en hverdagspsykopat, består af en voldsperson og et offer. Det er meget sjældent, at forhold består af to hverdagspsykopater, og i givet fald går det absolut ikke stille af sig, og det varer sjældent længe. Med mindre begge parter ser en fordel for sig selv i at være i forholdet. Et eksempel kan være, at den ene er rig, og den anden er berømt.

      Hverdagspsykopater er rigtigt gode til at fremstille sig selv som offeret, og de elsker opmærksomheden, når andre har ondt af dem. Og en hverdagspsykopat er så god en skuespiller, at de spiller rollen som offer meget bedre end offeret selv gør det – og med meget større armbevægelser.

      Man kan kende forskel på, at et ægte offer ofte er helt nedbrudt, og kæmper for bare at overleve hverdagen. De ægte ofre er også så skamfulde, at de ikke fortæller om det, der er foregået, de forsøger at kæmpe sig igennem volden ved at skjule den.

      En hverdagspsykopat fortæller til alle, der gider at høre på dem, hvor forfærdeligt de har det, om alt det, de har gennemgået, og de forsøger at hverve sig følgere og hjælpere, hvorsomhelst de kan komme afsted med det.

      De giver den i rollen som skiftevis Gud – og det store offer.

      De historier, hverdagspsykopaten fortæller, er ofte tæt på sandheden, men de vender den om. Så det, de selv har udsat en partner for, det beskylder de partneren for at have gjort mod dem. Derved lyder det troværdigt, og offeret får ikke et ben til jorden, da de er helt afmonteret af beskyldningerne. Det eneste, de kan sige, er jo, at det er helt rigtigt, men det er dem, der er udsat for det – og det virker ikke troværdigt, når man forsøger at fortælle det til andre.

      Offeret holder derfor op med at fortælle sandheden, og derved får hverdagspsykopaten endnu et fortrin.

      Hverdagspsykopaten er altid et skridt foran, synes det er vældigt spændende at udregne måder at manipulere med alle omkring dem, og få offeret til at fremstå som voldspersonen – eller som bindegal – og når alle omkring dem vælger ikke at ville tage stilling – eller tager hverdagspsykopatens parti, så har hverdagspsykopaten den magt, som han/hun har villet have helt fra starten.

      En hverdagspsykopat har uanede kræfter til at “kæmpe for børnene”, “kæmpe mod systemet”, “kæmpe mod den sindssyge eks”, involvere alle instanser, journalister, vandbærere, familie og alt hvad de kommer i nærheden af.

      Det rigtige offer har travlt med at overleve, og rent faktisk tage vare på børn og alt det praktiske, så godt han/hun kan.

      Så møder du et tidligere par, hvor den ene part er charmerende, overbevisende, har ordene i sin magt, fortæller længe historier om alt det han/hun har været udsat for, hvor meget de kæmper for børnene, gør for partneren og familien – mens den anden part ligner en grå mus, der er vred, fortvivlet, usammenhængende, nedbrudt, grædende og som har givet op. Så har du et mønster med en hverdagspsykopat og dennes offer. Og det er den første, der er hverdagspsykopaten.

      Det svarer også på spørgsmålet. De fleste hverdagspsykopater ved godt, hvad de gør, men de er overbeviste om, at de har ret til at gøre, som de gør. Det har ikke noget med selvindsigt at gøre, det er at være ligeglade, egoistiske, føle sig berettigede, mangle empati, og mene, at have ret til at bruge andre mennesker som legetøj og til at dække sine egne egocentrerede behov. Børn som voksne.

      Kærlig hilsen
      Alexa

  8. Er der noget materiale omkring dette til børn. Jeg vil gerne lære min datter at se dette og beskytte sig selv imod de overgreb fra min x.

    • Kære Maria
      Jeg har endnu ikke set noget materiale til børn.
      Jeg vil anbefale, at du selv lærer så meget som muligt, og derefter giver din viden videre til din datter.
      Kærligst Alexa

  9. Kære Alexa
    Jeg har været underlagt en hverdags psykopat og dysfunktionel mand i mange år, jeg tænker at at deres adfærd oftest kan tilskrives opvækst uden grænser, hvor deres temperament og behov for drama er blevet accepteret, jeg kunne godt tænke mig at høre om hvad der fremmer adfærden der resulterer i hverdags psykopaterne.

    Kh Christine

    • Kære Christine
      Tak for din kommentar.

      Det er ikke dårlig opdragelse, der er skyld i hverken narcissisme eller psykopati. Der skal meget mere til.

      Eksperterne er ret enige om, at gener er vigtige. Cirka 50-60% af risikoen for at blive hverdagspsykopat er derfor arveligt. Har en person en forælder eller bedsteforælder, der har denne personlighedsforstyrrelse, så er der 5060% risiko for at denne person også her den.

      Der er også enighed om at alvorlig omsorgssvigt af et barn kan enten gøre adfærden værre eller også skabe adfærden. Men det skal være meget grov omsorgssvigt – ofte i form af fysiske eller seksuelle overgreb i de allerførste år, hvis det alene skal være årsagen. Ofte løber disse personlighedsforstyrrelser i familien, således at både gener og miljø er tilstede, uden at man præcist kan afgøre hvad der betyder hvad.

      Du kan læse mere om hverdagspsykopater i denne artikel: HVAD ER EN PSYKOPATS KENDETEGN?

      Kærlig hilsen Alexa

  10. Hej Alexa

    Det er første gang, jeg nogensinde har læst noget tekst, med så sigende og rammende et indhold. Tak for, at sætte de ord på, som kan være svære for os andre!

  11. Spot on! Desværre! Jeg er heldigvis endt med at have begge mine, nu store børn hos mig på fuld tid og de har selv droppet kontakten helt til deres far. Det har kostet mange, mange ressourcer gennem årene og mange mange snakke med børnene og psykologhjælp til dem begge to, men de klarer sig godt nu.

    Systemet er helt utrolig svært at råbe op, de har netop ikke ressourcer eller indblik til at forstå, hvad de står overfor. Jeg lever nu i frygt for om han pludselig gør noget for at skade mig, nu hvor jeg i hans øjne har “vundet kampen” og fået børnene. Jeg føler mig aldrig helt tryg. Jeg har ansøgt om forældremyndigheden og er bange for det obligatoriske møde, vi skal indkaldes til ?

    • Kære Lene
      Jeg har selv haft een af slagsen. De er ufatteligt ens. Mødre, fædre, ægtefæller, søskende, venner, chefer, kolleger….
      Kram fra en “søster” ❤️
      Kærligst Alexa

  12. Skræmmende skarpt! Og de er forbavsende ens. Frem i lyset med dem.
    Og vi andre skal turde tale om de overgreb vi har været udsat for, og tro på at vi en dag bliver troet på af Samfundet og Systemet,  ja folk i al almindelighed, og ikke skammes ud som de der er “syge”. Helt på hovedet!!  ☹️ 
    Håbet er lysegrønt. Jeg har godt nok ventet i mange år … ?

    • Kære Mebe
      Du har helt ret. Jeg håber også, at der begynder at komme opmærksomhed på alle de overgreb på børn og forældre, der faciliteres af vores system. Jeg er bare stadig bange for, at det tager lang tid at ændre, for det kræver, at der er nogen, der erkender, at de har svigtet rigtigt mange børn i rigtigt mange år. Og specielt de sidste 10 år med det makværk af en forældreansvarslov, som nu gudskelov er ved at blive løst lidt op.
      Men lad os håbe.
      Kram ❤️
      Alexa

  13. Du godeste,  vidste ikke, du kender til min eksmand og mit tidligere ægteskab og de svigt og al den manipulation mine børn har været udsat for?
    Det er en utrolig præcis beskrivelse, der er ikke noget i artiklen, jeg ikke kan nikke genkendende til og give eksempler på?

    • Kære Lotte
      De er desværre ret ens, så selv om der kan være afvigelser i metoderne, så har de samme adfærdsmønster alle sammen. Det er derfor, at det er så vigtigt, at vi taler sammen, udveksler erfaringer og hjælper hinanden. På den måde kan vi afmontere dem, så de ikke får deres vilje. Og forhåbentligt kan vi også være med til at uddanne “systemet”, så de hjælper os i stedet for at sende børn i armene på psykopatens overgreb og omsorgssvigt. Kram til dig. ❤️
      Kærlig hilsen Alexa

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.