Det ondeste menneske
For mange år siden gik jeg fra det ondeste menneske i mit liv.
Jeg var kun sammen med ham i 5 år, men han ødelagde mig i en sådan grad, at jeg her et halvt liv efter stadig har traumer, stress, angst og PTSD efter tiden med ham.
Da jeg mødte ham, var jeg godt klar over, at han var et frastødende menneske – men jeg var fascineret. Lidt som at være fascineret af en slange i Zoologisk Have.
Jeg holdt mig på afstand, men var meget bevidst om, hvor han var, og hvad han gjorde.
Kulde og varme
Jeg var også meget bevidst om den intense interesse, han fra tid til anden viste mig. Der blev afløst af ignorering. Interesse – Ignorering – Interesse – Ignorering.
Det var meget forvirrende, men den perfekte metode til at fastholde min opmærksomhed på – jeg var låst fast på at holde øje med hans humør og tilstedeværelse i stedet for at holde fast på mig selv og mit liv. Der var en slange løs, og jeg var nødt til at vide, hvor den var, og hvad den lavede, så jeg ikke blev bidt, mens jeg slappede af. Jeg holdt op med at slappe af. Jeg holdt op med at leve mit liv.
På et tidspunkt blev hans interesse forøget. Jeg forsøgte at gøre mig usynlig, men følte mig lidt som en hare, der blev blændet og paralyseret af en bils skarpe forlygter.
Frygten og tvivlen
Og jeg begyndte at tvivle på mine opfattelser og følelser. Måske var det vigtigt, det her – var det mon kærlighed? Måske gik jeg glip af noget? Frygten for at gå glip af noget, jeg ikke vidste, hvad var, blev stærkere.
Min frygt og tvivl fyldte mere og mere, og min sunde fornuft – som jeg dengang ikke vidste var sund fornuft – fyldte mindre og mindre.
Til sidst var jeg forblændet af lyset, af ordene – men nok mest af tanken om, hvad jeg gik glip af, hvis ikke… Og hvad det kunne være, hvis nu…
5 år i helvede begyndte. Med drama, konflikter, raserianfald, psykisk vold, manipulation, druk, svigt, følelseskulde, usikkerhed, angst, stress. Et liv i en rutchebane af usikkerhed. Et liv med en evig cirkel af “kom tættere på” og “gå væk med dig”.
Men vigtigst af alt var, at alt det, der foregik hos ham, trak min opmærksomhed mere og mere væk fra mig selv, mit eget liv, mine egne sandheder, grænser, værdier – og han fyldte mere og mere i hvert sekund af mit liv. Også når han ikke var der.
Hjernevask
Jeg følte mig hjernevasket – eller at min hjerne hvor blevet overtaget af ham – og at resten af mig var blevet til en dukke, der bare gjorde det, som jeg blev fortalt, jeg skulle gøre. Blev den, jeg blev fortalt, jeg skulle være. For at være hans perfekte kone. For at være den, han havde brug for. For at kunne opfylde hans behov. Altid kun hans behov – aldrig mine, aldrig andres.
Jeg var bevidst hele tiden. Et sted i min hjerne vidste jeg godt, hvad der skete. Jeg kunne se det, jeg vidste, at det var forkert, at det var unormalt, at det var sygt.
Men den del af min hjerne, der vidste det – den var ikke forbundet med den krop, den handlekraft, den ydre sunde fornuft. Hele den del af mig var overtaget af ham. Jeg var en dukke, der blev ført af ham.
Glasboblen
Jeg var inde i en glasboble, hvor jeg var fuld bevidst, men jeg kunne ikke komme i kontakt med virkeligheden, og jeg kunne ikke bryde ud af glasboblen. Jeg var fanget. Jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg kunne ikke gå.
Jeg kunne tale, jeg kunne arbejde, jeg kunne smile og se naturlig ud – men alt var skuespil. Det var skuespil på den scene, jeg var blevet placeret.
Der var intet ærligt, reelt, autentisk af mig, der var ude på den scenen. Den del af mig var låst inde bag nogle mure og låse, jeg kunne høre mig, men jeg kunne ikke nå mig. Mure og låse i mig selv. Mure og låse i min egen hjerne.
Jeg troede, at jeg var skør.
Der var jo ikke andre muligheder. Jeg – et fornuftigt, intelligent, veluddannet menneske. Med familie, venner, netværk og en flot karriere – og med stort hus, hund og bil, pænt tøj, dyre smykker – og en magtfuld mand. Vi var et power-couple, som det så smukt hedder på dansk.
Alle omkring mig var misundelig på mig. Min familie klappede i hænderne over mit forhold.
Magten
Og min mand havde så meget magt, at ingen turde sige noget.
Der var et tidspunkt, hvor alle jeg interesserede mig for, alle jeg kunne lide, alle jeg samarbejdede med – de forsvandt fra mit liv. Og jeg følge mig svigtet. Og bebrejdede mig selv. Hvilket dårligt menneske var jeg ikke, hvis jeg ikke kunne holde på mine relationer og på mennesker, jeg kunne lide.
Først mange år efter fandt jeg ud af, at de blev fjernet fra mit liv af min mand. Hans magt strakte sig til at kunne ødelægge andres liv og karrierer – og det gjorde han helt uden skrupler.
Så jeg blev udsat for raserianfald af jalousi, der varede i dagevis for at få mig til at isolere mig selv. Og de mennesker jeg holdt af; deres liv blev ødelagt i en sådan grad, at de holdt sig langt fra mig, for deres egen sikkerheds skyld.
Isolation
Isolation er det, den ondeste voldsmand bruger for at have fuld magt over offeret. For at kunne gøre med det offer, lige hvad han vil. Og den voldsmand, der kan gøre netop dette: Isolere et andet menneske i fuld offentlighed, og uden at offeret reeelt opdager det, men faktisk selv påtager sig skylden for det. Den voldmand er ikke bare ond, han er også ekstremt sadistisk. Han nyder at se smerten og forvirringen og sammenbruddet. Det giver ham en berusende følelse af ultimativ magt.
Derfor er fem år nok til livslange traumer. Derfor er fem år nok til at ødelægge et liv.
At tage sit liv tilbage
Sidder du lige nu i en glasboble? Kan du mærke smerten, men fortæller dig selv, at det nok ikke er så slemt?
Undrer du dig over, hvem du er blevet, og hvor din stemme blev af? Føler du dig mere ensom i dit forhold, end du nogen sinde har gjort som alene?
Er du begyndt at tro på en andens sandhed, i stedet for på din egen sandhed?
Har du lige nu travlt med at fortælle dig selv, at din situation ikke er det samme, den er ikke så slem, det er bare fordi __________ (udfyld selv grunden.)
Tro mig, hvis du bare har oplevet en brøkdel af det, jeg beskriver her – så har du brug for hjælp. Jeg håber, du vil tale med nogen om det – og begynde din rejse mod et godt og frit liv. Det har jeg gjort – så det kan du også. Det er jeg sikker på.
Vil du have hjælp? Så læs videre her.
Det med at vide hvad det var for et forhold og hvad det har gjort ved mig både fysisk& psykisk+ det at få ham ud af mit hjem var tul dels let nok men at få hans ting ud, at få droppet ham med hård no contact er simoelthen det værste jeg går igennem pt.Jeg er helt ødelagt og vil bare have det overstået og kunne hele mig selv.Jeg hader ham.
Kære Alexa – sådanne et helvede befandt jeg mig i gennem 18 år.
Alt foregik præcist efter “Narcisist bogen”….
Jeg forlod ham endeligt for 4 år siden, og har stadig dybe traumer både psykisk og fysisk.
Fysisk er det helt galt nu – har du et bud på, hvorfor jeg har SÅ ondt i hele kroppen – den er helt umulig især omkring hofteregionen og ned i lårene.
Tænker om det kan være en reaktion på så mange års kæmp flygt tilstand.
De tanker har min søde ManuVision behandler…..
Tak for alle dine skriv – både her og i bogform – dine ord har hjulpet mig så meget gennem min mentale melt Down for mange år siden.
Hvor har jeg kæmpet!!!
INGEN kan forstå “den flinke mand” kan have den side – “ Nå har han forsøgt at kvæle dig – hmmmmm🤫 – ja, ja……
Ensomheden er nogle dage ved at slå mig ihjel, men jeg hænger på i og med jeg kan mærke, at det går den rigtige vej – omend laaaaaangsomt 🐌
Der er dog dage, hvor jeg er ved at skrige det hele tilbage, når jeg tænker på mange oplevelser vi har haft – dog altid med ondt i maven og generel nervøsitet.
De kærligst hilsner
Gritt
Kære Gritt
At leve i så ekstrem stress, som vi gør med en hverdagspsykopat, det er seriøst ikke sundt. Stress er årsag til rigtigt mange sygdomme og kan ydermere forværre andre sygsomstilstande, fordi vores immunforsvar er stærkt forringet.
Det er altid en rigtig god ide, at bruge læger og andre fagpersoner til alt, hvad der er fysisk. Der er mange lidelser, der kan afhjælpes eller kureres.
Mange af os giver op på forhånd, eller tænker, at det nok er os selv, der er overhysteriske eller at det nok ikke er så slemt, og at det nok er min egen skyld fordi jeg har (indsæt selv) eller ikke har (indsæt selv).
Og så er det hel afgørende at nedsætte det stressniveau. Vores nervesystem og vores biokemiske system er helt ude af balance, og har ofte været det i så mange år, at vi ikke engang ved, at det er sygt. Man kan vænne sig til rigtigt mange ting uden at tænke over, at det er det, man gør.
Se min video om de tre faser for at komme sig over en hverdagspsykopat her: https://youtu.be/PtaHgrOG5ko
Og gå ud fra, at restitutionsperioden er meget meget lang – og ofte er en periode, hvor vi skal tage et meget stort ansvar over vores krop og sind. Og søge hjælp til det.
I mit forløb “Tag Dit Liv Tilbage” er restitution og ændring af indgroede dårlige vaner en meget stor del af helingen efter hverdagspsykopater. Det er ofte forskellen mellem succes og sygdom.
Der er vi forøvrigt et fællesskab af kvinder, som er sammen om at gå igennem de processer, vi skal igennem for at få et godt liv igen.
Kærlig hilsen – og pas fortsat godt på dig selv
Alexa