Har din ægtefælle/ kæreste en dårlig vane med at ødelægge din glæde ved julen, for eksempel ved at starte et skænderi lige før I skal ud af døren?

Opfører din mor sig som en blanding af offer og Gud, som hele familien skal tage hensyn til?

Skaber din søster eller bror altid et drama, der efterlader resten af familien i tårer eller vrede?

Bliver din onkel mere og mere fuld, mere og mere ondskabsfuld, og mere og mere nærgående som aftenen skrider frem?

Kommenterer din far eller din tante din påklædning, dit hår, din vægt, din singlestatus, dine uopdragne børn, dit kedelige arbejde, din forkerte uddannelse og meget mere – fra du træder ind ad døren, til du går igen?

Hverdagspsykopatisk adfærd

Så er der en god chance for, at der er et menneske med psykopatisk eller narcissistisk adfærd i familien. En psykopat, narcissist, sociopat eller blot noget hen i den retning.

Selv om vi ikke hverken kan eller skal uddele diagnoser, så kan vi sagtens tale om psykopatisk og narcissistisk adfærd. Og det skal vi også.

Mennesker, der mangler indlevelse i andres behov og følelser, som mangler omsorg for andre, som er egoistiske, og som har en grundlæggende følelse af berettigelse til at gøre og sige, lige hvad de vil uden filter.

Og som ikke mindst føler sig berettiget til at kræve deres selvfølgelige plads i centrum for al opmærksomhed, og som bliver jaloux og vrede, hvis andre i familien – inklusive børnene – formaster sig til at stjæle nogen som helst form for opmærksomhed og anerkendelse fra dem.

Som egoistisk udelukkende tænker på sig selv og sine egne behov – uanset om det er behovet for at være i centrum, for det bedste stykke and, eller for mandelgaven, som de vel og mærke gerne snyder for at vinde. Også for næsen af børnene – uden at føle nogen form for anger. Tværtimod, de hoverer.

Denne adfærd er psykopatisk adfærd. Og den ødelægger helligdagene for hele familien i en grad, så det, at skulle holde jul med sine kære, kan give knuder i maven, stress og en lyst til at flygte meget langt væk.

Kan du ikke lide at bruge betegnelsen psykopat? Så lad os kalde dem mennesker med psykopatisk adfærd – og forkorte det til MPA.

Kan MPA’er ikke lide julen?

Jamen, kan “Mennesker med Psykopatisk Adfærd” ikke lide julen? Jo, de elsker julen – bare ikke af samme grunde som os.

MPA’er elsker julen, fordi den giver dem en unik mulighed for at demonstrere, hvilken magt og kontrol, de har over de mennesker, som de betragter som deres ejendom. Og da vi andre forsøger af al magt at bibeholde juleglæde, forventninger og familiekærlighed, så er vi sårbare over for MPA’ens forsøg på at spolere helligdagene. Vi tager sjældent konfrontationen, vi finder os i uacceptabel opførsel, og vi går ikke bare – alt for julefreden og familiens og børnenes skyld.

Vi er fanget af vores gode opførsel, vores empati, vores ønske om fred. Og derfor er vi lette at udnytte og gøre til ofre for MPA’ens behov for magt og kontrol.

I juledagene, og i tiden før juledagene, har vi ofte også mindre tid til at fokusere på MPA’en, hvilket de absolut ikke bryder sig om. Så de føler sig berettiget til både at tage hævn over det, og indtage deres (synes de selv) retmæssige plads som universets centrum.

De kan og vil ikke acceptere, at det ikke er dem, der er i centrum. Ingen andre skal have opmærksom end en MPA. Absolut ingen. Det er af samme grund, de spolerer andres fødselsdage, bryllupper, konfirmationer mv. Når der er et publikum til stede, så tilhører dette publikum MPA’en – og ingen andre skal have fornøjelse af den opmærksomhed.

Jeg havde en kæreste engang, der udvandrede i raseri fra den hospitalsstue, jeg lå på efter en operation. Han var rasende over, at det var mig, der fik opmærksomheden fra de andre gæster og fra personalet på hospitalet.

Magt og kontrol

Maggiterningen af en MPA er behovet for magt og kontrol. Det er det, det hele drejer sig om. MPA’erne føler sig magtfulde, når de kan få alle andre i familien til at fokusere på MPA’en, og glemme alt andet. Som en dirigent for et stort symfoniorkester, der kan få de enkelte familiemedlemmer til at spille de instrumenter og de toner, som MPA’en bestemmer, de skal spille.

Som kan se børnenes frygt, og føle sig magtfuld af den.

Som kan få dig til at blive askegrå i ansigtet af skyld- og skamfølelse, og få dig febrilsk til at forsøge at tale MPA’en til rette. Din usikkerhed og frygt er MPA’ens vej til at føle sig magtfuld.

Som kan få andre familiemedlemmer til at hidse sig op, så de næsten kommer i korporligt slagsmål – at skabe drama er MPA’ens mesterstykke for at skaffe sig magt og opmærksomhed.

Det ender med, at familien er mere eller mindre i opløsning, men MPA’erne har fået det, de kom for: Den fulde opmærksomhed fra alle. På bekostning af alle, men MPA’er har ingen samvittighed, så de føler ikke det mindste skyld over, hvad de gør. De synes, det er helt i orden, og vil ikke acceptere kritik, anklager, bebrejdelser og forsøg på at bibringe dem fornuft. Det skaber blot mere sarkasme, raseri eller manipulation den anden vej.

Hvad kan du gøre?

• Lad være med at tage MPA’ens adfærd personligt. En MPA er en MPA er en MPA, og en MPA gør, hvad en MPA må gøre. Det har absolut intet med dig at gøre. Du er blot et redskab, som MPA’en bruger til at få sine egne behov opfyldt – og du bestemmer selv, om du vil hoppe ind i spillet eller blive udenfor. Det er svært, det ved jeg – men prøv alligevel. Øvelse gør mester.

• Lad være med at hoppe med på drama og konflikter. MPA’en laver drama og konflikter for at få andre mennesker med ind i deres spil. Hvis ingen gider at reagere på MPA’en, så kan dette spil ikke fortsætte. At lade dem være alene om et drama er den eneste måde at få MPA’en til at stoppe dramaet. Ofte vil MPA’en gå og smække med døren, men det er også en måde at involvere alle andre i et drama. For det er jo meningen, at I alle så skal få dårlig samvittighed, og bruge tiden på at tale om, hvordan I får MPA’en tilbage. Ignorer også dette drama.

• Gå din vej, ryst på hovedet, tal med nogle andre. Svar kun med enstavelsesord, så du ikke giver MPA’en mulighed for en konflikt. Ja, Nej, Nå, Det ved jeg ikke og Hmmm er gode sætninger og ord at benytte over for en stridslysten og ondskabsfuld MPA. Også ordet Interessant! kan bruges, hvis MPA’en forsøger at belære dig om den rette opførsel, eller vil forklare dig, hvordan ting hænger sammen. Og sig så: Undskyld, jeg skal lige se til stegen/ på toilettet/ tale med moster Petra/ ringe til en veninde etc. Og gå væk. Vis dem, at du ikke tager den madding, de lægger ud til dig.

• Lad absolut være med at blive rasende og ville fortælle din uforbeholdne mening om MPA’en til MPA’en. Det er det, de er ude efter. Når du bliver vred, så har de magten og kontrollen over dig – og de vinder.

• Sætter du grænser over for MPA’en, så start dine sætninger med ”JEG”. Du inviterer til konflikter, hvis du starter dine sætninger med ”DU”. For eksempel: ”Du er virkeligt ondskabsfuld over for mig. Stop det!” Sig i stedet: ”Jeg vil ikke ind i den diskussion.”

• Jeg brugte et trick over for min mor, som var sarkastisk, negativ, sladrende og ondskabsfuld når hun kommenterede på andre mennesker mv. Ofte nogle, der ikke var tilstede – eller som hun ikke troede kunne høre hendes gennemtrængende hvisken. Når hun hvislede, at en kvinde i en smuk blomstret kjole, da virkeligt ikke kunne gå i sådan noget tøj med den brede bag, hun havde, og sikke da også en skinger stemme. Så svarede jeg positivt, at jeg syntes, det var en meget smuk kjole, som jeg blev i godt humør af, og at jeg syntes, den klædte kvindens højde. Og at jeg ville ønske, at jeg havde sådan en flot og markant stemme. Det der skete, hver eneste gang var, at min mor holdt mund. Hun kunne ikke få mig med på sladderen og ondskabsfuldhederne – og så stoppede samtalen. Hun var ikke interesseret i at sige noget positivt. At dømme andre var udelukkende en måde, hvor hun prøvede at gøre sig selv større og bedre og mere magtfuld. Det var hendes eget behov, der styrede, hvad der kom ud af hendes mund – ikke andre menneskers opførsel og udseende. Og jeg ville ikke spille med på at dække hendes behov.

• En anden taktik, der kan bruges, er at aflede MPA’er ved for eksempel at bede dem om, at fortælle om deres nye job, deres nye bil, hvor de skal hen på ferie og så videre. Mange af MPA’erne hopper med største fornøjelse i den fælde, fordi de får mulighed for at tale om sig selv i flere minutter – og så er der fred så længe. De fleste skal nok falde tilbage i den negative adfærd, men så er børnene måske optaget af deres gaver i et andet rum, eller alle er så mætte, at ingen gider at diskutere med MPA’en.

• Lad være med at tale om dig selv, dine oplevelser og dine følelser i nærheden af en stridslysten MPA. Alt vil blive brugt imod dig. Vær opmærksom på, at du ikke kan ændre en MPA eller vedkommendes adfærd. Accepter, at tingene er som de er, og beslut dig for, hvordan du vil håndtere det.

• Hav en exit plan. Hvis du ved, hvad du vil gøre, hvis det bliver for meget, så vil du have en anden ro i situationen. Fortæl, at du har lovet at komme forbi en veninde, der er blevet syg. At din kat havde det dårligt, da du gik, så du skal hjem til den. Har du en tyverialarm derhjemme, så få den til at ringe til dig. Du kan også ringe til en veninde, og bede hende om at ringe til dig med en besked om noget, du er nødt til at tage dig af – nu. Aftal det gerne på forhånd.

Du har retten til at vælge dit liv

Husk at du ikke er forpligtet til at acceptere uacceptabel opførsel fra nogen, heller ikke mennesker, du elsker, eller er i familie med. Og at det ikke er op til dig at redde julen for hele familien – alle har en lige andel, og du skal bare sørge for din lille andel. Ikke mere. Du har ret til at have det godt, trygt og kærligt. Med MPA’er i farvandet, så er den bedste taktik at holde en distance, gå, eller helt at blive væk.

Hvis du vælger at være sammen med en MPA, så håber jeg, du kan bruge mine forslag. Vælg blot et af forslagene, og øv dig i det. Se hvad der virker, lav dit eget lille forskningsprojekt – så har du i det mindste lært noget af en udfordrende jul.

Kærlige tanker

Alexa Peary

Kilder: Kim Saeed, Karyl McBride