Sådan kan du hjælpe dit barn

når den anden forælder er hverdagspsykopat

Skal dit barn være sammen med sin umodne og afvigende forælder?

Hvis du har barn med en hverdagspsykopat, så kender du til bekymringen om, hvad der sker, når barnet er sammen med den anden forælder.

Måske har denne bekymring endda udskudt din beslutning om skilsmisse, fordi du ikke kunne bære tanken om, at overlade barnet til hverdagspsykopaten.

 

Vil du have mere viden om:

  1. Hvordan hverdagspsykopater påvirker deres børn.
  2. Hvordan børn reagerer på den påvirkning.
  3. Hvordan du bedst hjælper børn i klemme.
  4. Hvordan du får overskud til at være der for dit barn, så du ikke selv går ned med flaget.

 

Så kom med på denne workshop

hvor du vil få den viden, du har brug for, så du kan træffe de rigtige beslutninger for dit barn, og så du – så vidt muligt – kan afbøde de skader og traumer, som dit barn vil få af kontakten til en hverdagspsykopat.

Workshoppen handler ikke om de almindelige fornuftige metoder, der er for at være en god forælder.

Workshoppen handler om den del af dit forældreskab, der drejer sig om, at dit barn er tæt på et menneske, som er egoistisk og primært er fokuseret på sine egne behov. Et menneske, der ikke evner empati, kærlighed og at se sit barns reelle behov.

En hverdagspsykopat evner ikke at sætte sit barns behov før sine egne – og kan heller ikke se meningen med det.

For hverdagspsykopater er deres børn redskaber til opmærksomhed – enten fra barnet selv eller fra omgivelserne, og barnet er for hverdagspsykopater en ejendel, som de oprigtigt mener, de er berettigede til at bruge til, hvad de synes.

Uanset hvad du eller andre mener.

 

Hvad får du i workshoppen?

Workshoppen giver dig den viden, du har brug for, så du selv kan træffe de rigtige beslutninger for dig og dit barn.

Så du selv kan vurdere, hvad det bedste er at gøre med dit kendskab til barnet, til dig selv og til hvilken type af hverdagspsykopat den anden forælder er.

Du kan ikke undgå, at dit barn får traumer og skader af sin hverdagspsykopatiske forælder – men du kan sørge for så vidt muligt, at give dit barn den støtte og hjælp, som barnet har brug for for at afbøde skaderne.

 

Emnerne i workshoppen:

  • Hvordan hverdagspsykopater typisk behandler deres børn
  • Hvordan børnene bliver tildelt forskellige roller – afhængigt af hverdagspsykopatens behov
  • Hvordan hverdagspsykopater ødelægger forholdet mellem søskende
  • Hvordan det føles for et barn af være sammen med en hverdagspsykopat
  • Hvilke skader og traumer det giver et barn af være barn af en hverdagspykopat
  • Hcordan et liv i stress påvirker et barn
  • Hvilke beskyttende metoder barnet bruger for at overleve og forsøge at bevare sin mentale sundhed
  • Konsekvenserne for barnet – på kort og på lang sigt
  • Hvad du kan gøre for dit barn, der kan afbøde skaderne
  • Hvordan du bliver den bedste rollemodel for dit barn
  • Hvordan du selv undgår at gå ned med flaget
  • Hvordan du kan lukke af for hvordagspsykopatens påvirkning af dig
  • Hvordan du får styrke til at blive ved med at være der for dit barn
  • Hvordan du kan prioritere dit liv og dit forælderskab

 

Du får svar på dine spørgsmål

En stor del af workshoppen går ud på, at jeg svarer på dine – og de andre deltageres spørgsmål.

Jeg svarer på alle de spørgsmål, jeg overhovedet kan – og jeg tilpasser også mine oplæg efter de behov, du og de andre har, så I alle får viden og redskaber til at tackle lige netop jeres udfordringer.

 

Børnene er i fokus

Jeg underviser med udgangspunkt i børnene, deres følelser og hvordan deres situation opfattes af dem. Selvfølgelig formidlet til forældre og andre voksne omkring barnet.

Det er børn og unge, der er mest i fokus i min undervisning på workshoppen. Men jeg kommer også ind på de unge voksne og de ældre voksne børn af hverdagspsykopater.

Hvis dine børn er voksne, så kan du også få stor glæde af at kende til de mønstre, de er vokset op i, og jeg svarer selvfølgelig også på spørgsmål om relationer til dine voksne børn på workshoppen.

Har du børnebørn i klemme er der også masser af god viden i denne workshop for dig – og jeg svarer selvfølgelig også på alle spørgsmål om dette emne også.

 

Det er ikke en workshop om samvær og om systemet

Der er rådgivere derude, der kan give dig støtte og viden om, hvordan du håndterer kommuner, Familieretshuset og retssystemet i øvrigt.

Det handler workshoppen ikke om. Workshoppen handler om barnet og om dig – men viden om distance, no contact og opdelt forældreskab kan kort blive berørt.

 

Hvem er workshoppen for?

Alle, der sidder med et barn i klemme med en hverdagspsykopat er velkomne. Kvinder, mænd, forældre, stedforældre, bedsteforældre.

 

Det siger andre

Jeg er blevet mere “manifest”-overbevist om, at børnenes far vitterligt er langt ude og er ondskabsfuld – Jeg bruger trianglen, den er meget hjælpsom – I familien arbejder vi nu med, at tale autentisk og ærligt til børnene om, at det far gør, ikke er i orden – ser også hvor svært det er for både “det sorte får” – og “det gyldne barn.
“Alexa er ikke alene yderst kompetent inden for teorien på sit område, men hun har også den personlige erfaring, som hun sætter i spil på en virkelig konstruktiv måde. Sammen med hendes høje grad af empati, føler jeg mig altid accepteret og favnet og mødt. Jeg giver Alexa min varmeste anbefaling.”
“Godt at få at vide, at jeg ikke er den eneste morfar i verden, der oplever at mit barn og barnebarn er ramt, og at det er vigtigt at jeg er med til at påvirke/hjælpe både mine kære, og omgivelserne til at yde rummelighed, tryghed og kærlighed.
“Du er meget direkte – så der ikke er noget tvivl om hvad du mener, men altid med stor opmærksomhed på hvad modtageren “kan tage ind.”

“At få ro på (trods alt) – og viden om, at der er andre levende mennesker i verden, som lider under denne meget “syge” og destruktive relation. Det er stadig svært at acceptere, at nogle mennesker ER ondskabsfulde.

“Idag er mine voksne børn og jeg ved at udvikle nye måder og traditioner at være sammen om og de har en sund og velfungerende mor, der har vendt sit liv 180 grader, er oprigtigt veltilpas og i stand til at klare og pleje sit eget liv.”

Jeg er meget taknemmelig for din indsats i et felt, der er så underkendt af myndighederne og hvor børnene meget vanskeligt kan få relevant hjælp. Jeg er taknemmelig for dit børneperspektiv – og ønsker, der vil blive meget mere fokus på børns trivsel i skilsmissefamilier /højkonfliktsager i FRH.

“På workshoppen fik jeg blandt andet endnu en reminder, nemlig at mine voksne børn når de er sammen med mig skal opleve fred og ro og snak om løst og fast og dagligdags ting. Jeg blev for alvor obs på, at det måske mere har været mit behov at tale om de svære emner. De ved begge at jeg er her, hvis de får brug for disse snakke.”

“En aha-oplevelse på workshoppen var, at traumer ikke kun er noget andre kan gemme på, og at selv små børn kan blive stresset … for alvor.”

Hvordan foregår workshoppen?

Vi mødes live over internettet 5 gange – en gang om ugen. Hver gang i cirka 1,5 time. Måske lidt mere, hvis der er mange spørgsmål.

Først holder jeg et live oplæg om ugens emne på 30-40 minutter, og derefter svarer jeg på spørgsmål.

Det foregår over Zoom og i et webinarformat, der er sat op på forhånd, så du er helt anonym. Ingen andre end jeg kan se, at du deltager, og ingen af de andre deltagere kan se dine spørgsmål. Der er ingen kameraer tændt – udover mit – og du kan sidde trygt og i fred og ro i din egen sofa og slappe af med en kop kaffe eller te.

Du stiller dine spørgsmål skriftligt direkte på mødet. Jeg læser spørgsmålene højt og svarer på dem direkte.

Det hele bliver optaget, og du vil få adgang til videoen og lydfilen af workshoppen efter hver gang.

 

Det tekniske

Du kan bruge din computer eller din telefon eller tablet.

Du skal have en hæderlig internetforbindelse, og du skal kunne bruge Zoom. Jeg kan ikke tilbyde teknisk bistand, så det er en god ide at prøve det af inden, hvis du bruger Zoom for første gang.

Jeg sender dig invitationer til møderne via mail, og du får efter møderne adgang til en platform, hvor optagelserne ligger.

Du er helt anonym alle steder.

 

Hvad vil du få ud af workshoppen?

Jeg tager dig i hånden, og fører dig igennem en vel planlagt og tilrettelagt rejse.

Du behøver ikke at gøre andet end at tilmelde dig og lade mig føre dig igennem alt det, du har brug for at vide, og alt det du har brug for at tage stilling til, så du kan være forælder på din måde i en svær situation.

Du vil få al den viden, du behøver for at gennemskue både hverdagspsykopatens mønstre over for dit barn – og specielt dit barns og dit eget reaktionsmønster.

Du får adgang til både min omfattende faglige viden og min personlige erfaring med at være barn af en hverdagspsykopat:

Og jeg bruger selvfølgelig også den store mængde af viden og erfaring, som jeg har fået ved at tale med flere tusinde andre overlevere af hverdagspsykopater.

 

Workshop: Hjælp dit Barn

Workshoppen afholdes over 5 aftener – en gang om ugen fra kl 19.00 til ca. 20.30.

Der er begrænset antal pladser.

Skriv dig op her på ventelisten, så får du besked, så snart datoerne er sat i kalenderen.

Skriv dig op her

 

Om mig – Alexa Peary

Jeg er US-uddannet rådgiver indenfor: vold i hjemmet, seksuel vold og vold mod børn.

Derudover har jeg mange års uddannelse inden for de psykiske sår og traumer, vi får af de forskellige former for vold, overgreb, kontrol, trusler, manipulation og gaslighting.

Jeg er selv opvokset med hverdagspsykopater, og har også været i nærkontakt med en del psykopater, narcissister og narrøve både privat og arbejdsmæssigt i mit voksne liv.

Mit arbejde med at slippe fri, ikke bare af hverdagspsykopaterne, men af de skadelige mønstre, jeg har fået indkodet undervejs, har været en langvarig opgave.

De erfaringer, jeg har gjort mig på min vej, kombineret med den store viden, jeg har skaffet mig, giver jeg nu videre til dig, der har brug for den.

Blandt mine uddannelser er en to-årig psykologisk baseret uddannelse (systemisk og narrativ) i at føre mennesker og grupper gennem personlige udviklingsprocesser.

Jeg har også en 6 måneder lang coachuddannelse eksamineret af en psykolog.

Jeg har derudover en meget bred vifte af internationale uddannelser inden for viden om hverdagspsykopater, deres manipulationsteknikker og adfærd – samt ikke mindst viden om vores reaktioner på dem i form af stress, depression, angst, PTSD, traumer, tilknytningsforstyrrelser, psykiske sårbarheder, skam og knust selvværd.

Jeg har været underviser, mentor og coach for mennesker udsat for giftige relationer siden 1992.

Jeg har undervist, holdt foredrag og rådgivet på fuld tid inden for lige netop dette område omkring hverdagspsykopater siden 2016.

Jeg har optrådt som ekspert i landsdækkende TV og radio, og i en række podcasts og ekspertinterviews. Jeg har skrevet artikler, undervisningsmaterialer, lavet videoer, miniblogget på sociale medier og meget mere.

Jeg har taget hele turen selv. Jeg er opvokset med en mor og mormor, der var hverdagspsykopater, jeg har haft flere parforhold med hverdagspsykopater, jeg har haft venner og kolleger, der var hverdagspsykopater.

Jeg har også været i nærkontakt med alkoholikere, sexnarkomaner, arbejdsnarkomaner og de fleste andre former for dysfunktioner.

 

Har du spørgsmål?

Så kan du skrive til mig på mail her.

Vil du tale med mig først, så kan du bestille en 15 minutters afklarende telefonsamtale med mig her.