Det er et helvede at leve sammen med en psykopat. Og det er et helvede at gå fra en psykopat.
Og det bliver endnu værre, hvis du har børn med en psykopat.
Men husk, når du træffer din beslutning om at gå, at det valg, du træffer på både dine børns vegne og dine egne veje, er et valg mellem to onder – og ikke et spørgsmål om, at noget alternativ er godt. Du skal vælge mellem:
- Enten at leve med psykopaten, og derved acceptere at både du og børnene bliver udsat for psykisk vold (mindst), overgreb, nedbrydelse, magt, kontrol, raserianfald, usikkerhed, utryghed, og at både du og børnene får traumer, stress, depressioner, angst og posttraumatisk stress. At både du og dine børn har en væsentlig forhøjet risiko for at dø af en blodprop eller blive syge på grund af udbrændthed. Og at dine børn går ud og finder en psykopat som kæreste, når de bliver gamle nok, fordi det er alt, de kender.
- Eller at gå fra psykopaten, og dermed gennemgå et helvede af optrappede konflikter, chikane, overgreb, nedbrydelse mv. Du vil være meget alene om det hele, og du skal aflevere dine børn hos en psykopat, uden at du kan overvåge, hvad der sker. Men det betyder også, at du selv kan få dit liv tilbage, restituere og få ro og overskud, så du kan give dine børn en helle, et sted, hvor de kan puste ud, være sig selv, tale om det, der optager dem, og ikke mindst lære hvad kærlighed, empati, følelser, værdier og ordentlig opførsel er.
Hvis du bryder med psykopaten
Hvis du beslutter dig for at gå fra en psykopat, så er det bedste råd altid at droppe kontakten fuldstændig. Men det kan ikke lade sig gøre, hvis der er børn i forholdet.
En psykopat mener at han/hun ejer dig og børnene, og mener sig også berettiget til din og børnenes fulde opmærksomhed.
En psykopat accepterer heller ikke, at børnene giver dig opmærksomhed – psykopaten bliver jaloux, for børnenes opmærksomhed tilhører psykopaten og kun psykopaten. Dette eskalerer ved et brud.
Du vil opleve, at alle omkring dig forventer, at I samarbejder om børnene og det praktiske, og at I sætter børnenes tarv i centrum. Og du kan ikke forklare dem, at det aldrig vil ske med en psykopat i den ene ende.
En psykopat samarbejder ikke, en psykopat modarbejder.
Psykopater accepterer ikke aftaler, regler og autoriteter. De lyver, manipulerer og fordrejer alting.
Psykopater er kun interesseret i, hvad der er til deres egen fordel – og er fuldstændigt ligeglade med alt andet – også med, hvad der er bedst for deres børn. Børnenes behov indgår simpelthen ikke i ligningen.
Psykopater elsker ikke deres børn – de får børn af to grunde:
- De sætter små mennesker i verden, hvis formål er at dække psykopatens behov resten af dennes liv – for børn kan ikke stikke af. De er fanget i nettet.
- De får børn så hurtigt som muligt i et nyt parforhold, for så får de magt og kontrol over deres nye partner, så denne ikke bare kan stikke af. Og selv om man stikker af, så kan man ikke undslippe helt. Man er fanget i nettet.
Alt drejer sig om psykopatens behov. Og om magt og kontrol – magt og kontrol er det, man kan koge ned til maggiterningen af en psykopat.
Din opgave som den sunde forælder
At være den sunde forælder til et barn med en psykopat handler om at skabe så lavt et konfliktniveau som muligt for sig selv og for barnet. Psykopaten hjælper ikke – tværtimod.
Psykopater lever og ånder for konflikter, drama og kaos. De elsker det, de stortrives og får energi af konflikter. Vi kan ikke holde til et evigt højt konfliktniveau, vi får stress og går psykisk ned på det. Vi bliver nødt til at holde konfliktniveauer nede, både for vores egen skyld og for barnets skyld.
Og vi holder så absolut IKKE konfliktniveauet nede ved at:
- slås med psykopaten – det giver dem jo bare mere energi til flere konflikter.
- forklare psykopaten, hvad det betyder for barnet – psykopaten kunne ikke være mere ligeglad.
- forhandle med psykopaten – det giver psykopaten en fordel, for det, de forlanger til gengæld for bare den mindste indrømmelse, står slet ikke i relation til det, du beder om.
- håbe på, at systemet hjælper dig – psykopaten manipulerer rundt med systemet og dets medarbejdere, og den sunde forælder bliver oftest udnævnt som den besværlige af parterne.
- tro på, at det nok snart går over – det gør det ikke! Psykopaten har absolut ikke til sinds at miste denne fantastiske legeplads af konflikter, og har heller ikke til sinds at slippe grebet om dig. Det sidste psykopaten ønsker er, at du trives og har et godt liv.
Så hvordan skal du så forsøge at holde konfliktniveauet nede?
Her er 4 gode råd
1. Drop al personlig kontakt og alle telefonsamtaler
Direkte kontakt med en psykopat er en vej til, at de kan udøve psykisk vold mod os igen og igen, og manipulere os ud i endnu en konflikt.
Lav en gratis mailadresse på nettet, og sæt den op sådan, at alle samtaler bliver gemt. For eksempel kan Googles Gmail også spore, hvilken computer, de modtagne mails bliver sendt fra, hvis det skulle blive nødvendigt. Lad aldrig psykopatens mail komme ind i din normale mailboks. De skal ligge et sted, hvor du bestemmer, hvornår du vil læse dem.
Bloker psykopaten på alle andre telefoner, mails, sociale medier og sørg for, at andre ikke videresender beskeder fra psykopaten til dig. Det kan være nødvendigt, at gå af de sociale medier i en periode, og også at bede din arbejdsgiver om et nyt arbejdstelefonnummer m.v.
Får du beskeder andre steder fra, så skriv en mail som ren information til psykopaten om, at du har fået besked om det og det. Punktum.
Brug mailen til at kommunikere klart og enkelt, og kun omkring ting, der vedrører barnet. Svar aldrig på de lange tirader af anklager og vredesudbrud. Men gem dem. Dokumentér og gem alt.
Kan du ikke holde ud at åbne denne mailboks, så lad en anden gøre det i en periode – en ven, et familiemedlem eller en advokat – og bed dem om kun at fortælle dig om det, der er vigtigt i relation til barnet.
Giv psykopaten en måde at kontakte dig i nødstilfælde – via et familiemedlem eller en god ven, som psykopaten ikke kan manipulere.
Og nej, psykopaten behøver ikke at komme i personlig kontakt med dig! Det vil blive udnyttet. Sørg for at alle overdragelser ved samvær sker i institution, skole, ved sport, ved familie – alle andre steder end dit og psykopatens hjem. Luk aldrig psykopaten ind i dit hjem – uanset hvad!
2. Få en detaljeret og klar samværsplan.
Ved skilsmissen, så sørg for at få en helt klar samværsplan. Den skal indeholde alt om samvær, tidspunkter og steder, der skal hentes og bringes, ferier, aktiviteter mv. Alt, der på nogen måde kan blive grobund for konflikter og diskussioner. Spørg andre, der har brudt med en psykopat om, hvad der kan være grobund for en konflikt – og det svar, du vil få, er: ”Alt!”
Brug en god advokat eller partsrepræsentant, der ved noget om psykopaters mønstre af adfærd.
Overhold selv den aftale til punkt og prikke. Også selv om det er besværligt. Lad være med at forsøge at forhandle en dag her og nogle timer her eller nye tiltag. Det vil blive brugt imod dig. Lev et godt liv indenfor rammerne af planen. Det er en lille pris at betale i forhold til psykopatens kampe og voldsomme adfærd mod både dig og børnene.
Psykopaten vil sandsynligvis ikke holde sin del af aftalen. Dokumenter det, få psykopaten til at skrive alt i mails, skriv korte mails til psykopaten ved hver overtrædelse, hvor du beskriver overtrædelsen, skriv også daterede noter, hver gang et barn fortæller om uhensigtsmæssige episoder og opførsel fra psykopatens side, saml alt materiale sammen og lad psykopaten hænge sig selv i sin arrogante, egocentrerede og konfliktfyldte opførsel.
Når du har en pakke af dokumenterede overtrædelser og obstruktioner, så tænk dig godt om, og overvej grundigt, om du vil sende det hele i Statsforvaltningen eller retten igen – for at få en ny samværsaftale, der tilgodeser dine og børnenes behov.
3. Byg dig selv op, reparer dine skader og skab dit eget gode liv.
Du har været igennem et helvede på jord. Det har vi alle, der har levet sammen med en psykopat. Du er stresset, og har med stor sandsynlighed symptomer på posttraumatisk stress. Det er alvorligt, og du har brug for hvile og restitution.
Første skridt er at skabe en distance til psykopaten, så du kan tænke og fungere igen. Dernæst skal du restituere fra år med psykisk vold, terror og hjernevask. Og til sidst skal du bygge dit liv op igen til et godt, kærligt og frit liv, hvor du med glæde og i tryghed kan udfolde alle dine talenter.
Søg hjælp – tal med andre om det. Det hjælper. Brug læger, terapeuter, selvhjælpsgrupper, præster, venner og familie til at få bearbejdet dine traumer. Lad også børnene have mennesker, de kan tale med – udenom dig og psykopaten. Et sted, hvor de ikke er fanget i loyalitetskonflikten.
Og tillad dig selv, at dette tager tid. Tillad dig at sætte dig selv først for en gangs skyld. Du kan ikke hjælpe dine børn og dine kære, med mindre du får noget energi og overskud tilbage i dig selv. Du kan ikke hælde af en tom kande. Og dine børn har brug for dig – så investeringen i dig selv er godt givet ud, og kommer også dine børn til gode.
Og ja, du er brudt meget længere ned, end du selv tror, og ja, du har fortjent at bruge både tid og penge og omsorg på dig selv. Skal jeg gentage det?
4. Vær en rollemodel for dine børn.
Dit barn har kun én sund forælder. Derfor er du ekstrem vigtig i dit barns liv.
Det er en væsentlig grund til, at du skal sørge for at være den bedste og sundeste udgave af dig selv.
Du kan ikke forhindre dit barn i at blive påvirket og nedbrudt af psykopaten. Men du kan være den sikre og værdimæssige havn for dit barn, hvor barnet kan slappe af, tale om sine oplevelser, og blive anerkendt og elsket.
Barnet vil, når tiden er inde, selv træffe sine beslutninger om psykopaten, og selv bestemme sig til, hvilke værdier og livsvilkår barnet vil bringe ind i sit eget liv og senere give videre til sine egne børn. Og det vil de ikke kunne gøre, med mindre du viser dem, hvordan et godt, frit og kærligt liv er.
Jeg ved, at det er hamrende svært, og at vi alle fejler ind i mellem. Men du gør en stor forskel for dit barn ved at påtage dig denne svære opgave.
Og hvis du har mulighed for det, så spar sammen til et meget stort klippekort til en terapeut, så de har det, når de får brug for det.
Konsekvenserne
Psykopaten vil ikke finde sig i de ting, jeg lige har nævnt, konflikterne vil blive kørt op i et højere og højere niveau i et forsøg på at genvinde magten og kontrollen over dig. Og det vil gå ud over jeres børn.
Hvis du holder fast, og psykopaten ikke får noget ud af alle invitationerne til konflikt, så er der en god chance for, at psykopaten – der jo er fuldstændig selvoptaget og egoistisk, og som har brug for opmærksomheden og for konflikterne – må gå et andet sted hen for at få sine behov dækket. Og beslutter sig for, at der er noget galt med dig. Og lader dig være.
Psykopater har det med i årevis at dukke op med jævne mellemrum hos alle de mennesker, de mener, at de ejer – også dig. De skal lige se, om der er noget at hente. Af opmærksomhed, anerkendelse, konflikt, drama. Bare et eller andet. Hvis ikke du giver psykopaten det, han eller hun er ude efter, så forsvinder psykopaten igen.
Samfundet og dets systemer
I dag accepterer samfundet og dets systemer ikke, at vi beskytter vores børn mod psykopater. Den eneste løsning er, at vi fortsætter den modstand og åbenhed om dette emne, der er i gang, for kun et pres fra de sunde voksne og fra børnene kan ændre det.
Vi er nødt til at adressere overfor alle, der gider høre på os, at den konflikt vi har, det er ikke en konflikt mellem to voksne ligestillede parter. Det er en relation mellem en krænker og dennes offer. Og ethvert forsøg fra myndighedernes side for at presse os til samarbejde er systemvold, og det vil kun resultere i, at psykopaten kan føje social kontrol af ekspartneren til den liste af overgreb, som psykopaten i øvrigt benytter sig af.
Jeg er vokset op blandt psykopater, og jeg burde – efter min bedste overbevisning – være blevet tvangsfjernet.
Og nu kan jeg høre hele koret af såkaldte børnesagkyndige og psykologer råbe, at børn har brug for deres mor, og at børn tager skade af at blive fjernet fra sine forældre.
Ja, jeg ville have fået traumer ved at blive fjernet fra min mor – men de traumer ville have været vand i forhold til de traumer, jeg reelt har fået, ved at være tvunget til at være sammen med hende og hendes familie.
Hvis du vil læse om mit liv med min mor, så ligger der en beretning her.
Vi, der er børn af psykopater, har meget dårlige chancer for at gennemføre en uddannelse, passe et job, danne en sund familie – vi kan ikke indgå i sunde relationer, og vi aner ikke, hvad normal og sund adfærd er. Og så har de fleste af os posttraumatisk stress, og nogle af os kandiderer også til en række psykiske diagnoser, som følge af massiv følelsesmæssig omsorgssvigt.
Efter min personlige mening, så burde psykopater være forbudt for børn. Skaderne på børnene er simpelthen for store, til at vi som samfund kan se os selv i øjnene med god samvittighed.
Kilder: Tina Swithin, Kim Saeed, Karyl McBride – samt alle de hundredevis af partnere til psykopater, jeg har talt med.
HAR DU BARN MED EN HVERDAGSPSYKOPAT?
Så check min online workshop om, hvordan du bedst støtter og hjælper dit barn, når du er den eneste sunde forælder. Du lærer om barnets mønstre og forsvarsreaktioner, du får gode redskaber, og så får du svar på dine helt egne spørgsmål om lige præcist din situation.
Læs mere og se datoerne på næste workshop her.
Jeg kender en der venter barn med en psykopat. De bor ikke sammen. Og er ikke kærester. Er der nogen chance for, at hun kan slippe af med ham?
Lovgivningen i Danmark siger, at barnet har ret til begge sine forældre – uanset næsten hvad.
Så hvis faderen ved, at han er faderen eller har mistanke om det, så kan han gå i retten og få delt forældremyndighed og samvær med barnet. Og moderen skal samarbejde med ham, ellers kan hun risikere at de tager barnet fra hende, og aflevere det til faderen.
Hvis faderen er psykopat, så er han ikke interesseret i barnets ve og vel, men kun i at skabe så meget smerte som muligt i både mor og barn, og så hænger hun og barnet på ham i mange år eller hele livet – med mindre hun i retten kan bevise, at han er til fare for hendes barn. Og det kan man ofte først, når det er gået så meget ud over hende og barnet, at de har fået traumer for livet.
Det kan blive et helvede. Bed hende om at finde en god familieretsadvokat med forstand på psykopater, der kan hjælpe hende med at beskytte sig selv og barnet.
En psykopat er ikke egnet som forælder. En psykopat vil altid udsætte sit barn for omsorgssvigt, og vil derfor traumatisere sit barn.
Kære Alexa,
Mange tak for dette – meget lig vores situation.
Kan godt lide det med enorm fokus på den faste samværdsplan.
Men hvad hvis børnene (10 og 12) af den ene eller grund nægter at være hos den ene forældrer – den ene er klart påvirket af psykopatens opførsel og er bange for at skuffe denne – mener man kalder det loyalitetskonflikt – så kan planen ikke holdes.
Skal man være en smule fleksibel i starten ind til den gode påvirkning har haft så meget tid til at virke så barnet selv kan se at psykopatens opførsel er forkert og dermed vil trodse loyaliteten til denne for at holde planen. Fordi hvis jeg forstår dig ret: så skal man ikke fortælle børnene at den anden forældrer er psykopat – det skal de selv finde ud af.
På forhånd tak
Kære Christian
Tak for din kommentar.
Den situation, du beskriver er desværre ikke usædvanlig – det er faktisk meget almindeligt, at børnene bliver brugt som et led i konflikten.
En hverdagspsykopat vil have al opmærksomhed fra sine børn, og tåler ikke, at børnene har en relation til andre mennesker – heller ikke til den anden forælder.
Det hedder forældrefremmedgørelse (læs om “parental alianation”), hvis den ene forælder vender børnene mod den anden forælder.
Børn gør altid alt, hvad de kan for at overleve. Så hvis man som barn kan formindske konflikten med en hverdagspsykopat ved at vende sig mod den anden forældre, så vil barnet ofte vælge at gøre det.
Et barn har ingen magt mod manipulation eller mod sine forældre.
Børn forsøger at formindske konfliktniveauet for at overleve. Og konsekvensen ved at gå imod en hverdagspsykopat er overvældende for et barn. Konsekvensen for at gå imod en normal forælder er væsentligt mindre, fordi barnet ved, at de bliver elsket og tilgivet.
Jeg vil altid anbefale at søge rådgivning, når situationen er, som du beskriver.
Men min personlige mening er, at det altid er en god ide, at fortælle børn sandheden. Børn ved godt, hvad der sker, og hvis det bliver sagt højt, så bliver barnet bekræftet i deres fornemmelser og følelser.
Hvis ikke det bliver sagt højt, så har børn ofte den reaktion, at de påtager sig skylden og ansvaret for det, der sker. Barnet mener, at det er skyld i konflikter og i den dårlige stemning. Og det bør ingen børn gå igennem.
Børn af hverdagspsykopater er allerede meget mere voksne og klogere end sunde børn, og sandheden kan kun hjælpe dem. Man beskytter dem ikke ved at lyve for dem eller fortie sandheden for dem – det skader dem blot endnu mere. Desværre.
Men hvordan sandheden kommunikeres afhænger af barnets alder og personlighed og situation, og det er der, det er rigtigt godt at have en fagperson inde over.
Nogle fortæller teenageren, at den anden forældre nok er afvigende eller hverdagspsykopat, fordi teenagere ofte allerede har viden om dette emne – andre taler om den dårlige og giftige adfærd, hvilket man kan tale om på ethvert alderstrin.
Jeg ved fra min egen erfaring, at jeg ville ønske, at der var nogen, der havde fortalt mig, at min mor var den giftige person i mit liv. Jeg ville ikke have kunnet gøre noget i min barndom, fordi der absolut ikke var nogen voksne, der hjalp mig på nogen måde, men jeg ville bedre have kunnet forstå mange ting, og jeg ville specielt have undgået en del af den skyld og skam, jeg påtog mig som det forfærdelige barn, fordi min mor behandlede mig som det forfærdelige barn, og hende selv som den perfekte.
Og jeg ville nok meget hurtigere kunne have gjort mig fri og begynde på arbejdet med at reparere mine skader, hvis jeg havde vidst, at det ikke var mig, der var noget galt med.
Sæt børnene i centrum, fortæl dem hvad du gør, og hvorfor du gør det, lad dem beholde tilliden til dig, men lad dem også selv bestemme, hvis de vælger at undgå konflikterne.
Vi har desværre et system, det for det meste sætter børnene skakmat i mangel på indsigt i disse mønstre – og også fordi der ikke er nogen lovgivning, der kan beskytte børn og forhindre dem i at blive brudt ned af hverdagspsykopatiske forældre.
Den normale forældre skal nærmest være et overmenneske, fordi man både skal overleve og arbejde med sine egne skader på grund af den (minimum) psykiske vold, man er blevet og bliver udsat for af hverdagspsykopater. Samtidig skal den normale forælder også have overskuddet til at varetage børnenens tarv, og støtte dem så godt man kan få lov til det – og samtidigt leve med den sorg og skyldfølelse, der følger med, når det går op for én – meget sent – at man har fået børn med en hverdagspsykopat.
Kærlig hilsen Alexa
Spot on, og spot on med Systemvold fra fx familieretshuset.. jeg har været fra min ex i 3år og børnene har været ved mig, da min ex så flytter tæt på os, flytter jeg op til min kæreste 40km og tager børnene med.. familieretshuset har derpå valgt at give midlertidig bopæl til min ex, som de ikke ønsker at være sammen med. Børnene er nu 4 og 6år, og jeg kan få lov at se dem mistrives og blive nedbrudt fordi min ex vil have magt over mig og ikk se mig komme videre. Familieretshuset er ligeglade, skole og børnehave vil ikk blande sig og helst være neutrale og synes jo ikke børnene er helt skadet endnu. Ingen vil lytte og jeg har to børn hvor på den ene ikke vil hjem til far, og trygler om at blive ved mig, mens hun kalder far for en ond mand, og min søn fortæller at hvad han hader allermest i verden er hans far, og man kan intet gøre.
Heldigvis har jeg nedskrevet alt og gemt mails beskeder mv, Men tvivler på de vil kigge på det.. har optagelser af børnene hvor de fortæller at far har ladet dem alene, haft en fremmed udenlandsk mand til at passe dem og at de ikk vil hjem til ham, da han er ond.. men det er bare for længe familieretshusets dom skal have lov at ødelægge børnene
Kære Pia
Tak for din kommentar.
Jeg bliver så vred, når jeg hører denne slags historier, og jeg hører dem desværre alt for tit.
Hverdagspsykopater er eksperter i at manipulere sagsbehandlere i både kommuner og i Familieretshuset til at tro på dem, og til blankt at gøre det, de forlanger. Også at ignorere beviser for det modsatte, og hoppe med på hverdagspsykopatens løgne om, at det er den sunde forælder, der er syg eller gal.
Det eneste, der er at gøre, er at hyre en af de få advokater eller partsrepræsentanter, der kan gennemskue en hverdagspsykopat og systemets begejstring for dem – og som selvfølgelig både kender lovgivningen og kan få beviserne frem, så de bliver taget i betragtning. Og som ikke lader sig manipulere eller skræmme af hverdagspsykopaten.
Sagsbehandlerne er desværre ikke, hverken uddannet eller rustet til at hamle op med hverdagspsykopater.
Læs også artiklen her: Hverdagspsykopater elsker ikke deres børn.
Kærlig hilsen
Alexa
Har netop fundet ud af min x kæreste er fuldblodet psykopat.
Opdagede det desværre for sent og har nu en 3 ugers gammel baby med ham. Har meddelt ham, jeg ikke ønsker og være sammen med ham mere. Og ønsker han skal flytte. Det er min lejlighed. Han har Intet betalt for og bo her i de mange måneder vi har boet sammen. Har stort set heller ikke betalt noget andet.
Han vil nu blive boede i 3 måneder.
Han har ikke ret til og være her, da det kun er mit navn på lejekontrakten og han har ikke Andresse her.
Men jeg er bange for ham, da han truer mig.
Men er så bange for, hvis jeg ikke føjer ham- hvordan skal jeg så kunne aflevere min lille datter til ham.
Jeg er helt ødelagt, hvad skal jeg gøre
Hej. Min søster er psykopat og lystløgner. Hun har en mand og 2 børn på 7 og 12. De bor i Frankrig, så vi ses kun et par gange om året. Hun fylder ikke så meget i mit eget liv og udgør på den måde ikke et problem. Men jeg er meget nervøs for hendes børn og ved ikke, hvad jeg skal sige til dem. Hun er meget hård over for dem, skammekrogen og råber volsomt af dem og ingen gaver til jul mv. De er godt klar over, der er noget galt. Den store siger: jeg elsker min mor, men kan ikke lide hende. Den lille agerer ofte meget aggressivt over for sin mor. Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal sige til børnene. Skal jeg fortælle dem, at deres mor lyver og lade dem forstå, at jeg er med på “der er noget galt med hende”. Eller skal jeg lade som ingen ting? De har en far – men han er undertrykt og svag. Jeg ønsker, at børnene ved, jeg altid vil være der for dem. Og er bange for at min søster bryder kontakten, så jeg mister kontakten med børnene.
Kære Alexa,
Min datters mor er psykopat. Jeg gik fra hende for 2½ år siden og hun har brugt meget tid og mange kræfter på at fortsætte den psykiske vold mod mig, obstruere og ødelægge samværet – og så naturligvis fremstille sig selv som offeret og give mig skylden for det dårlige (ikke eksisterende) samarbejde. Hun er et kæmpe offer hele tiden. Hun søger opmærksomhed og medlidenhed ad den vej.
Jeg oplever, at hun er villig til at gå endog meget langt for at fastholde sin illusoriske fremstilling af virkeligheden. Og for at få opmærksomhed. Hun har deltaget i Mødrehjælpens program for kvinder, der har været udsat for psykisk vold (det er i min verden helt grotesk, når man ser på de faktiske begivenheder)! Senest har hun involveret vores datter i dette program også – og det bekymrer mig alvorligt, at hun nu bliver behandlet for traumer, hun ikke har oplevet fra min side. Hvad gør jeg her?
Hun underminerer min troværdighed overfor alle, der gider lytte. Jeg har netop oplevet, at moren til vores datters bedste veninde ikke vil have, at hendes datter besøger vores datter hos mig. Da jeg spurgte hende hvorfor, udtrykte hun mistillid til og utryghed ved mig. Den kan kun være kommet et sted fra. Hvad skal jeg gøre ved det? De 2 søde tøser er jo stadig bedste veninder, når vores datter er på samvær hos mig? Det gør mig virkelig ulykkelig på vores datters vegne.
Kære Alexa
TAK for en god og informativ hjemmeside!
Min mand fandt pludseligt en anden og efter næsten to årtiers parforhold og ægteskab ringede han i en ferie og ville separeres. Det er nu knap 2 år siden. Det tog mig præcis én uge at stoppe med at forsøge at redde det forliste ægteskab og siden har jeg kæmpet med at slippe fri af hans manipulation, løgne og vrede. Den sidste måneds tid har jeg for alvor fået øjnene op for hvad jeg var i, og DR1s udsendelser om “Din psykopat!” hvor også du medvirker fik mig til at bryde sammen og udvandre fra skærmen da erindringerne gjorde for ondt. Omend han (måske) ikke var fysisk voldelig så har hans psykiske terror sat dybe spor der betyder at mine oplevelser og følelser forbundet hermed fortsat er en tåge.
Vi har to børn sammen på 7 og knapt 10 år. Den yngste var “fars barn” og blev i ægteskabet tydeligt tilvalgt fremfor den ældste, fordi yngstebarnet var tydeligt dygtigere end ældstebarnet, imens ældstebarnet var kontinuerligt udsat for bl.a. hans vrede og degraderende sprog/adfærd (yngstebarnet fik også sine bl.a. psykiske “slag”).
…undervejs i skilsmissen har min eksmand uden omsvøb sendt en besked om at han har slået vores yngste og efterfølgende ikke forstår barnets reaktioner – begge er i øvrigt ikke velkomne mere hos ham og den nye kæreste. Senere smider han begge børn ud og ophæver i samme åndedrag samværet. Det var i sommers og de har ikke set hinanden siden.
Mit spørgsmål går på følgende: Yngstebarnet, som var “fars barn” (men som også er blevet slået i skilsmissen) er nu ramt af savnet til far der overskygger frygten for at far slår igen (ældstebarnet vil absolut intet have med far at gøre). Hvis det står i min magt går der mange år inden børnene skal have samvær med deres far, men hvorledes håndterer jeg yngstebarnets savn?
(kommunen er underrettet og vi er igang med et forløb her)
Jeg tror at du var “fluen på væggen” gennem de 20 år jeg var gift med mine børns far. Heldigvis fik vi aldrig skrevet en samværsaftale, så børnene var hurtige til at vælge ham fra og jeg nægtede at aflevere dem til ham. Hvilket holdt hårdt men jeg havde øvet mig i at sige NEJ og det fik jeg brug for.
Børnene har det heldigvis godt idag, men vi har været meget igennem efter skilsmissen som nu også er ved at være mange år siden.
Men min samvittighed har det ikke godt når jeg tænker tilbage og hvor ville jeg ønske at jeg var kommet fra ham meget tidligere, men jeg var så alene og troede at det var mig der var skør.
Heldigvis kan børnene og jeg tale sammen og vi har vendt og drejet det mange gange – for hver gang kommer vi tættere på hinanden. Fortiden er bag os og det er sjældent den kommer frem.
Nu er vi i gang med at leve et godt og dejligt liv med familie, venner og jobs og vi nyder det i fulde drag.
Kan kun sige til andre der står med en psykopat til partner, “kom væk – LØB LØB LØB”
Kære Helle
Det er dejligt at høre, at I er sluppet nogenlunde helskindet igennem jeres historie. Prøv at lade være med at bebrejde dig selv! Hverdagspsykopater er så dygtige til bedrag, løgne og manipulation – og de ved nøjagtigt, hvad de gør. Vi har ikke en chance mod dem! Og derfor kunne vi ikke have gjort andet, end vi gjorde!
Ofte har vi endda lært at acceptere den adfærd i barndommen, ved at vi er blevet opdraget til at dække alle andres behov, før vi dækker vores egne behov. Hvis vi overhovedet ved, hvad vores behov er? Så vi er ofte opdraget til at blive psykopat-guf!
Og da det ser ud til, at du har været en fantastisk rollemodel og holdepunkt for dine børn, så kan det være, at de faktisk er blevet bedre og mere empatiske mennesker af, at have været igennem denne tørretumbler af svigt.
Det er imponerende, hvad vi som mennesker kan lære af – og derved give andre mennesker håb og trøst også.
Kærlig hilsen Alexa
Tak for læsning, det er spot on.
Det er bare hårdt at se sine børn blive nedbrudt, ligesom jeg blev det, men de vil måske vælge det fra en dag.
De har begge forsøgt, men bliver hurtig indfanget igen, da deres far nok skal finde en vej, hvor han kan få kontakt med dem igen. De bor ikke hos ham mere, de ved godt at det kan de ikke klare. Dog ser og snakker de stadig med ham jævnligt.
Tak fordi jeg må følge dig og finde styrke i at jeg ikke er alene.
Kære Heidi
Tak for din søde kommentar.
Og ja, det er hårdt – nok en af de hårdeste ting, vi som mennesker kan blive udsat for.
Derfor er det så vigtigt, at de har dig som rollemodel. Selv om du nok ikke er perfekt – det er der ingen af os, der er – så viser du dem hver dag, hvordan et godt og empatisk liv med gode værdier, samvittighed og kærlighed er – ogs så skal de nok selv vælge, når de kommer til det tidspunkt.
Jeg siger til min egen trøst, at jeg har lært mere af psykopaterne end af mange andre mennesker, for jeg ved i dag alt om, hvordan jeg absolut ikke vil være. Så jeg gør mig umage for at være et godt menneske – inden for min ufuldkommenhed. Jeg er sikker på, at det også vil være gældende for dine børn.
Et virtuelt kram til dig og dine børn herfra.
Kærlig hilsen Alexa
Det er et område, der er virkelig hårdt at stå i, som den sunde forældre. Jeg har 2 børn med en psykopat. Jeg er gået fra ham og er i den “heldige” situation, at mine børns far er diagnosticeret med PTSD pga udsendelse og jeg har derfor fået medhold i, at der INGEN samvær er med deres far. Dette har udelukket kunne lade sig gøre pga diagnosen og fordi min eks har været aggressiv til møder med Statsforvaltningen mv. Men tvivlen angriber min samvittighed jævnligt. Er det, det rigtige at gøre? Hvordan kommer det til at påvirke mine børn? Det er I mit tilfælde, ikke kun problemstillingen omkring børnene, men også en kamp mod den psykiske vold, der har været, hvor jeg altid var den, der havde skylden og jeg kæmper for at modstå tanken om, at det er mig, der dramatisere.
Kære Pia
Ja, det er hårdt, noget af det hårdeste, vi kan blive udsat for. Nogle kalder det en livstidsdom!
Dejligt at høre, at der ikke er samvær – jeg er rimelig kontant i mine meninger om, at psykopater burde være forbudt for børn. At være barn af en psykopat kan ødelægge et menneske fuldstændigt, og selv om der er et bånd og et savn, så må det være op til os, der er voksne, at beskytte vores børn, så godt vi overhovedet kan. Og give dem et kram og en masse kærlighed, der hvor vi ikke kan beskytte dem.
Og jeg vil gerne sige til dig – højt og klart: Det er ikke din skyld! Og jeg gentager gerne: Det er ikke din skyld! Du har været, og er, et offer for et følelsesmæssigt handicappet og forstyrret menneske.
Vid, at du er den fornuftige, den kærlige, den empatiske. Og at ingen – heller ikke du – behøver at være perfekt for at være et elskeligt menneske.
Et virtuelt kram til dig og dine børn herfra.
Kærlig hilsen Alexa