Jeg har deltaget i Katrine Gisigers podcast “Perfekt Uperfekt”. Katrine er en fantastisk modig kvinde, der udfordrer vores alles hang til perfektionisme og pæn overflade!

Jeg taler om psykopater, narcisister, sociopater, og hvad de nu kaldes disse mennesker med denne ubehagelige adfærd.

Vi kommer igennem mange emner, som adfærd, chefer, internettrolde, penge, magt og prestige, mobning, accept og tilgivelse, manipulation, selvværd, at reagere eller agere, stress, at være god nok og meget meget mere.

Katrine Gisiger

Da Katrine spurgte om jeg ville lave denne podcast, sagde jeg straks ja, men jeg ville selvfølgelig gerne lige høre, hvad hun havde tænkt sig omkring indholdet.

Hendes svar: “Yaaay! Jeg tænker vi skal snakke om psykopater, skam, sårbarhed, pinlighed, stress, og den slags…”

Katrine skriver: “I denne episode af perfekt Uperfekt har Katrine Alexa Peary med i studiet, som er opvokset med, hverdags-psykopater og har hjemmesiden www.kend-din-psykopat.dk. Her taler Katrine og Alexa om; hvad er en psykopat, hvad kendetegner en psykopat og hvordan slipper man af med en psykopat.”

 

Find den der, hvor du normalt lytter til podcast.
Søg på Katrine Gisiger eller perfekt uperfekt.
Denne episode er nummer 3 og hedder “Kend din psykopat”

Du kan også høre den på Katrines hjemmeside lige her

Der ligger også mine tre andre podcasts med Katrine som #3 og #33 og #50.

 

Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen.

Jeg underviser i, hvad der sker med os, når vi er i nærkontakt med en hverdagspsykopat. Og ikke mindst i, hvordan vi tager vores liv tilbage.

Jeg har selv haft hverdagspsykopater i både min familie og i parforhold, og jeg har uddannet mig intensivt gennem 30 år for at ryste traumerne, stressen, skammen og de manglende livsevner af mig. Nu giver jeg min viden og erfaring videre til alle jer andre, der har prøvet det samme som mig – og som også gerne vil have det gode liv, jeg har i dag.

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.