Der er lavet store undersøgelser af, hvordan giftige oplevelser i barndommen påvirker et menneske gennem hele livet.

Det er alvorlige sager, og en viden, som mange flere burde have kendskab til.

Og specielt de af os, der enten er barn af, eller har et barn med en hverdagspsykopat – eller har børnebørn i klemme – skal være meget opmærksomme på denne viden, ligesom vi har brug for redskaber til, hvordan vi kan hjælpe barnet med at bevare sin mentale sundhed bedst muligt.

Vi har også brug for at vide noget om, hvordan vi kan bygge os selv op, så vi kan holde til det helvede, det er at have et barn med en hverdagspsykopat.

Barndomstraumer og deres betydning

Der er mange former for begivenheder i en barndom, der kan give traumer.

Jeg har valgt at bruge en større undersøgelse, der er foretaget ud fra 10 typer af begivenheder, som ret godt dækker meget af det, der kan ske i en familie med hverdagspsykopater.

Først giver jeg dig spørgsmålene – så du kan svare på dem for dig selv, eller for dit barn, eller sammen med dit barn – efter, hvad du har brug for.

Derefter fortæller jeg lidt om, hvad undersøgelsen viser om langtidsvirkningerne af disse begivenheder.

 

Typer af traumatiske begivenheder

barn i sorgDisse oplevelser er typiske, når vi taler om barndomstraumer, der kan ændre et barns liv:

  • at opleve vold, overgreb eller omsorgssvigt
  • at være vidne til vold i hjemmet eller i nærområdet
  • at have et familiemedlem, der begår selvmord eller forsøger at begå selvmord
  • stof- eller alkoholmisbrug hos barnets nærmeste
  • psykisk sygdom hos barnets nærmeste
  • ustabilitet på grund af separation, skilsmisse eller fængselsdomme

Som sagt er der mange flere begivenheder, der kan give barndomstraumer, men disse er valgt, fordi de er de mest almindelige og de er veldokumenterede.

 

Spørgeskema

Sæt et kryds på et stykke papir for hvert spørgsmål, du kan svare “JA” til.

NB!: Begivenhederne skal være sket inden barnet fyldte 18 år!

1. Har en forælder eller en anden voksen i husstanden ofte eller meget ofte: bandet af dig, fornærmet dig, nedgjort dig eller ydmyget dig? – eller handlet på en måde, der gjorde dig bange for, at du kunne blive fysisk såret?

2. Har en forælder eller en anden voksen i husstanden ofte eller meget ofte: skubbet, grebet fat i, slået eller kastet noget efter dig? – eller har de nogensinde slået dig så hårdt, at du havde mærker eller skader efter det?

3. Har en voksen eller en person, der er mindst 5 år ældre end dig nogensinde: rørt eller kælet for dig, eller har du rørt ved deres krop på en seksuel måde? – eller har de forsøgt eller faktisk udført oralt, analt eller vaginalt samleje med dig?

4. Følte du ofte eller meget ofte, at: ingen i din familie elskede dig eller mente, at du var vigtig eller speciel? – eller at din familie ikke passede på hinanden, ikke følte sig tæt på hinanden eller ikke støttede hinanden?

5. Følte du ofte eller meget ofte, at: du ikke havde nok at spise, skulle have snavset tøj på og ikke havde nogen til at beskytte dig? – eller var dine forældre for fulde eller høje til at tage sig af dig eller tage dig til lægen, hvis du havde brug for det?

6. Har dine forældre nogensinde været separeret eller er blevet skilt?

7. Om din mor eller stedmor: er hun ofte eller meget ofte blevet skubbet, taget fat i, slået eller fået noget kastet efter sig? – eller er hun nogle gange, ofte eller meget ofte blevet sparket, bidt, slået med en knytnæve eller noget hårdt? – eller nogensinde gentagne gange blevet slået over mindst et par minutter eller truet med et skydevåben eller en kniv?

8. Boede du sammen med nogen, der var problemdrikker eller alkoholiker – eller som brugte stoffer?

9. Var et husstandsmedlem deprimeret eller psykisk syg, eller forsøgte et husstandsmedlem at begå selvmord?

10. Kom et medlem af din husstand i fængsel?

 

Din score

Tæl dine krydser sammen – det er din score.

Vær opmærksom på, at hvis du har oplevet andre langvarige stressende begivenheder, så kan du have større risiko for sundhedsproblemer med mere, end det der er nævnt i det følgende.

Og hvis du har haft væsentlige og langvarige positive barndomsoplevelse, så kan din risiko være formindsket.

 

Undersøgelsens resultater

Som udgangspunkt kan traumatiske oplevelser i barndommen senere give

  • kroniske helbredsproblemer
  • psykisk sygdom
  • misbrug
  • problemer med at tage en uddannelse
  • problemer med at få og varetage et job
  • problemer med at tjene penge til at forsørge sig selv

Der er mange, der har traumer fra barndommen, hvis man tager et bredere blik ud i befolkningen.

Men jo flere begivenheder, der har været – og hvis der ikke er sat ind med hjælp og forebyggelse – så kan det give seriøse problemer for de berørte senere i livet.

 

Hvad viser undersøgelsen?

Andel af voksne, der bliver alkoholikere:

Score på 0: 3%
Score på 1: 6%
Score på 2: 10%
Score på 3: 11,5%
Score på 4 eller derover: 16%

Andel af voksne, der får en livslang kronisk depression:

Kvinder:
Score på 0: 18%
Score på 1: 23%
Score på 2: 35%
Score på 3: 42%
Score på 4 eller derover: 58%

Mænd:
Score på 0: 10%
Score på 1: 19%
Score på 2: 25%
Score på 3: 30%
Score på 4 eller derover: 35%

 

Andel af voksne, der har fået udskrevet antidressive midler i løbet af livet – opgjort cirka 50 år efter:

Score på 0: 32%
Score på 1: 50%
Score på 2: 65%
Score på 3: 73%
Score på 4: 97%
Score på 5 eller derover: 100%

 

Andel af voksne, der bliver rygere:

Score på 0: 7%
Score på 1: 7,5%
Score på 2: 8,5%
Score på 3: 11,5%
Score på 4-5: 13,5%
Score på 6 eller derover: 17,5

 

Andel af voksne, der bliver alkoholikere:

Score på 0: 3%
Score på 1: 6%
Score på 2: 10%
Score på 3: 11,5%
Score på 4 eller derover: 16%

 

Andel af voksne, der har anmeldt voldtægt:

Score på 0: 5%
Score på 1: 10%
Score på 2: 16%
Score på 3: 18%
Score på 4 eller derover: 32%

 

Andel af voksne, der har forsøgt at begå selvmord:

Score på 0: 2%
Score på 1: 2,5%
Score på 2: 4,8%
Score på 3: 11%
Score på 4 eller derover: 19%

 

Andel af voksne, der får KOL:

Score på 0: 7%
Score på 1: 8%
Score på 2: 11%
Score på 3: 15,5%
Score på 4 eller derover: 17,5%

 

Konsekvenser for hjernen

Ensom drengDer er også lavet undersøgelser, der har vist, at langvarig giftig stress skader barnets hjerne – både hjernens struktur og hvordan hjernen fungerer bliver påvirket.

Eftersom børns hjerner i hele den nævnte alder mellem 0 og 18 år er under konstant udvikling, så skader stress i denne periode et barns hjerne permanent.

Eftersom den voldsomme stress og oplevelserne giver barnet alt for meget stresshormon, så befinder barnet sig for det meste i enten flygt, kæmp eller stivne tilstand. Det påvirker barnets evne til at lære, så det ofte ikke får udbytte af undervisning, og det skader barnets evne til at få og opretholde sunde relationer.

Dette leder til angst, depression, skyld, skam og manglende evne til at fokusere – og denne tilstand bliver ofte dulmet med de biokemiske metoder: nikotin, alkohol, hash, hårde stoffer – og med flugtmidler i form af højrisiko sport, mange sexpartnere eller arbejdsnarkomani, overpræstation eller overspisning.

Den kroniske stress er også påvist at holde kroppen i så stærk inflammatorisk tilstand, at det kan give mangeartede sygdomme.

Den viden, der er om epigenetic, fortæller at kroniske og giftig stress kan gives videre fra og til generationer. Vi er født med et sæt af gener, der kan slåes til eller fra – afhængig af, hvad der sker i vores nære omgivelser.

Det vil sige, at selv om et barn har genet for kronisk stress, så bliver det først aktivt, hvis det også vokser op i stress – men på den anden side bliver det ikke udløst, hvis barnet vokser op i rolige omgivelser. Men det barn, der vokser op uden stress, kan stadigvæk give stressgenet videre til sine egne børn.

Kilder til artiklen:
ACEs Too High
The CDC-Kaiser Permanente adverse childhood experiences study

 

Har du barn med en hverdagspsykopat?

Hjælpe BørnSå check min online workshop om, hvordan du bedst støtter og hjælper dit barn, når du er den eneste sunde forælder. Du lærer om barnets mønstre og forsvarsreaktioner, du får gode redskaber, og så får du svar på dine helt egne spørgsmål om lige præcist din situation.

s mere og se datoerne på næste workshop her.

 

ER DU VOKSET OP SOM BARN AF EN HVERDAGSPSYKOPAT?

Voksent Barn af HverdagspsykopatSå check min live online workshop om de skader, traumer og mærkelige adfærdsmønstre, som er resultat af at have været barn tæt på et menneske, som er egoistisk og uempatisk. Du får gode redskaber, og så får du svar på dine helt egne spørgsmål om lige præcist din situation.

Læs mere og se datoerne på næste workshop her.

 

Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen.

Jeg underviser i, hvad der sker med os, når vi er i nærkontakt med en hverdagspsykopat. Og ikke mindst i, hvordan vi tager vores liv tilbage.

Jeg har selv haft hverdagspsykopater i både min familie og i parforhold, og jeg har uddannet mig intensivt gennem 30 år for at ryste traumerne, stressen, skammen og de manglende livsevner af mig. Nu giver jeg min viden og erfaring videre til alle jer andre, der har prøvet det samme som mig – og som også gerne vil have det gode liv, jeg har i dag.

3 svar til “Giftige oplevelser i barndommen ændrer os for resten af livet”

  1. Hvordan kommer kan så ud af denne kroniske stress uden at skulle betale en formue for et behandlingsforløb 🩷

    • Kære Anne-Mette
      Der er ikke megt hjælp at hente i det offentlige system, med mindre du får en diagnose – og selv da er der ventetid på både udredning og behandling.
      Plus at en diagnose sandsynligvis vil blive brugt imod dig af den giftige forælder og systemet.

      Der er kun dig selv til enten at søge behandlingshjælp, og betale for det – eller uddanne dig i din egen situation, og få nogle redskaber, du selv kan arbejde med.

      Det sidste er nok den billigste og mest langsigtede løsning – men nogle har brug for behandling også.

      Det er uddannelse og redskaber, jeg tilbyder – læs mere her: Tag Dit Liv Tilbage

      Kærlig hilsen
      Alexa Peary

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.