Om længsel, savn og besættelse forklædt som forelskelse

Du har arbejdet dig fri af de gamle mønstre.
Du kender de røde flag.
Du siger nej til manipulation og følelsesmæssig vold.

Men så møder du en mand, der virker nærværende og venlig – og pludselig vækkes noget i dig, du næsten havde glemt:
Længsel.
Håb.
Følelser, der føles større, end du havde troet muligt.

Er det kærlighed? Eller er det noget i din egen bagage, der kalder på heling?

I denne artikel deler jeg tanker og erfaringer til dig, der er nået langt – men som nu står i en ny og sårbar fase, hvor hjertet og håbet vågner, og hvor det kan være svært at kende forskel på ægte kærlighed og gammelt savn.

Du er ikke forkert. Du er ved at lære noget, du aldrig før fik mulighed for at lære.

 

Når venlighed vækker noget dybt – og vi tror, det er kærlighed

Om længsel, savn og besættelse forklædt som forelskelse

 

Når venlighed vækker noget dybt

 

Der er noget, jeg ser igen og igen – og selvfølgelig også selv har bokset med.

Hos os kvinder, der er vokset op uden den kærlige tryghed, som burde være en selvfølge.
Hos os kvinder, der aldrig blev set med varme øjne, aldrig mærkede den rolige hånd i ryggen, aldrig lærte, hvordan ægte omsorg føles.

Hos os, der er så erfarne, at vi ikke længere falder for hverdagspsykopater, men som alligevel kan blive overvældet, når en venlig mands opmærksomhed rører ved noget dybt i os.
Noget, vi stadig længes efter. Noget, vi måske aldrig rigtig har fået.

Når vi møder venlighed – ægte, menneskelig venlighed – så sker der noget. Noget dybt i os reagerer.
Noget i os vågner. Noget vi næsten havde opgivet.

Det kan være en mand, der lytter. Som er nysgerrig. Som ser os i øjnene uden at dominere os.
En mand, der er nærværende – og som ikke virker giftig.
Og netop derfor bliver det så stærkt.

 

Og så sker det.

Noget i os bliver blødt. Varmt. Vågent.
Vores nervesystem – der er vant til at analysere, afkode og forsvare – mærker pludselig noget ukendt.
Tryghed. Resonans. Venlighed.
Og vi tror, det er kærlighed.

Men måske er det ikke kærlighed – endnu.
Måske er det bare en længsel, der får form.

Vi kan blive overvældede.
Tankerne kører i ring. Vi mærker et sug, som vi ikke har mærket i årevis.
Noget føles vigtigt, uundgåeligt, skæbneagtigt.
Vi begynder at tolke signaler. Læse mellem linjerne. Søge bekræftelse.
Vi tør næsten ikke miste det, der er blevet vakt i os.

Og hvis han – som så mange – viser sig ikke at være helt tilgængelig…
Hvis han er gift. Eller bare emotionelt uforpligtet. Eller kun halvt med.
Så bliver længslen endnu stærkere.
Fordi vi kender det.
Kærlighed, vi skal kæmpe for.
Kærlighed, der måske aldrig bliver virkelig.
Og vi prøver – som vi har gjort før – at blive den, han vælger.

 

Men det er ikke din skyld

Det er ikke en fejl i dig.
Det er et udtryk for noget dybt menneskeligt – og for din længsel efter noget, du aldrig rigtig har haft.
Når vi endelig er åbne nok til at tage imod kontakt, bliver vi ekstremt modtagelige.

Vi tror, det skal føles intenst og altopslugende – men sund kærlighed er ofte stille.
Varm. Langsom. Tilgængelig.

 

Den kulturelle løgn

Meget af det, vi tror er kærlighed, har vi lært fra film og romaner.
Helten er afvisende, kold, utilnærmelig – og heltinden vinder hans hjerte ved at holde ud og håbe.

Det er blevet normaliseret, at kvinder skal “se det smukke i ham”, før han selv kan.
Men det er en farlig historie.
For vi risikerer at tage til takke med mænd, der aldrig rigtigt vælger os – og vi kalder det kærlighed.

 

Når hjernen bliver narret

Det her handler ikke bare om følelser – det handler også om biokemi.
Oxytocin, dopamin, endorfiner… det hele aktiveres af lidt nærvær, et blik, en stemme, et smil.
Og hvis han minder om én, du engang søgte kærlighed fra – din far, en lærer, en hverdagspsykopat – så bliver reaktionen endnu stærkere.

Du mærker ikke bare ham. Du mærker et helt livs savn.

Og det er derfor, det kan føles som kærlighed – men ikke være det.
Det er derfor, du ikke kan slippe tankerne.
Derfor, du føler, det betyder noget særligt – som noget stort og vigtigt.

 

Hvad kan du gøre?      

Du har ikke gjort noget forkert.
Men du kan godt tage vare på dig selv midt i det hele.
Her er nogle kærlige forslag:

  1. Stil dig selv det svære spørgsmål:
    Hvad er det i mig, der længes lige nu?
    Det handler ikke om ham. Det handler om det, du længes efter: at blive valgt, rummet, mødt.
  2. Se situationen udefra:
    Hvad ved du egentlig om ham? Er han fri? Tager han kontakt? Viser han tydeligt, at han vil dig – eller tolker du på brudstykker?
  3. Tillad længslen, men lad den ikke styre dig:
    Du må gerne have følelser. Det er menneskeligt. Men du må også gerne beskytte dig selv imod at blive fanget i noget, der ikke fører nogen steder hen.
  4. Søg tryg kontakt med mennesker, der faktisk er tilgængelige:
    Det kan være kvinder, der forstår dig. En terapeut, en veninde, et fællesskab. Kærlighed begynder ikke altid med en mand. Den begynder ofte med tryghed.
  5. Mind dig selv om, at du har ret til kærlighed, der ikke kræver kamp.
    Kærlighed skal ikke være en test. Den skal ikke være en længsel, du skal bevise, du fortjener.
    Den skal føles som hjem. Altså et sundt, trygt, kærligt hjem!
  6. Giv plads til processen
    Du behøver ikke skære forbindelsen over med det samme – men du må gerne træde et skridt tilbage og undersøge, hvad der er dit, og hvad der er hans. Du må gerne tage dig tid. God tid.

 

Du har ret til at vælge – også det skæve, sårbare og menneskelige

Vi har allesammen ret til at vælge frit. Også det sårbare, det usikre, det uprøvede. Også selvom vi er voksne. Også selvom vi ”burde vide bedre”. Også selvom vi laver fejl.

Mange af os, der ikke fik lov til at eksperimentere som unge, må øve os som voksne.
Vi må træde ud i det ukendte – med alle vores gamle sår, det vaklende selvværd og følelsen af at være forkerte.
Vi må ud i livet og øve os i kærlighed, kontakt, grænser og følelser. Nogle af os for første gang, selvom vi for længst har rundet de 40 – eller de 60.

Og det kan føles voldsomt.
Vi har ikke erfaringerne, vi har ikke trygheden – og vi bærer ofte på en tung rygsæk af skyld, skam, tvivl og lavt selvværd.
Så når vi kaster os ud i noget nyt – en forelskelse, en flirt, et håb, en relation – så kommer hele det indre system med. Alle traumerne kommer op og vil lege med. Og det kan gøre ondt.

 

Men det betyder ikke, at du har gjort noget forkert.

Du er bare ved at lære noget, som mange andre fik lov at øve sig på i skoletiden, i ungdommen, i trygge hjem og i vennefællesskaber.
Du gør det bare nu. Med et andet udgangspunkt. Med mere bagage. Men også med et andet mod.

Så hvis du vælger at gå ind i noget nyt – uanset om det ender smukt, rodet eller med hjertesorg – så vær mild mod dig selv.
Lad være med at tage den gamle hammer frem og slå dig selv i hovedet med skældud og skam.

Du er ikke dum. Du er ikke naiv. Du er bare et menneske.
Og du er i gang med at lære noget, du aldrig før har haft mulighed for at lære.

… og det kræver kærlighed, ikke straf.

 

GENOPBYG DIT SELVVÆRD – HELING STARTER HER

Alexas VennerEr du sluppet fri af en giftig relation, men føler dig stadig tynget?
Vil du slippe fri af skyggerne fra fortiden?
Fællesskabet Alexa’s Venner, med et 40 ugers kursus og min faglige støtte hjælper dig med at hele, genopbygge din selvtillid og skabe et liv uden frygt og usikkerhed.
📌 Forstå hvad der er sket 📌 Genopbyg dit selvværd 📌 Genopdag din livsglæde

Tag skridtet nu mod selvværd og styrke – læs mere her

 

 

Alexa Peary

Jeg hedder Alexa Peary. Velkommen.

Jeg underviser i, hvad der sker med os, når vi er i nærkontakt med en hverdagspsykopat. Og ikke mindst i, hvordan vi tager vores liv tilbage.

Jeg har selv haft hverdagspsykopater i både min familie og i parforhold, og jeg har uddannet mig intensivt gennem 30 år for at ryste traumerne, stressen, skammen og de manglende livsevner af mig. Nu giver jeg min viden og erfaring videre til alle jer andre, der har prøvet det samme som mig – og som også gerne vil have det gode liv, jeg har i dag.

Skriv en kommentar

Din anonymitet er vigtig for mig, så du er velkommen til at bruge et opdigtet navn. Din mailadresse vil heller ikke blive vist offentligt – den er det kun mig, der ser. En * betyder, at du skal udfylde feltet for at kunne skrive en kommentar.