Afhængig af stress..!
Af Jens Arentzen, jensarentzen.com
Der ligger en lille pige i et barneværelse og ser ind i en væg – hun er sulten men det ved hun ikke, hun er også ked af det, men det ved hun heller ikke. For der er ingen der har fortalt hende at det er det ’hun fejler’.
I det hele taget ved denne lille skabning ikke ret meget, for hun er 3 eller 4 og er der ligesom slet ikke mere.
Hun ser ind i væggen. – og mærker ikke længere kroppens utilfredsstillende følelse af sult, af sorg – og stress. Den følelse kommer hun til at kende – længe…
Et barn kommer til verden og er nogenlunde nok det vildeste verden endnu har set, med intention om at ‘bonde’ – at ville møde omgivelserne, – hende der holder om en. Hænderne der rækker ud.
De ’andre øjne’ der ser roligt ned på en, så man selv bliver rolig – og oplever det ’andet’ uden for sig selv – ude i verden – som godt. Der er nogen foran mine øjne – de ser på mig; de kan li’ mig.
Jeg er og jeg er dejlig! Der er noget ude i verden der tager mig op og dikkedikker. Verden er der og verden er top fin.
I den gode begyndelse ser det sådan ud; der dikkedikkes, pludres og responderes mellem væsener – og ‘spejlingen af sig’ gør at en lille-mulle lærer at ’sig selv findes’ – oplever at ’sig selv’ er fin, og har følelser, behov og at nogen hjælper en med at tilfredsstille dem. Man er i verdenen – for nogen…
For sådan går det ikke den lille pige eller fyr der lærer at se ind i væggen, der ikke blev taget op, der ikke blev spejlet, holdt om eller ’bondede’ med nogen anden end væggen.
Hvor der ved vræl ingen kom – der kom en lussing eller et ”hold kæft” eller det blev besvaret af gråd inde fra mor, slagsmål i entreen, tavshed eller ingen – som i ingen.
Der tisses i sengen eller i bleen, og barnet vænner sig til ’det normale’; at sult ikke stilles, at behov ikke opfyldes, at man holder kæft, at verden er et ensomt, goldt sted at være.
Og lige om lidt er det en ung mand, en voksen kvinde, der fortsætter med at se ind i væggen eller PC’en – lever på en sten i en gold verden og ved at behov ikke opfyldes – hvor selvfølelse er blevet permanent u‑tilfredsstillelse – det eneste kendte..
Men det bliver værre endnu. Når ens grundfølelse er u‑tilfredsstillelsens stress, uopfyldt sult, uhjulpet angst og ‘der er ikke noget at komme efter’, så sker det det man tiltrækkes af fremover til det man kender; stress-følelsen, spændingens underskud man kender fra spæd.
Man bliver ’narkoman af stress-følelsen’ – den kender man – stress bliver lig med tryghed..!
Hvor der er ‘farlig ro’, så skal der væltes et par flasker. Hvor der er venskab, skal det udsættes for kævl. Hvis der er orden i økonomien, skal det sættes over styr. Hvis ens forhold er godt, skal det trues af sidespring, løgne, vold og usandheder. Hvis slankekuren går godt, skal den ødelægges ved en fed gang overspisning. – ”Jeg ved de venter på mig, men jeg kommer ikke” – ”Stress stress kom igen – jeg kender dig.”
Livet ligger foran en med mulighed for grønne skove, kildevand og gode venskaber, men man vælger cementlandskaber, dårlige elskere og permanent at komme for sent eller komme op og slås – at se ind i væggen og mærke stressen.
Stressen man kender.
Man har fået en afhængighed af dysfunktion, der er blevet kemisk – et træfsikkert valg af værdimæssige, elendige løsninger. Man går tilbage til ham der slår, sørger for at aftaler altid er usikre, går åndsvagt bøvlet i seng. Somewhere, sometime. Så man i hvert fald ikke står op udhvilet, men irritabel – og i hvert fald for sent. Skylde penge, hugge dem.
Den kemiske ubalance som man har kendt fra spæd, bliver den kemiske normalitet, som man higer efter igen. Som da man ikke fik mad og maven var sulten, og man var ved at vælte om af træthed.
Den kemi-balance skal genopfyldes. Som junkien må det.
Den melankoli og sorg når man var vildest bedrøvet, men ikke fik lindring, er kemien du kender og er indstillet til. Desperations-stressen da man skulle trække mor fra dagligstue-gulvet op i hendes seng da man var 7 år, fordi der var druk i hjemmet, og far ikke tog telefonen og det var midt om natten.
Den stress kender du.
Nogle skal ikke bare tage sig sammen, men hjælpes til at forstå at man kan være blevet så disponeret til selvskade – kemisk.
Ikke fordi man har dårlige gener eller er et usselt menneske, men fordi det var det man lærte som spæd, barn eller ung – u‑tilfredsstillelsens stress-følelse og kemi, den kender man – så meget, at man blive syg hvis noget lige pludselig er godt, kærligt og roligt. Så må jeg væk og ødelægge…
Nogle mennesker er ikke bange for mørket – men for lyset – deres eget lys… For de kender det ikke..!
Jens Arentzen (født 2. marts 1958, død 22. november 2022) var skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og foredragsholder.
Når forældre skader
Dette webforedrag tager dig gennem dybtgående og ofte oversete konsekvenser af at vokse op med en giftig forælder.
Du får min solide faglige viden kombineret med et stærkt personligt perspektiv, der skærer igennem nogle af de myter og fejlforståelser, vi som overlevere støder på i vores omgivelser.
Det er nødvendigt at kunne se klart på en opvækst, der netop ikke var klar og tryg, og derfor har påvirket vores følelsesliv samt vores psykiske og fysiske sundhed negativt.
Puha den med at være bange for sit eget lys og være afhængig af stress, den ramte spot on.. og så, så jeg din video med pludselig at være et helt blankt whiteboard..
Der står jeg nu, over 50 år gammel, med en følelse af at have levet i en krigstilstand hele mit liv!.. jeg ved ikke hvem jeg er, hvor jeg skal starte, men ved at jeg dør, hvis jeg fortsætter med at leve mit liv som jeg har gjort hidtil. Det er jeg ikke bange for, men kan ikke byde mine børn at tage herfra.. Det er først for nyligt gået op for mig, HVOR dysfunktionelt hele min opvækst var. Har taget din psykopat test, og begge mine forældre kommer ud i hverdagskategorien, en mere end den anden!.. Ja og så har jeg jo også tiltrukket den ene psykopat efter den anden, og fik selvfølgelig også børn med en af dem.
Har fået kompleks PTSD diagnosen og får hjælp, men ville bare dele med dig, at dine artikler hjælper mig SÅ meget med at forstå, OG ikke mindst at det ikke er MIN skyld, som både mine forældre og mine eksér ellers fik mig overbevist om. De overbeviste mig om at jeg var det dårligste menneske i hele verden, og at jeg ikke fortjente noget godt i livet.
Kære Ella
Tak for din kommentar – og jeg er meget glad for, at du får hjælp.
Det ER muligt, at få et god liv igen efter den omgang – jeg har selv været der, og jeg er så taknemmelig over, at jeg tog turen gennem helbredelse. Det har absolut ikke været nemt, men det er det hele værd.
Det første jeg lærer mine kursister, det er, at selvkærlighed og selvrespekt er det nye sort. Det er den største og mest livsændrende opgave, vi har. Hvis ikke du ved, hvad selvkærlighed og selvrespekt er, så prøv bare at øve dig i at være egoistisk og selvoptaget. Og nej, det vil aldrig lykkes dig, men du kan sandsynligvis komme så langt, at du lærer at sætte dig selv først – i stedet for en livslang opdragelse i at dække andres behov før dine egne.
Når du er parat, så kig på mit forløb “Tag Dit Liv Tilbage” – det er designet til dig.
Kram og pas godt på dig selv
Alexa