Nej, vi er ikke alle sammen lidt narcissistiske…

Af Alexa Peary

Der er en udbredt fortælling derude, som efterhånden er blevet så normaliseret, at mange ikke længere stiller spørgsmål ved den: 

“Vi er jo alle lidt narcissistiske.”

Men lad mig være helt tydelig: Nej, vi er ikke alle sammen lidt narcissistiske.

Og der er ikke bare tale om en akademisk nuance eller lidt løst sprogbrug. 

Det er en vigtig grænse, som har konsekvenser for rigtige menneskers liv. Især for dem, der har været udsat for psykisk vold, manipulation og nedbrydning af deres selvfølelse i hænderne på mennesker med narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Når det afvigende bliver fremstillet som normalt

Craig Malkin er en amerikansk psykolog, der har gjort sig bemærket med bøger og foredrag, hvor han taler for, at narcissisme findes på et kontinuum – og at lidt narcissisme er sundt. 

Han kalder det “the drive to feel special”, og hævder, at manglende narcissisme er lige så problematisk som for meget.

Det lyder måske uskyldigt. Men det er det ikke.

For når man udvander begrebet “narcissisme” til at betyde noget, vi alle har – og måske ligefrem har brug for – så slører man forskellen mellem sundt selvværd og en alvorlig personlighedsforstyrrelse, og det skader både de, der har personlighedsforstyrrelsen, og de mennesker, som bliver fanget ind og udnyttet af dem.

Narcissisme er ikke bare et “træk”

Narcissisme, som vi taler om det i klinisk forstand, er defineret i DSM-5 som en personlighedsforstyrrelse – og enten har man den, eller også man har den ikke. 

For at få diagnosen NPD skal personen opfylde mindst 5 ud af disse 9 kriterier:

1. Grandios følelse af selvvigtighed
   Fx overdriver egne præstationer og talenter, forventer at blive betragtet som vigtig uden at have gjort noget, der retfærdiggør det.
2. Optaget af fantasier om ubegrænset succes, magt, skønhed, intelligens eller ideal kærlighed
3. Tror, at han/hun er “speciel” og unik
   Og kun kan blive forstået af eller burde omgås andre specielle eller højtstående personer eller institutioner.
4. Kræver overdreven beundring
5. Har en følelse af egen særlige berettigelse
   Forventer urimelige særrettigheder eller automatisk eftergivenhed for egne forventninger.
6. Udnytter andre
   Drager fordel af andre for at opnå egne mål – uden hensyn til hvordan det påvirker dem.
7. Mangler empati
   Er uvillig eller ude af stand til at anerkende eller identificere sig med andres følelser og behov.
8. Er ofte misundelig på andre eller tror, at andre misunder ham/hende.
9. Udviser arrogante eller hovmodige holdninger og adfærd

Den nyeste diagnosemodel i DSM-5 knytter endda narcissisme endnu tættere til antisociale træk og viser, at der er betydelig overlap til psykopati.

Det er altså ikke noget, man bare “har lidt af”, som om det var et temperament eller en dårlig vane. Det er en gennemgribende måde at være i verden på, hvor andre mennesker bliver objekter – redskaber til selvhævdelse og udnyttelse.

Hvad bygger Malkin sine holdninger på?

Malkin baserer sin tilgang på nogle enkelte teorier fra Kohut og Kernberg (psykoanalytiske tænkere, der beskrev narcissisme som reaktion på tidlige omsorgssvigt). 

Men i modsætning til dem har Malkin ikke selv publiceret klinisk forskning, der underbygger hans tese.

Det meste af det, han formidler, er anekdotisk, teoretisk og klinisk inspireret – men ikke forskningsbaseret i traditionel forstand.

Og det, synes jeg, er et problem.

Ikke fordi han ikke må have sine perspektiver, men fordi hans formidling risikerer at give narcissistiske personer nye måder at undgå ansvar på – og endnu værre: få deres ofre til at tvivle på deres egne grænser og oplevelser.

Det er ikke forståelse – det er manipulation i ny forklædning

Jeg har gennem årene set en lang række “eksperter”, der skriver og taler om narcissisme. En del af dem udviser netop de træk, de påstår at ville advare imod:

– de glider udenom klare grænser
– de beder ofrene om at forstå krænkeren
– de kalder patologisk adfærd for “et behov for kærlighed”
– og de får pårørende til at tro, at de pårørende selv er problemet – og at det ikke er krænkeren, der er noget galt med

Det er ikke oplysning – det er omskrivning, og det er både uetisk og skadeligt.

Når et menneske i årevis har levet med gaslighting, skyld og psykisk vold, har det ikke brug for at høre, at “vi jo alle sammen er narcissister” eller at “lidt narcissisme er sundt”.

De har brug for at få deres virkelighed valideret. Og de har brug for, at vi som fagpersoner holder fast i den faglige og kliniske grænse:

Narcissistisk adfærd kan være skadelig, nedbrydende og farlig for mennesker omkring dem.

Min holdning er klar

Jeg anbefaler ikke Malkins tilgang.

Jeg bruger ham ikke som kilde, og jeg henviser ikke til ham i mit arbejde.
Ikke fordi han nødvendigvis er ond eller forkert som menneske – men fordi hans tilgang udvander et meget alvorligt fænomen og risikerer at skade dem, der i forvejen er blevet såret allermest.

Vi skal ikke normalisere narcissistisk adfærd.
Vi skal ikke tale det ned.
Og vi skal ikke kalde psykisk vold for “et misforstået behov for opmærksomhed”.

Vi skal stå ved, at nogle mennesker handler egoistisk, uden empati, og med en klar vilje til at manipulere og skade andre – og at de ikke hverken kan reddes, forstås eller undskyldes.

Til dig, der tvivler

Hvis du har været udsat for narcissistisk vold – i barndommen, i parforhold eller på arbejdspladsen – så ved du allerede, at det ikke handler om “lidt selvoptagethed”.

Det handler om kontrol og magt. Om at påføre dig skyld og skam. Om at presse dig så meget, at du mister sig selv.

Og du har lov til at sige fra.
Du har lov til at sætte en grænse.
Du har lov til at kræve, at dine oplevelser bliver taget alvorligt – også af fagfolk.

Vi skylder ofrene tydelighed

Vi skylder dem, der har overlevet psykisk vold, at stå fast.
Vi skal ikke kalde grænseoverskridende, manipulerende adfærd for “menneskeligt”.
Vi skal kalde det, hvad det er.

Og vi skal blive ved med at være tydelige, selv når strømmen går den anden vej.

Ønsker du viden, du kan stole på?

Jeg baserer mit arbejde på fagpersoner og forskere, der tager narcissisme alvorligt som en personlighedsforstyrrelse – som ser det som et samfundsproblem og ikke bare som en sjov personlighedstype.

Mine primære kilder er disse 6 dygtige fagpersoner, der alle arbejder med det formål at forstå, behandle og beskytte – ikke undskylde eller normalisere:

1. Otto Kernberg – Den kompromisløse kliniker

Psykiater og psykoanalytiker, verdenskendt for sit arbejde med narcissistisk og borderline personlighedsforstyrrelse.
Kernberg kalder narcissisme, hvad det er: en alvorlig forstyrrelse i personlighedsstrukturen, præget af tomhed, mangel på empati og med en udnyttende adfærd.
Han er kendt for sin skarpe skelnen mellem normale udviklingstræk og patologi – og har modet til at sætte grænser der, hvor andre glider af.

Han er en af mine vigtige pejlemærker, når det handler om at tage personlighedsforstyrrelser alvorligt.

2. Elsa Ronningstam – Den empatiske specialist

Professor og kliniker på Harvard, med speciale i narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
Hun arbejder med stor præcision i det kliniske rum og giver plads til kompleksitet og sårbarhed uden at undskylde destruktiv adfærd.
Ronningstam er tydelig: Ikke alle narcissister er ens, men narcissisme som forstyrrelse er aldrig ufarligt.

Jeg bruger hende, når jeg vil forklare, hvordan narcissisme kan se forskellig ud – men stadig være en forstyrrelse, ikke bare et “træk”.

3. Judith Herman – Den tavse stemmes forkæmper

Psykiater og pioner inden for traumeviden og vold i nære relationer.
Hendes bog Trauma and Recovery satte ord på det, ingen turde tale om: Hvordan systematisk nedbrydning og magtmisbrug ødelægger sjæle.
Hun forstår, at traumer ikke bare er noget, der sker én gang – men noget, der formes i relationer, og som kræver relationer at hele.

Hendes arbejde er fundamentet under min forståelse af psykologisk og følelsesmæssig vold samt Kompleks PTSD.

4. Paul Lynam – Den empiriske stemme i mørket

Førende forsker i “dark personality traits” – narcissisme, psykopati, Machiavellisme.
Lynam bidrager med forskning i, hvordan disse træk måles, hvordan de udvikler sig, og hvordan de påvirker relationer og samfund.
Han siger det, mange forsøger at tale udenom: Nogle træk er ikke bare uheldige – de er destruktive.

Hans forskning er vigtig, når jeg vil underbygge alvoren med tal og mønstre – og ikke kun klinisk erfaring.

5. W. Keith Campbell – Samfundets spejl

Psykolog og forsker i narcissisme som samfundsfænomen og personlighedstræk.
Campbell er kendt for at vise, hvordan kultur, medier og sociale normer former og forstærker narcissistiske tendenser, især i den yngre generation.
Han bringer en sociologisk og kulturel vinkel på bordet – uden at frikende de individer, der handler skadeligt.

Jeg bruger ham, når jeg vil vise, hvordan narcissisme ikke kun er et individuelt problem – men også et kulturelt symptom.

6. Janina Fisher – Den traumeinformerede brobygger

Psykolog, underviser og terapeut med dyb forståelse for komplekse traumer, skam og dissociation.
Hun arbejder i arven fra Bessel van der Kolk og formidler, hvordan traumatiserede mennesker ofte udvikler overlevelsesstrategier, som bliver mistolket som personlighedsproblemer.

Jeg bruger hende, når jeg arbejder med dem, der er blevet skadet af narcissister og psykopater – og som har brug for at finde sig selv igen, uden skam.

BERETNING OM PSYKISK VOLD OG SAMVÆRSKONFLIKTER

Bogen De sorte øjne tegner et præcist psykologisk portræt af en kvinde, der lever med psykisk vold. Den virkelighedstro skildring af Lars’ giftige adfærd og dens konsekvenser for fortælleren, Mia og deres tre fælles børn, giver en knude i maven, som kun bliver værre efterhånden som historien skrider frem.
Trods det tunge emne er stilen let og ligefrem, så vi rives med til sidste side.
Læs den medrivende fortælling – der har fået 5 stjerner af læserne – tryk her…

TAG DIT LIV TILBAGE – 40 UGERS HELINGSFORLØB

Tre forskellige måder at gå vejen på.
Du får:
En sammenhængende trin-for-trin model på 40 uger.
Traumebevidst viden om både dig selv og den giftiges adfærd.
En stemme, du kan stole på – jeg er selv overlever og har gået vejen.
Klarhed og respekt i stedet for forvirring, krav og bebrejdelser.