
Når du går med til sex – og bagefter ikke forstår hvorfor
Når noget ikke føles ligeværdigt
Det kan være, at du er i et forhold eller en relation, hvor noget ikke føles ligeværdigt. Ikke nødvendigvis på en måde, der er tydelig udefra.
Det kan være en ny relation, hvor du er usikker og prøvende på, hvad dette kan blive til.
Eller det kan være i et langvarigt parforhold, hvor vanerne har taget over, og det er svært at vide, hvor du skal sætte en grænse.
Når du er med – men ikke helt
Du kan stå i situationer, hvor du går med til noget, du egentlig er i tvivl om. Bagefter kan du sidde med en fornemmelse af, at du ikke helt var med, selv om du var til stede.
Det er ikke altid en tydelig følelse af skam. Det kan være uro, tomhed eller en let fremmedhed i dig selv. En oplevelse af, at noget ikke stemmer, uden at du kan forklare hvorfor.
Når dine grænser først bliver tydelige bagefter
Det kan være svært at forstå, hvad der sker. Du er ikke et menneske uden grænser. Du er reflekteret og i stand til at mærke meget.
Alligevel kan du opleve, at dine grænser bliver uklare i situationen. Først bagefter træder de tydeligere frem.
Når det sker, handler det sjældent kun om den relation, du står i nu. Det hænger ofte sammen med noget, der ligger længere tilbage.
Når grænser ikke blev skabt i tryghed
Når et barn vokser op uden tydelige og trygge grænser, sætter det sig dybt. Det bliver ikke kun til minder, men til en måde at være i relationer på.
For et barn opstår grænser i mødet med de voksne. I den måde barnet bliver mødt, holdt og samtidig respekteret. Når det ikke sker, opstår der en usikkerhed om, hvad man kan forvente af andre. Samtidig bliver det uklart, hvad man selv kan tillade sig at mærke.
Når det utydelige bliver det afgørende
Det er ikke altid noget, der er tydeligt eller dramatisk. Det kan ligge i det stille og svære at definere.
Det kan være en måde at blive set på, som føles forkert. En tone, der glider. En nærhed, der ikke tager hensyn til barnets tempo. Situationer, hvor barnet mærker ubehag, men ikke bliver mødt i det.
Når det gentager sig, lærer barnet noget afgørende. Ikke gennem forklaringer, men gennem erfaring.
Det lærer, at det ikke altid giver mening at holde fast i sin egen fornemmelse. At det kan være lettere at tilpasse sig end at sige fra. At relationer fungerer bedst, når man glider med.
Når tilpasning bliver en måde at være på
Her begynder overlevelsesmønstre at tage form.
For barnet er det ikke et valg. Det er en måde at bevare tilknytning og samtidig mindske uro.
Det kan være at blive meget opmærksom på den andens signaler. At mærke stemninger hurtigt og justere sig derefter. At glide lidt væk fra sin egen oplevelse for at få situationen til at hænge sammen.
Det, der begynder som en nødvendig tilpasning, bliver over tid en måde at være i relationer på.
Når mønstrene bliver aktiveret som voksen
Når du senere står i en relation med ubalance, kan disse mønstre blive aktiveret.
Du kan have svært ved at mærke dine grænser tydeligt, når situationen er i gang. Ikke fordi de ikke findes, men fordi de ikke står skarpt nok til at blive holdt fast i.
Samtidig kan du hurtigt orientere dig mod ham. Hvad han vil. Hvad han har brug for. Hvad der får situationen til at glide.
Når det, der ligner omsorg, bliver noget andet
Det kan i begyndelsen føles, at du viser omsorg, rummelighed eller forståelse. Det er det også i mange relationer.
Men i relationer præget af berettigelse, egoisme og manglende empati hos den anden part, får det ofte en anden funktion. En opfattelse af tilgængelighed.
Det, du har lært som en måde at være i relationer på, bliver noget, der gør det lettere for ham at tage plads. Det sker ofte uden, at det i starten føles forkert.
Relationen kan gradvist bevæge sig i en retning, hvor du giver mere, end du får. Du tilpasser dig lidt mere, end du lægger mærke til. Dine grænser bliver ikke mødt med samme selvfølgelighed.
Når det bliver tydeligst i seksualiteten
I seksualiteten bliver det ofte endnu tydeligere.
Du kan mærke, at noget ikke føles rigtigt, men samtidig have svært ved at stoppe det. Ikke fordi du ikke vil, men fordi din krop ikke er vant til den bevægelse.
Du kan blive i situationen og forsøge at få det til at fungere. Samtidig kan en del af dig allerede være begyndt at trække sig væk.
Det kan vise sig ved, at du deltager uden at være helt til stede. Du registrerer, hvad der sker, men er ikke rigtigt i det. Bagefter kan der være uro eller tomhed, som er svær at forklare.
Når det, du oplever, faktisk giver mening
Din oplevelse giver mening.
Hvis du har lært, at relationer fungerer bedst, når du tilpasser dig, vil det også som voksen være en naturlig strategi. Du forsøger at få situationen til at hænge sammen, før du forsøger at stoppe den.
Det betyder ikke, at du er svag. Det betyder, at du har lært noget meget tidligt, som stadig er aktivt i dig.
Det er også det, der kan gøre dig mere sårbar i bestemte relationer. Ikke fordi der er noget galt med dig, men fordi dine mønstre passer ind i en dynamik, hvor den anden får mere plads.
Når forståelsen begynder at ændre noget
Når du begynder at se det klart, kan det være en hård erkendelse.
Det, du troede var din måde at være kærlig og rummelig på, kan også have gjort det sværere at beskytte dig selv.
Men det åbner samtidig noget vigtigt.
Det, du lærte dengang, var en måde at overleve på. Det var ikke et valg, og det var ikke forkert.
Som voksen får du langsomt mulighed for at mærke forskellen mellem det, du har lært at gøre, og det, der faktisk føles rigtigt for dig.
Hvis du kan genkende det
Hvis du kan genkende noget af det her, så er du slet ikke alene.
I bogen Seksualitet som magt går jeg tættere på, hvordan disse mønstre opstår. Jeg viser også, hvordan de påvirker dine relationer og din oplevelse af dig selv over tid.
Og hvordan det gradvist kan blive muligt at finde tilbage til noget, der er mere dit eget.
Læs mere – og køb bogen her (både lydbog og e-bog)
Der ligger både anmeldelser fra andre læsere, en indholdsfortegnelse og en dybere beskrivelse af bogens indhold.

Skriv en kommentar