Jamen, er jeg ikke også gakkelak?

Ofte, når jeg gennemgår den adfærd, som hverdagspsykopaterne har, så kan jeg se forvirringen i øjnene på jer, der lytter.

Og så kommer det forsigtige spørgsmål: “Jamen jeg opfører mig jo også sådan en gang imellem. Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg ikke er hverdagspsykopat?”

Jeg har to svar på det spørgsmål. Et kort svar og et langt svar.

Læs mere

Skal du fortælle dit barn sandheden?

Jeg får tit spørgsmål om, hvordan man bedst hjælper sine børn, når man bliver skilt fra en hverdagspsykopat, der gør alt for at manipulere med både én selv og børnene.

Min erfaring fra min egen barndom er, at det bedste er at fortælle børnene sandheden. Selvfølgelig på en ordentlig og tilpasset måde, men at dække over den anden forælder eller forsvare denne gør kun et barn forvirret – og i værste fald bliver barnet overbevist om, at det er dem selv, der er noget galt med, og at deres følelser og reaktioner er forkerte.

Jeg har derfor spurgt Hanne Schmidt fra Samværshjælpen om hendes mening – og om hun ville give nogle gode råd til mine læsere. De er her.
Læs mere

5 gode råd til mødet med ”Systemet” – Kommunen.

Det kan være meget angstprovokerende, når man indkaldes til møde med ”systemet” i en børnesag, for man aner som regel slet ikke, hvad man går ind til.

”Systemet” er et lukket land med sit helt eget sprog, og sine helt specielle spilleregler. Samtidig befinder man sig formentligt i en særlig sårbar situation, hvor alle sanser er aktiveret på én gang.
Læs mere

At være barn i en højkonfliktskilsmisse

Min kærlige far blev fjernet fra mit liv, fordi hverdagspsykopaten ikke tålte, at jeg – hendes ejendom – skulle give nogen som helst andre end hende min opmærksomhed.

Dette er min historie om min forældrefremmedgørelse – længe før dette begreb overhovedet eksisterede. Det værste er, at min historie også er mange andre børns historie – lige nu er det, jeg beskriver, hverdag for rigtigt mange børn. Mange flere end nogen bryder sig om at vide.

Intet har forandret sig de sidste 60 år.
Læs mere

Hverdagspsykopater elsker ikke deres børn.

Hverdagspsykopater elsker ikke deres børn. Det er hele humlen i deres karakterafvigelse, at de ikke har empati, og at de ikke kan vise omsorg. De kan spille skuespil, og gøre det samme som de ser andre gøre, men de elsker ikke nogen – heller ikke deres børn.

En hverdagspsykopat har absolut ingen skrupler over at bruge sine børn som redskab i “spillet” om at nedbryde den anden forælder, vinde over ham/hende og derved få sit behov for magt, kontrol og opmærksomhed dækket.
Læs mere