Hverdagspsykopater elsker ikke deres børn. Det er hele humlen i deres karakterafvigelse, at de ikke har empati, og at de ikke kan vise omsorg. De kan spille skuespil, og gøre det samme som de ser andre gøre, men de elsker ikke nogen – heller ikke deres børn.

En hverdagspsykopat har absolut ingen skrupler over at bruge sine børn som redskab i “spillet” om at nedbryde den anden forælder, vinde over ham/hende og derved få sit behov for magt, kontrol og opmærksomhed dækket.
Læs mere

Ofte, når jeg gennemgår den adfærd, som hverdagspsykopaterne har, så kan jeg se forvirringen i øjnene på jer, der lytter.

Og så kommer det forsigtige spørgsmål: “Jamen jeg opfører mig jo også sådan en gang imellem. Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg ikke er hverdagspsykopat?”

Jeg har to svar på det spørgsmål. Et kort svar og et langt svar.

Læs mere

Jeg får tit spørgsmål om, hvordan man bedst hjælper sine børn, når man bliver skilt fra en hverdagspsykopat, der gør alt for at manipulere med både én selv og børnene.

Min erfaring fra min egen barndom er, at det bedste er at fortælle børnene sandheden. Selvfølgelig på en ordentlig og tilpasset måde, men at dække over den anden forælder eller forsvare denne gør kun et barn forvirret – og i værste fald bliver barnet overbevist om, at det er dem selv, der er noget galt med, og at deres følelser og reaktioner er forkerte.

Jeg har derfor spurgt Hanne Schmidt fra Samværshjælpen om hendes mening – og om hun ville give nogle gode råd til mine læsere. De er her.
Læs mere